Annonce
Livsstil

Tintin, Asterix og Lucky Luke var grundsubstansen i min præ-litterære modningstid som før-teenager

Christian Mørk er aktuel med romanen ”Tilståelser”, der udkommer 6. maj. Foto: Les Kaner
Forfatter Christian Mørk: Uden de tre tegneserier var jeg ikke blevet til den, jeg er i dag.

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Faktisk tror jeg, at jeg hele tiden er viklet ind i kulturoplevelser uden at tænke nærmere over det, medmindre jeg husker mig selv på, at jeg faktisk sidder i en teatersal eller på et bibliotek. Fordi for mig har hele mit liv altid været én stor kulturoplevelse. Jeg kan ikke adskille kulturens byggesten (forestillinger, musik, og især bøger) fra de menneskelige byggesten, som gjorde den dreng, jeg var, til den mand, jeg er blevet. Kunsten er den del af kulturen, jeg er vokset op med derhjemme, og dermed blev den en helt naturlig del af dagligdagen. Jeg tænkte aldrig på den som ”fin” eller ”elitær”, hvilket er et udtryk, man er begyndt at bruge for en sikkerheds skyld, når man er bange for at virke for dannet, og det er en skam. Jeg har hele tiden gang i at læse en fire-fem romaner på samme tid og køber flere, end jeg kan nå at læse. Det gør jeg med vilje. Den ekstravagance er min garanti for, at jeg aldrig løber tør for noget af proppe indenbords, hvis det skulle mangle. I det hele taget synes jeg, at vi skal blive bedre til at anerkende kulturen som det vigtige livs-brændstof, den er, i stedet for at beskære og håne den, som vi har set det ske gennem flere skiftende regeringer, som alle behandler os som en eftertanke, som skal holde op med at tro, at vi også behøver ilt for at overleve. For det er der ingen af os, som fortjener.


- Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

Annonce

- At stille en forfatter det spørgsmål må vel være omtrent som at bede en stutteriejer om at udpege sin yndlingshest, så lad mig nævne nogle forskellige, bare fordi det er umuligt kun at nævne én: Som barn læste jeg Tintin-, Asterix- og Lucky Luke-hæfter, som de fleste andre danske drenge i 1970’erne. Jeg mener faktisk, at denne treenige blanding var grundsubstansen i min præ-litterære modningstid som før-teenager, fordi hver af dem havde et specifikt talent: Med den lidt upersonlige Tintin kunne man selv drømme sig ind i figuren og blive vist hele verden og dens stridigheder og politiske modsætninger; Asterix var fræk og subversiv, hvilket man kun forstod en smule af først, men det gjorde ikke noget. Der var så mange nutidsreferencer, der spillede sammen med de historiske, at man flere år efter, som voksen, stadig kunne blive overrasket og le højt over noget, man forstod med lang lunte (og så var Asterix så godt oversat til dansk af geniet Per Då, at vi længe troede, den ikke var skrevet på fransk først). Lucky Luke var ligesom Tintin en måde at komme rundt i historiske navne på, men med en for børn lettere fordøjelig historie. Fælles for dem alle var der en menneskelighed, en lidt naiv tro på det gode, som børn er nødt til at få med, hvis de også skal levne plads til den tvivl, som konflikten på tegneseriesiderne også viste. Uden de tre tegneserier var jeg ikke blevet til den, jeg er i dag. Og jeg var med sikkerhed ikke blevet hverken journalist, filmproducent eller forfatter.


- Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg fik som helt ung smidt et kanonslag i ansigtet og har lige siden passet på med ikke at nærme mig alt for høj lyd. Desuden har jeg aldrig været vild med at være i et mylder af mennesker, medmindre det altså er i en fremmed storby, for eksempel, hvor jeg kan smyge mig igennem mængden. Men for at svare direkte: Jeg hører for tiden arbejder-trubaduren Billy Braggs nye album ”The Million Things That Never Happened” samt ZZ Top-guitaristen Billy Gibbons’ nyeste soloudgivelse, den techno-tætbarberede plade ”Hardware”.


- Hvilken film, hvilken tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Jeg havde for nogle år siden fået en dårlig boganmeldelse og i stedet for at sidde og have ondt af mig selv gik jeg i teatret. Det var Goethes ”Faust” med Nicolas Bro i rollen som djævelen. Det er muligt, at jeg netop den aften var lidt tyndhudet og ekstra modtagelig, men sikkert er det, at Nicolas slog benene væk under mig: Han kom nøgen ind på scenen med en tunge malet så rød som på et rovdyr, mens han stirrede på os. Først da kom hans kostume dumpende ned ovenfra. Han tog sorte bukser og jakke på, og var med ét forvandlet til en elegant skurk, som førte og forførte publikum ind i en forhekset verden med tomme løfter og evig fortabelse. Det var en stor oplevelse, fordi hans talent var så rent. Det er det for øvrigt stadigvæk.


- Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Jeg har efter Ruslands kriminelle invasion af Ukraine fulgt sagen om blandt andre den russiske systemkritiske maler Sergei Prokofiev, hvis værker først blev udelukket fra Kunsthal Charlottenborgs forårsudstilling, alene fordi han er russer, uden at man så på, hvad manden rent faktisk forsøger på at fortælle os. Siden skiftede fondens bestyrelse mening og tillod ham alligevel at udstille. Jeg har ikke noget særligt forhold til Prokofiev. Men kunst betyder først for alvor noget, når den bliver forbudt midt i en tid, hvor vi alle sammen ønsker, at den på tværs af alle skel skal kunne udstilles uden censur og ramme os. Der er forskel på ukritisk af svinge fanen for et diktatur og så at lave et subversivt kunstværk, der kritiserer regimet. I denne sag glemte Charlottenborg, hvad der skete i 1930’erne med forbudte kunstnere, som fik frihed i andre lande. Lad os ikke glemme det igen. Især nu.


- Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

Jeg er bidt af et galt armbåndsur. Jeg elsker sammensætningen af dets nødvendigt praktiske form - urkasse, glas, krone, rem - og så alt det, som foregår indeni: Selve værket med dets hjul og sving og slebne flader drager mig, og så er det lige meget, om uret er dyrt eller ej, bare det er lavet med omhu. Jeg anser urmageri, selv den mest lavpraktiske variant, som værende stor brugskunst. For den giver os noget, vi kan gå rundt med hele livet og blive mindet om, at mennesker gør sig umage med ting, man lige så godt kunne have ladet være med.

Jeg anser urmageri, selv den mest lavpraktiske variant, som værende stor brugskunst.


- Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Der er så mange udstillinger, jeg for tiden gerne vil se, men ikke har gjort mig umage for at besøge, og det er en stor fejl. Jeg sidder i Paris og vil gerne gense den nyåbnede udstilling om jagt og natur, som på en skæv og original måde viser os skoven og dyrene som dem, der bestemmer, ikke os. Den er mageløst tænkt og udført.


- Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Det må nok være den, jeg er kommet for sent til eller aldrig nåede, fordi kunstneren døde forinden. Det var tilfældet med sangskriveren John Prine, som i mit amerikanske værtsland er på linje med Bob Dylan rent lyrisk, og han døde for nylig, lige før jeg skulle ind at se ham. Men pladerne, dem har jeg stadig. /DB

Christian Mørk

Født i 1968 og kom som 15-årig til Massachusetts for at gå på kostskole. I 1988 flyttede han permanent til Amerika, hvor han først studerede sociologi og historie og siden tog en mastergrad i journalistik på Columbia University i New York.

Han har arbejdet som filmproducent på Warner Bros., filmredaktør på magasinet Variety og kulturskribent på New York Times.

Han debuterede som forfatter i 2006 med spændingsromanen ”De ti herskere” og har siden udgivet en række thrillere og historiske romaner.

Han er aktuel med romanen ”Tilståelser”, der udkommer 6. maj på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Få det fulde overblik over Viby-sagen: Derfor endte drabsmand med 12 års fængsel for at stikke sin eks-hustru ihjel

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

50 år som dronning: Jubilæum fejres med to ture i karet, hyldest på Rådhusets balkon og folkefest i Mindeparken

Byudvikling For abonnenter

Kommunen takker nej til milliongave fra bygherre: Tvivl om juraen nulstiller aftale

Debat

David Nielsen betalte prisen: Og nu er løsningen på AGF's krise åbenbart et seminar

Aarhus For abonnenter

Aarhus var i akut mangel på stemmetællere: Så fandt kommunen en løsning

Formand for landdistrikter om penge til sportshaller i bytte for flere vindmøller og solceller: - Det er slet ikke nok

Alarm 112

Så faldt dommen i Viby-knivstikkeri: Der var tale om drab - og straffen kunne have været højere

Aarhus For abonnenter

Bag om myten: Er Botanisk Have en voldtægtsmagnet som kvinder bør undgå om natten?

Alarm 112

Fireårig datter ville gerne se sin mor: - Storebror måtte forklare, at far havde stukket hende ned, og at de ikke ville se mor igen

Se billederne: Kom med ind i Victor og Birgittes vilde drømmehus med 360 graders terrasse, snedkerkøkken og privat shelter direkte ned til åen

Byudvikling

Aarhus Havn er årsag til 17.000 job: Sådan er havnen kommet frem til tallet

AGF For abonnenter

David Nielsen fyldte mere på gangene i AGF, end de fleste lige aner - og derfor bliver hverdagen med en ny cheftræner også en helt anden nu for klubben, spillerne og fansene

AGF

AGF-duo klar til U21-landsholdet - men Hausner er forbigået

Annonce