Annonce
Kultur

Tissekunstner får Aros-forbud ophævet

Nu må Uwe Max Jensen igen komme ind på Aros i Århus. Foto: Jens Thaysen

Kunstneren Uwe Max Jensen fik karantæne fra AROS, da han i pressens øjesyn tissede i et kunstværk. Det er næsten fire år siden, og nu man han igen komme på museet.

Han tissede på en mur i Brande og fik en bøde for det. Og da han tissede i et kunstværk på Aros i Århus, gik det også galt.

Kunstneren Uwe Max Jensen fik karantæne fra det århusianske kunstmuseum, da han i pressens øjesyn protesterede ved at tisse i verdenskunstneren Olafur Eliassons store værk Waterfall.

Det er næsten fire år siden, og Uwe Max Jensen har siden forsøgt at komme ind på museet. Forgæves.

Men nu må han igen.

»Vi har ophævet forbudet, » siger kommunikationschef Bjarne Bækgaard på Aros. »Det var udstedt på ubestemt tid, og vi sagde, at vi senere ville tage stilling til, hvornår vi ville ophæve det.«

Museets ledelse tror og håber, at han har erkendt, at han ikke bør øve hærværk over for kunstnerkolleger og museer.

»Hvis Uwe Max Jensen kommer, vil vi tage venligt imod ham som andre gæster, og vi går ud fra, at han opfører sig ligesom dem. Vi har stadig det sikkerhedssystem, som agerede, da han tissede her. Vi har blandt andet vurderet, at vi kan lukke ham ind nu, fordi vi har set ham i forskellige medier som en seriøst arbejdende journalist.«

Bækgaard siger om Uwe Max Jensen, at han har skabt mange interessante og tankevækkende værker.

Uwe Max Jensen er tilfreds med, at adgangsforbudet er ophævet, og han vil besøge Aros igen.

»Forbudet var rent pjat, for jeg rejste berettiget kritik af museet. Jeg lavede ikke hærværk, for så havde jeg fået et økonomisk krav. Min kritik gik på, at det ikke var Olafur Eliasson, der havde lavet værket. Det var firmaet Olafur Eliasson Gmbh. Manden er ikke en kollega, men et brand og et firma.

»Men andre store kunstnere har i tidens løb haft folk til at udføre deres værker?«

»Det var heller ikke konstruktionen, jeg var imod. Det var firmaet,« siger Uwe Max Jensen.

Annonce
Aros. Uwe Max Jensen tisser i Olafur Eliassons værk 10. januar 2005. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Læserbrev

Læserbrev: Kampen og forståelsen for de 1000 flere sygeplejersker har været en lang fagpolitisk vandring, men dog et skridt på vejen

Vejen til de "1000 flere sygeplejersker" har været en overordentlig lang vandring. Det politiske liv har haft svært ved at erkende, at det er nødvendigt at øge den daglige bemanding m.h.b. på faglighed og bedre arbejdsmiljø, altså en faglig forsvarlig normering på alle døgnets tidspunkter. Den fælles udfordring bliver nu at skaffe de fornødne sygeplejersketimer svarende til 1000 sygeplejersker på landsplan. For Region Midtjylland svarer det til 215 sygeplejersker. Muligheden for deltidsansatte for at komme op i tid kom efter krav fra de faglige organisationer ind i overenskomsten i 2007. Et krav, der blev rejst, fordi mange arbejdspladser spekulerede i deltidsstillinger. Arbejdsmiljøet på regionernes hospitaler er i dag generelt for belastende for sygeplejersker som for SOSU-assistenter. Hver 7. nyuddannede sygeplejerske har inden for sine første tre år oplevet at gå ned med stress - noget, som desværre kan følge dem resten af deres arbejdsliv. I dag skal sygeplejersker nå de samme opgaver på 38 minutter, som de i 2001 havde 60 minutter til. Der er således en klart øget arbejdsbelastning - det slider på krop og sjæl. Det er derfor nødvendigt med bedre normeringer og flere ansatte på vores hospitaler. De "1000 flere sygeplejersker" bidrager hertil, men det er kun en start og kan ikke stå alene. Det er nødvendigt, at der samtidig uddannes flere, både sygeplejersker og sosu-assistenter, at man mindsker frafaldet på uddannelserne og sikrer en god introduktion til nyuddannede – nyansatte. Bedre arbejdsvilkår kunne samtidig bidrage til en tilbagerekruttering af sygeplejersker til sygeplejefaget. Enhedslistens har gennem de seneste år i regionsrådet søgt at fremme en debat om, hvordan vi sikrer et bedre arbejdsmiljø, og hvad der skal til på arbejdspladserne. Det har bl.a. affødt, at der nu er nedsat et politisk udvalg, som skal arbejde med dette tema. Skal det lykkes, kan det kun ske i samarbejde med de ansatte, deres faglige organisationer og gennem en større fælles erkendelse af de faktiske arbejdsforhold på arbejdspladserne. Region Midts egne tal for 2019 viser, at sygeplejersker og SOSU-assistenter har haft over- og merarbejde og udbetalt sjette ferieuge svarende til over 100 millioner. Hertil kommer et massivt brug af eksterne og interne vikarer svarende til cirka 100 millioner. Ansatte sygeplejersker har ydet en ekstra indsats i form af fleksibilitetsaftaler. Fordi der er klar diskrepans mellem opgaver og fast ansat personale, er det alt sammen noget, som tages i brug, for at få dagligdagen til at hænge sammen. Disse løsninger giver desværre ikke faglig kontinuitet og ro omkring arbejdsopgaver og planlægning og bidrager derfor ikke afgørende til forbedring af arbejdsmiljøet. De grundlæggende og udviklende opgaver kommer til at hvile på det faste personale. I stedet for den øgede udbetaling af over- og merarbejde og vikarbrug ser Enhedslisten hellere, at der uddannes og ansættes flere sygeplejersker og SOSU-assistenter i afdelingerne. 1. november var der alene 138 ubesatte sygeplejerskestillinger i regionen. I spørgsmålet om at skaffe det nødvendige personale spiller ret til fuldtidsansættelse en væsentlig rolle, hvilket da også er indgået i de politiske debatter i såvel hospitalsudvalg som forretningsudvalg. At eksempelvis nyuddannede starter på fuld tid understøttet af en god introduktion, med henblik på få godt fat i faget. Målet har ikke været at tvinge ansatte op i tid, som påstået af visse. Enhedslisten mener, at ret til fuld tid skal kombineres med ret til afspadsering af tillæg for aften-/natarbejde og weekendtillæg, så den enkelte sygeplejerske selv har mulighed for at aftale en reduceret effektiv arbejdstid. Eksempelvis vil afspadsering af weekendtjeneste hver anden weekend reducere en fuldtidsstilling til 34 effektive timer om ugen – men med fuld løn og pension. Ligeledes må også sikres mulighed for afspadsering af optjent over- og merarbejde. Det kan ikke være rigtigt, at den ansatte selv skal betale for et belastet arbejdsmiljø ved at gå ned i tid, gå ned i løn og i sidste ende gå ned i pension. Fuldtidsansættelse vil generelt sikre bedre pensionsvilkår for den ansatte. Erfaringerne fra islandske sygeplejersker viser, at det ligeledes vil fremme ligestilling og ligeløn.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce