Annonce
Erhverv

Tjek årsopgørelsen med hensyn til pensionsfradrag

Arne B. Jepsen, Senior Partner, BDO. Pressefoto
Alt for mange tjekker kun årsopgørelsen for at se, om de skal have penge tilbage eller betale restskat, men især pensionsopsparere bør undersøge den lidt grundigere for at se, om de har indbetalt for meget til en ratepension.

SKAT: Det er store beløb, der hvert år indbetales til pensionsordninger i Danmark.

I en nyhed fra december 2018 oplyste brancheforeningen Forsikring & Pension således med Skat som kilde, at der i 2017 var 2,6 mio. personer, der tilsammen indbetalte 122 mia. kroner på i alt 7,7 mio. forskellige pensionsordninger. I gennemsnit indbetalte hver person dermed knap 47.000 kroner, men ofte på flere forskellige ordninger og ikke sjældent i flere forskellige selskaber.

Af de samlede indbetalinger gik de ca. 51 mia. kroner til ratepensioner. For indbetalinger til sådanne gælder der et fradragsloft, der for indkomståret 2018 udgjorde 54.700 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag.

Desværre er det ikke alle, som er opmærksomme på fradragsloftet. En del indbetaler ubevidst større beløb til deres ratepension, end de kan få fradrag for.

Problemet rammer som oftest personer, der foretager pensionsopsparing i to eller flere forskellige selskaber, herunder formentlig især personer, som sidst på året foretager indskud på privattegnede ordninger og som ikke er klar over, hvor meget der via en arbejdsgiverordning indbetales til en ratepension.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvor mange personer der rammes af fradragsloftet, men ifølge vores beregninger kan der være tale om helt op mod 20.000 personer hvert år.

Annonce

Arne B's blog

Med 40 år i revisionsbranchen er Arne B. Jepsen rådgivende revisor for kunder fra vidt forskellige brancher.

Specialet er rådgivning inden for skat, køb og salg af virksomheder samt generationsskifte.

Interessen går især i retning af de små og mellemstore virksomheder, da det særligt er herfra, at landets vækst skal komme.

Arne B. Jepsen er Senior Partner og statsautoriseret revisor i rådgivningsvirksomheder BDO, som leverer nyheder om skat, moms og regnskab til Erhverv+.

Besked på årsopgørelsen

Er du én af dem, der er ramt af fradragsloftet i 2018 eller tidligere år, så har du faktisk allerede fået besked om det fra Skatteforvaltningen, som på årsopgørelsen giver besked til de berørte.

Hvis der er indbetalt for meget til en arbejdsgiveradministreret ordning, er det overskydende beløb tillagt indkomsten i rubrik 347. Er der tale om en privattegnet ordning, er fradraget i rubrik 21 slettet.

I begge tilfælde henvises der i teksten på årsopgørelsen til, at der højst kan fratrækkes 54.700 kroner af indbetalinger til ratepensioner i 2018.

Fradrag kan reddes

Har du indbetalt mere, end du kan få fradrag for, kan du vælge at få det overskydende beløb overført til en livsvarig livrente. I så fald vil din indkomst blive nedsat med det overførte beløb, og du redder dermed fradraget.

Alternativt kan du vælge at få tilbagebetalt beløbet. Der gælder ikke nogen frist for at få tilbagebetalt pengene.

Har du både privattegnede ordninger og arbejdsgiverordninger skal overførslen henholdsvis tilbagebetalingen i første række ske fra en privat ordning.

Begge muligheder forudsætter, at du på skat.dk henter en særlig blanket (07.083). Blanketten skal du i udfyldt stand aflevere til dit pensionsselskab eller pengeinstitut. Derefter går resten af sig selv.

Det er vores klare indtryk, at en del pensionsopsparere ikke får udfyldt og indsendt den særlige blanket. Det er ærgerligt. De ender nemlig med til sin tid at betale skat af pensionsudbetalinger, hvor de ikke har fået fradrag for indbetalingerne, og det er en dårlig forretning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];