Annonce
Indland

To drenge dømt for at dele video med terrordrab i Marokko

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
To drenge delte en video, der blev optaget, da danske Louisa og norske Maren blev dræbt, på Facebook Messenger

To drenge på 16 og 17 år er ved Retten i Esbjerg blevet dømt for at have delt en video med terrordrabet på en kvinde i Marokko i december på Facebook Messenger.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Videoen blev optaget i forbindelse med drabene på danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland i december sidste år, da de var på vandretur i Atlasbjergene.

Den 17-årige blev idømt tre måneders fængsel, som ikke skal afsones, hvis han udfører 80 timers samfundstjeneste.

Dommen over den 16-årige lød også på tre måneders fængsel. Han slipper dog også for at komme i fængsel, hvis han undergiver sig tilsyn af de sociale myndigheder.

Desuden skal han følge de sociale myndigheders anvisninger om skolegang, uddannelse eller arbejde.

Hvis myndighederne finder det nødvendigt, skal han desuden i psykologisk eller psykiatrisk behandling og/eller i behandling for misbrug med blandt andet kontrol af urinprøver.

Fungerende specialanklager Anemarie Haahr er godt tilfreds med fredagens dom.

- Den sender dels et signal om, at der er tale om deling af en video med stærkt krænkende indhold, dels forholder dommen sig til, at der er tale om to skoleelever, udtaler hun blandt andet i pressemeddelelsen.

Tidligere er en 29-årig kvinde ved Retten i Næstved blevet dømt for at dele videoen. Her lød straffen også på tre måneders fængsel, som hun slipper for at afsone, hvis hun udfører 80 timers samfundstjeneste.

I begyndelsen af marts oplyste politiet, at 14 personer forskellige steder i landet var blevet sigtet for at sprede drabsvideoen. De fleste af de sigtede er teenagere eller yngre voksne. Men nogle er i alderen fra 45 til 69 år.

Sigtelsen lyder på, at de har overtrådt straffelovens paragraf 264 d. Den bestemmer, at det er strafbart at videregive billeder af en person "under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden".

To af de 14 er desuden sigtet for offentligt at billige terror.

Torsdag blev 24 mænd dømt i Marokko for overfaldet. De to, som udførte drabene, og ham, der optog dem på video, blev alle idømt dødsstraf.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelsen fra politiet på politiets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Annonce