Annonce
Syddjurs

To kulturinstitutioner samarbejder: Teater på fregatten

Syddjurs Egnsteaters forestilling "Fra drenge til mænd" spiller både på Fregatten Jylland og på Trondhjems Sjøfartsmuseum i Norge. Spilledagene i Ebeltoft er 9.- 22. august, mens forestillingen er i Norge 26.-30. august. Foto: Martin Busborg
Syddjurs Egnsteater og Fregatten Jylland er gået sammen om en forestilling i de historiske rammer ombord på det 158 år gamle sejlskib.

EBELTOFT: Året er 1887 og Fregatten Jylland er på vej på sit sidste togt til De Vestindiske Øer. Med ombord er Prins Carl, den senere norske kong Haakon VII. Men hvad ville der ske, hvis der ombord også var en anden Karl fra jævne kår, og de to blev venner?

Den tanke leger Syddjurs Egnsteater med i forestillingen "Fra drenge til mænd", der i samarbejde med Fregatten Jylland kombinerer museumsformidling og scenekunst.

Prøverne på forestillingen, der får premiere 9. august klokken 19, er allerede godt i gang på Fregatten Jylland. Senere spiller forestillingen også på Søfartsmuseet i Trondheim, Norge.

Og det er der flere grunde til. Prins Carl fik sin søfartsuddannelse ombord på Fregatten Jylland, og det var i Trondheim, at den danske prins blev kronet til Norges Konge i 1906. Forestillingen markerer samtidig, at Syddjurs Egnsteater i år har 10-års jubilæum, mens Trondhjems Sjøfartsmuseum fylder 100.

Fregatten og egnsteatret har tidligere samarbejdet ved en af forestillingerne i "Hjerterums-trilogien", der kulminerede i 2017. "Fra drenge til mænd" er en videreudvikling af det samarbejde.

De medvirkende er Uffe Kristensen, Jens Bernstorff Vejsnæs og Jens Christian Buskov Lund, mens Hege Tokle og Uffe Kristensen har skrevet manuskriptet. Forestillingen er gratis efter betalt entré på Fregatten Jylland og kan ses af alle over 13 år.

Annonce
Forestillingen er en udspringer af "Hjerterums-trilogien" og forestillingen "Livets Blå Bølge". Den er udviklet i et samarbejde mellem Syddjurs Egnsteater og Fregatten Jylland. Foto: Martin Busborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce