x
Annonce
Byudvikling

To nye byggeprojekter giver bekymring på Skovvejen

Lidt i den stil kan det planlagte byggeri på Sandgravvej og ind mod Nordre Kirkegård komme til at se ud.Illustration: Loop

Nye toner fra kommunen: Nu skal borgerne inddrages meget tidligt i processen, når der er byggeprojekter, der kræver lokalplan, i deres kvarterer.

AARHUS: To byggeprojekter i støbeskeen kalder på bekymrede miner blandt beboere på Skovvejen og Sandgravvej.

I forvejen har beboerne her de senere år følt, at det lille og lidt glemte kvarter bliver kørt over. Dels er de små huse på nordsiden af Sandgravvej revet ned og erstattet af højere nybyggeri, dels er byggeriet af Terrassehusene på østsiden af Skovvejen ved at blive opført i en version, hvor beboerne ikke mener, at kommunen har lyttet til deres indsigelser.

Nu er der så planer om at rydde sydsiden af Sandgravvej for at give plads til et nybyggeri med godt 30 lejligheder. Og der er andre planer om at bygge et lignende antal boliger i gården ved siden af studestalden og bag den tidligere Kiwi-butik på Skovvejen, der snart åbner som Netto.

Annonce
Her ved studestalden på Skovvejen er der planer om at opføre fem bygninger. Den ene i det lille mellemrum mellem studestalden og nabobygningen til venstre. De fire øvrige på dele af parkeringspladsen og bag Skovvejen 19, hvor det er planen at rive de to gule baghuse helt op mod kirkegården ned.Illustration: Aart Architects

Dårlige erfaringer

På et informationsmøde for beboerne onsdag, orienterede kommunen og arkitektfirmaerne Loop og Aart Architects, der tegner på de to projekter, om planerne.

Andreas Østergaard Poulsen fra det nydannede Skovvejskvarterets Gadelaug efterlyste, at kommunen og bygherrerne tager en tidlig dialog med beboerne om projekterne.

- Vi er bekymrede på grund af processen med Terrassehusene, hvor der ikke blev lyttet til os - og hvor vi nu har fået en mur at kigge ud på. Meget kunne have været undgået, hvis I havde lyttet til os.

- Vi har ikke haft en dialog om de nye projekter endnu. Det skal vi have, hvis ikke vi skal stå med en ny Skovvejssag om et par år, sagde Andreas Østergaard Poulsen, der havde svært ved at se projekterne som et kvalitetsløft for kvarterets beboere.

Sådan så nordsiden af Sandgravvej ud for godt 100 år siden - og sådan ser den stort også ud i dag med det lave gule hus ud mod Skovvejen. Det hele er det nu planen at rive ned for at give plads til nybyggeri.

Projekter på skitseplan

Den dialog skulle der være tid til nu, hvor projekterne endnu er på skitseplan. Og den kommer. Såvel kommunens planafdeling, som bygherrer og arkitekter erklærede sig klar til at tage den med mindre grupper, som borgerne vælger til det.

Blandt de omkring 50 fremmødte til mødet var der masser af spørgsmål: Hvorfor planlægger I underjordisk parkering under de nye boliger? Og hvordan skal bilerne komme ud og ind fra Skovvejen? Hvorfor er der planer om at bygge en næppe mere end seks meter bred ejendom i hullet mellem studestalden og nabobygningen? Skal de helt ind i vores have for at grave ud til nybyggeriet? Og mange flere.

Helt klare svar var der vel ingen, der fik - fordi projekterne stadig er på skitseplanet.

Nye toner fra kommunen

Til gengæld blev borgerne lovet, at de bliver inddraget i den videre proces. Nu er linjen hos kommunen nemlig, at den vil inddrage borgerne tidligere i lokalplan-projekter, end den tidligere har gjort.

- Vi har lavet et paradigmeskift. Nu går vi efter at få borgerne med meget tidligt i processen, hvor det er muligt at justere på byggeprojekterne, sagde stadsarkitekt Stephen Willacy.

Den greb Andreas Østergaard Poulsen fra Skovvejskvarterets Gadelaug straks.

- Det vil vi gerne tage alvorligt og indgå i den videre proces. Vi ved godt, at det er et vilkår, at der kan og skal bygges på de to steder - men lad os så gøre det ordentligt, sagde han.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce