Annonce
Østjylland

Togstationer på Djursland bliver næppe klar til letbanen

I Aarhus har letbanetog allerede kørt de første prøveture. På Djursland kæmper kommunerne for, at en stribe moderniseringer og ombygninger af de kommende letbanestationer kan sættes i gang. Projekterne mangler afgørende tilladelser fra Aarhus Letbane og BaneDanmark. Arkivfoto: Jens Thaysen

Kommuner står på spring for at sætte gang i moderniseringer af bygningerne. Men de afgørende tilladelser fra Aarhus Letbane og BaneDanmark mangler. Borgmestre er frustrerede over situationen.

DJURSLAND: De planlagte moderniseringer af stationsbygningerne langs jernbanesporene på Djursland til den ny letbane har ramt en stopklods.

Både Syddjurs og Norddjurs kommune har knoklet for at investere stort i bygningerne før åbningen af letbanen i oktober i år. Men nu kan de ikke komme videre på grund af en manglende overenskomst mellem Aarhus Letbane og DSB om den videre drift af stationerne.

- Den måde, som letbaneselskabet behandler Djursland på, er ikke i orden. En stor del af de ting, som kommunerne har arbejdet på gennem lang tid bliver bremset på den her måde. Og vi mangler nogle gode forklaringer på, hvorfor det er sådan. Der er brug for, at letbaneselskabet forklarer os, hvad de har gang i, siger borgmester Jan Petersen (S) fra Norddjurs Kommune.

Annonce
Borgmester Jan Petersen (S) fra Norddjurs Kommune skal sammen med kollegaen Claus Wistoft (V) fra Syddjurs Kommune mødes med letbaneselskabets ledelse. Det sker på tirsdag. Arkivfoto

Afgørende godkendelser

De seneste par år har politikerne i de to Djursland-kommuner arbejdet for at byde Aarhus Letbane velkommen med moderniserede og ombyggede stationsbygninger.

Der er planlagt investeringer i stationerne i Hornslet, Mørke, Thorsager, Ryomgård, Kolind, Trustrup og Grenaa for omkring 20 millioner kroner. Målet er, at de opdaterede stationer står klar til Aarhus Letbanes åbning i oktober. Derfor er kommunerne klar til at sætte entreprenørmaskiner og håndværkere i gang.

Projekterne kræver imidlertid sikkerhedsgodkendelser fra Aarhus Letbane og BaneDanmark. Dem vil de to instanser ikke give, idet DSB og Aarhus Letbane stadig forhandler om den videre drift af stationerne.

Aarhus Letbane har meddelt, at det ikke kan forventes, at aftalen mellem DSB og Aarhus Letbane underskrives på denne side af sommerferien. Derefter venter selve udarbejdelsen af sikkerhedsgodkendelser, og den tager mindst fire uger.

- Vi er hamrende trætte af situationen. Vi står i startblokken og er klar efter et langvarigt forberedelsesarbejde. Det er ikke tilfredsstillende. Der skal findes en løsning, så vi kan komme i gang, forklarer borgmester Claus Wistoft (V), Syddjurs Kommune.

Aarhus Letbane

Letbanesamarbejdet består af kommunerne Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Region Midtjylland og Midttrafik. Letbanen skal åbne 12. oktober i år.

Første etape af Letbanen bliver i cirka 110 kilometer lang. Den nye strækning fra Aarhus H til Lystrup består af 12 kilometer nye letbanespor. Grenaabanen, som løber fra Aarhus H, udgør cirka 70 kilometer. Odderbanen udgør knap 30 kilometer.

Letbanen får i alt 49 stationer. Grenaabanens og Odderbanens nuværende stationer bevares og hertil kommer 17 stationer på den nye strækning. Derudover er der planlagt nye standsningssteder i Thorsager og Hessel på Djursland.

På Djursland er der planlagt ombygninger og moderniseringer af togstationerne. Det skal være eksempelvis ny overfladebelægning, nye ventefaciliteter, pendlerparkering, ny beplantning, ny belysning og gratis WiFi.

Møde på tirsdag

De to borgmestre på Djursland skal tirsdag i næste uge mødes med Aarhus Letbanes ledelse.

Ifølge borgmester Jan Petersen skal der blandt andet ses nærmere på dialogen mellem letbaneledelsen og kommunerne.

- Jeg forstår ikke, at man tre måneder før sommerferien kan melde ud, at man ikke kan nå at blive enige om tingene før efter sommerferien. Det er bare at holde nogle møder. Det kan vi andre finde ud, men vi får ikke vores løn for at løse problemerne med letbanen. Det er deres opgave, understreger han.

I Syddjurs og Norddjurs har de to kommuners udvalg for natur og teknik del i det daglige politiske for arbejdet med at forbedre stationsbygningerne langs letbanen.

- Det er som om, at letbanen ikke har tid til at tage sig af opgaverne på Djursland. Der mangler en politisk chef, som dagligt vil kunne holde øje med og banke letbaneselskabet oven i hovedet for at få dem til at se det store billede, vurderer formand Jens Meilvang (LA) fra Norddjurs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce