Annonce
Kultur

Tom Jones' gyldne stemme holdt hele vejen hjem

Den 74-årige waliser viste totalt overskud med et ni mands band i ryggen.

Annonce

Det var helvedes stærkt, sexet og charmerende, da sanglegenden, waliseren Tom Jones onsdag aften gav koncert på et udsolgt Værket. Undskyld udtrykket »helvedes«, men det handler om bluesnummeret »Burning Hell« - bare med to »beskidte« guitarer og jungletrommer, der indvarslede, at manden med den gyldne stemme var klar. Allerede inden han gik på, sitrede salen af forventning - ikke mindst hos det kvindelige publikum.

Stille og roligt bygger Mr. Jones og bandet den op, så ryger den over i swing og blæserne trykker den af, og det bliver lige så sexet som den oprindelige disco-agtige udgave. Denne aften kan kun blive en fest! Lidt country blander sig ind og guitaristerne viser, at det kan de også. Så gospel med »Didn't it Rain« til en meget smuk lyssætning, gåsehudsfornemmelser masserer min nakke, skønt. Videre til det gamle Howlin' Wolf blues-nummer »Evil«, med dybde og power.

Jeg sidder bare og savner, at lyden kommer lidt længere ned i styrke på dette følsomme nummer, det bliver lige massivt nok. Ikke så snart har jeg tænkt det, så lyder akustisk Flamenco - hvilket viser sig at være starten på kæmpehittet »Delilah«, kælende, som en Romeo, der synger til sin Julie på balkonen, hold kæft, han er charmerende Tom Jones, det behøver man ikke være kvinde for at kunne se. Han nupper en ballade mere, »I'll never fall in love again« som han sang, da han var i 30erne, det fortæller han selv og tilføjer: »I Still feel great«. »It's not unusual« swinger kækt derudad. Og vi får den fine »Tower of Song« skrevet af Leonard Cohen med linierne »I was born like this, I had no choice - I was born with the gift of a golden voice«, som absolut også passer på Tom Jones. Vi vugger videre til bluesrock i »Shake a hand« - videre til medley'et »Crazy 'bout an automobile/Reelin' And Rockin'« - det sidstnævnte nummer stod 87-årige Chuck Berry og famlede sig igennem i april måned på selvsamme scene. Nu med Tom Jones for fuld power.

Ingen Tom Jones-koncert uden den sentimentale »Green, green grass of home« - og den balancerer fint uden at blive for meget. Kvinderne hviner ind imellem mod scenen, men trussekastningen holder fri nu om dage - også i »You can leave you hat on«, som får mange til at rocke i sæderne, flot serveret med blæsere, der løfter mesterens stemme endnu højere op. Nummeret »If« (I only knew) viser Tom Jones som en særdeles groovy »fætter« og han lander koncerten i en blues, takker af går ud under bragende klapsalver.

Vender stærkt tilbage med ekstranumre, James Bond-sangen »Thunderball« så »Kiss«, Prince-hittet, som Tom Jones også har hittet med. De to sange cementerer hans styrke, alle står op nu, mange danser ved stolerækkerne, og bandet og han runder af med en shuffle-blues »Strange Things happen everyday« - »underlige ting sker hver dag«.

Det er lidt underligt, at den stemme, der strømmede ud af højttalerne midt i 1960erne, er lige så god »live« i dag. Men det er den - Tom Jones indfriede forventningerne - og mere til - og tak for det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Politikerne kan ikke fjerne skulptur af testikler ligesom Vanddragen

Debat

En af de lycraklædte svarer igen

Aarhus

Trusler, verbale overfald og spytklatter:  Konflikter mellem pårørende og ansatte på udskældte plejehjem

Aarhus

Skulptur af testikler vækker vrede, halvandet år efter at den kom op

Annonce