Annonce
Erhverv

Tom Træmand pusler med bindingsværk på Horsens-bygning fra 1500-tallet

Tom Elsing fra Barrit - også kendt som Tom Træmand - elsker arbejdet med bindingsværk. Han har det bedst som sin egen herre og nyder, at der ikke er tale om rutinearbejde. Foto: Thomas Baden Sørensen
Tom Elsing fra Barrit fik en opgave af de helt særlige: Renovér bindingsværket på Nørregade 6, der kan dateres tilbage til 1548.

Horsens: - Jeg så, at Per havde kaldt mig ekspert i bindingsværk. Det ved jeg nu ikke.

Det siger Tom Elsing med et smil om det arbejde, han er i gang med på et af Danmarks ældste verdslige huse, Nørregade 6 i Horsens.

Med Per henviser han til bygningens ejer Per Jepsen, der i sommerferien fortalte om de planer, han havde - og har - med den faldefærdige ejendom, der kan dateres tilbage til midten af 1500-tallet.

Tom Elsing, også kendt som Tom Træmand fra Barrit, elsker at fordybe sig i gammelt bindingsværk, og han har i nogle uger arbejdet på et projekt, der qua det historiske element er noget helt særligt.

- Jeg laver almindeligt skov- og tømrerarbejde, da det er mine uddannelser, og fletter så vidt muligt arbejde med bindingsværk ind. Det har et element af at lege med legoklodser igen og er æstetisk smukt, siger Tom Elsing, der er sin egen herre og har det klart bedst med det.

Annonce

Jeg laver skov- og tømrerarbejde og fletter så vidt muligt arbejde med bindingsværk ind. Det har et element af legoklodser og er æstetisk smukt.

Tom Elsing

Eg er enormt solidt

Aldrig har Tom Elsing arbejdet med noget så gammelt som Nørregade 6. Det er dog selv for en fagmand svært at afgøre, hvor gammelt træet er, når han hamrer og nærmest skraber sig vej ind igennem træsorter og samlinger fra flere århundreder.

- Der er sat lærk og fyr ind undervejs, og det er markant mere medtaget end det gamle eg, jeg hugger i. Kommer du et stykke ind i egetræet, er det stenhårdt og som nyt, fortæller Tom Elsing, mens han viser et område frem, som har været udsat for enorme mængder vand på grund af et hul i tagrenden.

Træ kan som regel godt absorbere vand, når det får tid til at tørre op. Under konstant vandbelastning går det galt, selv med egetræ.

- Men 15 centimeter oppe er egetræet som nyt, siger Tom Træmand, der endvidere forklarer, at det altid er samlingerne, der er de svage punkter.

Også stenene er møre af tidens tand, og det kræver ikke en skovarbejder-eksamen at se, at renoveringen af den slidte ejendom i hjertet af Horsens er på høje tid.

- Det var virkelig i sidste øjeblik. Bundremmen har flyttet sig 15 centimeter ud, siger Tom Elsing og peger på den vestlangside af bygningen, som han arbejder på.

Videre kommer han ikke i første omgang.

- Det skal prøves

Ejer Per Jepsen søger i øjeblikket fondsmidler til at få gjort mere ved bygningen, blandt andet trænger taget til en overhaling. Det samme gør den sydvendte gavl, der gør nærmest fysisk ondt at kigge på.

Per Jepsen har ejet Nørregade 6 i cirka 15 år og besluttede - som omtalt i Folkebladet i sommer - at gøre noget ved den.

- Jeg havde en seddel hængende hos den lokale købmand. Per så den, kontaktede mig og spurgte: Laver du normalt tømrerarbejde? Jeg svarede ja, for der skal smør på brødet. Jeg nævnte bindingsværk, og så blev han interesseret. Vi kiggede så på bygningen sammen, forklarer Tom Elsing.

Han har haft en grand old man ud i bindingsværk, Erik Therkildsen fra Børkop, med i Nørregade, og så er arbejdet ellers gået i gang - på timeløn.

- Det kan ikke laves på tilbud, for det er umuligt at sige, hvor lang tid det tager. Det virkede overvældende, men jeg tænkte: Det her skal jeg f... prøve, og så har jeg investeret i bekostelige maskiner, siger Tom Elsing.

Nok har han eget savværk, men han har i Nørregade brugt bindingsværk, som Per Jepsen har haft opmagasineret i flere år.

Nørregade 6

Per Jepsen har ejet Nørregade 6 i cirka 15 år.

Ejendommen er i to plan og huser Pita King, Frisør Bella og to lejligheder på 1. sal. De er hver på 60-70 kvadratmeter og er lejet ud - også under den nænsomme renovering af vestfacaden.

Bygningen er ikke fredet, men bevaringsværdig med den såkaldte Save-værdi 3 og har en høj arkitektonisk værdi.

De ældste dele kan dateres tilbage til 1548. Andre dele er fra 1700-tallet.

Dele af bindingsværket måtte skiftes efter en brand i 1773.

Per Jepsen fortæller, at Nørregade 6 angiveligt er Danmarks syvendeældste verdslige bygning, som stadig står.

Nørregade er mere end 900 år gammel og har i århundreder været en af byens vigtigste gader.

Kan det klare nabonedrivning?

Det betyder meget for Tom Elsing, at han ikke skal lave rutinearbejde, og så er han stærkt fokuseret på at bevare så meget af husets oprindelige udtryk som muligt.

- Men man vil kunne se forskel i mange år, siger han.

Marksten og kampesten er renset for beton og sættes ind i byggeriet igen.

- Jeg vil gerne have munkestenene muret ind, så de er tydelige. Dem skal man kunne se, det er sjovt, siger Tom Elsing, der overlader murerarbejdet til en gammel klassekammerat, Lars Hylle fra Hylles Murerforretning.

En del kommer forbi og får en snak, når de ser Tom Elsing arbejde på huset. En af dem udtrykker bekymring for, om den snarlige nedrivning af flere nærliggende bygninger i Graven får Nørregade 6 til at dratte sammen, og bekymringen er da reel nok:

- Men en fordel ved bindingsværk er, at det giver sig, mens beton lettere revner, siger Tom Elsing.

Han kan ikke lade være med at drømme om, at huset, der i øjeblikket huser en frisør og en pitabar ud mod Nørregade og to lejere på førstesalen, kunne huse en restaurant baseret på råvarer fra nærområdet - og at gården kunne åbne sig mod Graven og Søndergade.

- Det er noget ganske særligt med de meget gamle huse her i Horsens. Det bør fremhæves, siger han.

Gården er i øjeblikket et jammerligt skue. Det kan der ikke være to meninger om.

Et hul i en tagrende har betydet kolossale mængder vand på en del af det gamle træ i vestvæggen på Nørregade 6. Indsat lærk er rådnet, og selv ellers solidt egetræ kan presses, når vandbelastningen er massiv, fortæller Tom Ejsing. Foto: Thomas Baden Sørensen
Noget arbejde klares i gården ved Nørregade 6 - andet kan laves hjemme i Barrit om aftenen, fortæller Tom Elsing. Foto: Thomas Baden Sørensen
Den skæve port, som holdes oppe af soldater, hører til en anden ejendom end Nørregade 6. Men Tom Elsing kunne godt tænke sig at få fingre i arbejdet med den også. Foto: Thomas Baden Sørensen
Gården bag Nørregade 6 er et sølle syn. Tom Elsing drømmer om, at den en gang kan blive åbnet mod Graven og Søndergade. Foto: Thomas Baden Sørensen
Noget arbejde klares i gården ved Nørregade 6 - andet kan laves hjemme i Barrit om aftenen, fortæller Tom Elsing. Foto: Thomas Baden Sørensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce