Annonce
Erhverv

Tomater dyrkes i 600 kilometers højde: Aarhus-virksomhed leverer grejet

Skiftet mellem dag og nat, som både euglenaer og tomatfrø er afhængige af, leveres af LED lyskilder. En tryktank genskaber Jordens atmosfære - og Terma leverer strømmen 600 kilometer ude i rummet. Foto: Terma

Den århusianske virksomhed Terma skal levere energien til det tyske center for luft- og rumfartsvidenskabelige forsøg med dyrkning af tomater i en satellit 600 kilometer over jordkloden.

LYSTRUP: Terma er endnu en gang frontløber i rummet, når Aarhus-virksomheden leverer en del af den teknik, som skal kunne dyrke tomater i rummet.

Det sker med opsendelsen satellitten Eu-CROPIS, der sendes op fra Vandenberg Air Force Base i Californien med en Falcon 9 løfteraket. Det skulle være sket onsdag. Men opsendelsen er udskudt på grund dårligt vejr, og vil formentlig finde sted lørdag. Det oplyser Terma.

Eu-CROPIS er en forkortelse for Euglena and Combined Regenerative Organic-Food Production in Space. Satellitten er udviklet af det tyske center for fly- og rumfart, Deutsches Zentrum für Luft - und Raumfahrt (DLR), for at undersøge mulighederne for at få planter til at vokse i drivhusmiljøer, der svarer til forholdene på Månen og på Mars.

Drivhus-satellitten vejer 250 kilo og er designet til at gå i kredsløb 600 kilometer over jorden. I første omgang skal satellitten simulere Månens tyngdekraft i seks måneder, og derefter Mars' tyngdekræfter i de følgende seks måneder.

Annonce

Terma står bag strømmen

Terma har udviklet og leveret strømforsyningen - en Power Conditioning and Distribution Unit (PCDU) - og blev valgt til opgaven på grund af erfaringerne med at udvikle kompakte enheder, der yder på et højt niveau, som bygger direkte på Termas erfaringer fra missioner som Rosetta, Mars og Venus Express og Galileo. Terma leverede strømforsyningen til DLR i oktober 2016. Den blev taget i brug kort efter i forbindelse med, at satellitten blev samlet. PCDU'ens første opgave er at sikre, at satellitten ikke bliver aktiveret, før den er i rummet og er frigjort fra løfteraketten. Når det er sket, bliver de forskellige enheder, der skal bruge strøm, tilført strøm en efter en.

PCDU'en omformer energi fra satellittens solceller og sikrer, at al energi trækkes ud af solpanelerne uafhængigt af temperatur og panelernes alder. Overskydende energi oplader satellittens batterier, som leverer strøm, når satellitten er ikke solbelyst.

Dyrkes på urin og flagellater

Missionen ventes at vare to år, men den kan forlænges. Undervejs skal tomatfrø spire og blive til små kosmiske tomater i en proces, der nøje overvåges af 16 kameraer, lyder det fra Terma.

Skiftet mellem dag og nat, som både euglenaer og tomatfrø er afhængige af, leveres af LED-lyskilder. En tryktank genskaber Jordens atmosfære. I satellittens omløb omkring Jorden er planterne vægtløse, og derved kan den varierende tyngdekraft i henholdsvis Måne- og Mars-miljø skabes ved at rotere satellitten med forskellig omløbshastinghed og udnytte centrifugalkraften i stedet for.

Ultimativt er missions mål at simulere og afprøve drivhuse som led i en fremtidig bosætning på Månen eller på Mars, så astronauterne har adgang til lokal frisk mad. Eksempelvis forestiller man sig, at et drivhus i et bosted på månen kan etableres i astronauternes "hjem" i en simuleret jordisk atmosfære. Urin er et af de affaldsprodukter, astronauter producerer i rigelige mængder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nye beregninger: Det vil der ske med biltrafikken, hvis man gør bus og letbane gratis i Aarhus

Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Aarhus

Mulige problemer med letbanen torsdag: Udstyr til forebyggelse af is er endnu ikke fuldt i drift

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce