Annonce
Erhverv

Tomater dyrkes i 600 kilometers højde: Aarhus-virksomhed leverer grejet

Skiftet mellem dag og nat, som både euglenaer og tomatfrø er afhængige af, leveres af LED lyskilder. En tryktank genskaber Jordens atmosfære - og Terma leverer strømmen 600 kilometer ude i rummet. Foto: Terma

Den århusianske virksomhed Terma skal levere energien til det tyske center for luft- og rumfartsvidenskabelige forsøg med dyrkning af tomater i en satellit 600 kilometer over jordkloden.

LYSTRUP: Terma er endnu en gang frontløber i rummet, når Aarhus-virksomheden leverer en del af den teknik, som skal kunne dyrke tomater i rummet.

Det sker med opsendelsen satellitten Eu-CROPIS, der sendes op fra Vandenberg Air Force Base i Californien med en Falcon 9 løfteraket. Det skulle være sket onsdag. Men opsendelsen er udskudt på grund dårligt vejr, og vil formentlig finde sted lørdag. Det oplyser Terma.

Eu-CROPIS er en forkortelse for Euglena and Combined Regenerative Organic-Food Production in Space. Satellitten er udviklet af det tyske center for fly- og rumfart, Deutsches Zentrum für Luft - und Raumfahrt (DLR), for at undersøge mulighederne for at få planter til at vokse i drivhusmiljøer, der svarer til forholdene på Månen og på Mars.

Drivhus-satellitten vejer 250 kilo og er designet til at gå i kredsløb 600 kilometer over jorden. I første omgang skal satellitten simulere Månens tyngdekraft i seks måneder, og derefter Mars' tyngdekræfter i de følgende seks måneder.

Annonce

Terma står bag strømmen

Terma har udviklet og leveret strømforsyningen - en Power Conditioning and Distribution Unit (PCDU) - og blev valgt til opgaven på grund af erfaringerne med at udvikle kompakte enheder, der yder på et højt niveau, som bygger direkte på Termas erfaringer fra missioner som Rosetta, Mars og Venus Express og Galileo. Terma leverede strømforsyningen til DLR i oktober 2016. Den blev taget i brug kort efter i forbindelse med, at satellitten blev samlet. PCDU'ens første opgave er at sikre, at satellitten ikke bliver aktiveret, før den er i rummet og er frigjort fra løfteraketten. Når det er sket, bliver de forskellige enheder, der skal bruge strøm, tilført strøm en efter en.

PCDU'en omformer energi fra satellittens solceller og sikrer, at al energi trækkes ud af solpanelerne uafhængigt af temperatur og panelernes alder. Overskydende energi oplader satellittens batterier, som leverer strøm, når satellitten er ikke solbelyst.

Dyrkes på urin og flagellater

Missionen ventes at vare to år, men den kan forlænges. Undervejs skal tomatfrø spire og blive til små kosmiske tomater i en proces, der nøje overvåges af 16 kameraer, lyder det fra Terma.

Skiftet mellem dag og nat, som både euglenaer og tomatfrø er afhængige af, leveres af LED-lyskilder. En tryktank genskaber Jordens atmosfære. I satellittens omløb omkring Jorden er planterne vægtløse, og derved kan den varierende tyngdekraft i henholdsvis Måne- og Mars-miljø skabes ved at rotere satellitten med forskellig omløbshastinghed og udnytte centrifugalkraften i stedet for.

Ultimativt er missions mål at simulere og afprøve drivhuse som led i en fremtidig bosætning på Månen eller på Mars, så astronauterne har adgang til lokal frisk mad. Eksempelvis forestiller man sig, at et drivhus i et bosted på månen kan etableres i astronauternes "hjem" i en simuleret jordisk atmosfære. Urin er et af de affaldsprodukter, astronauter producerer i rigelige mængder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og AL vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Annonce