Annonce
Aarhus

Tomme skinner: Minister drages ind i østjysk letbane-forsinkelse

På letbanestrækningerne til Odder og på Djursland er arbejdet ved at være færdigt. Men der er ikke udsigt til, at der kommer til at køre tog i den nærmeste fremtid. Arkivfoto

Jamen, HVORFOR kører letbanen ikke til hverken Odder eller Grenaa? Forvirringen breder sig, og 14 distriktsråd på Djursland samt en trafikordfører går nu til trafikministeren.

ØSTJYLLAND: Hvornår begynder der at køre letbanetog til Odder og Grenaa?

Og hvorfor skal det tage så lang tid at få at vide, hvorfor letbanen blev forsinket i Aarhus? De to spørgsmål lander nu på transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesens (LA) bord.

Ingen så mere stolt ud end Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, da det første letbanetog med passagerer sidst i 2017 rullede fra stoppestedet ved Dokk1. Endelig fik landets næststørste by sin letbane.

Men siden er smilet stivnet lidt, for Kim Christiansen undrer sig som en del østjyder over, hvorfor godkendelsen til de sidste strækninger trækker så meget ud, at ingen i dag kan sige, hvornår togene begynder at køre.

- Jeg vil bede ministeriet om et notat, som redegør for, hvor langt man er med godkendelsesprocessen, siger Kim Christiansen.

Annonce

Det ligner ansvarsforflygtigelse. På letbanetogene står der "Pas På Mig". Men der er jo ingen ansvarlige, som passer på letbanen. Alle ser ud til at løbe fra ansvaret, og så sidder Djursland med aben.

Jørgen Ørgård, distriktrådsformand
Trafikminister Ole Birk Olesen (LA) får de stærkt forsinkede letbaneforbindelser til Odder og Grenaa på bordet. Det skyldes blandt andet en henvendelse fra 14 distriktsråd på Syddjursland. Arkivfoto

Ingen tager ansvar

Samtidig har 14 distriksråd fra Syddjurs Kommune også henvendt sig til ministeren.

De er rystede over, at ingen tager ansvar for at få letbanen til at køre på Djursland.

- Det ligner ansvarsforflygtigelse. På letbanetogene står der "Pas På Mig". Men der er jo ingen ansvarlige, som passer på letbanen. Alle ser ud til at løbe fra ansvaret, og så sidder Djursland med aben. For os at se må det være ministerens opgave at prioritere og skabe rammer, så letbanen får de nødvendige tilladelser, understeger Jørgen Ørgård, formand for distriktsrådet på Mols samt initiativtager til henvendelsen.

Det er første gang i Syddjurs Kommunes 10-årige levetid, at kommunens distriktsråd står sammen om en fælles henvendelse.

- Det illustrerer vigtigheden og frustrationerne i denne sag, forklarer Jørgen Ørgård.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce