Annonce
Udland

Topdemokrat: Brexit må ikke undergrave irsk fredsaftale

Jorge Cabrera/Reuters

Demokraterne vil ikke godkende handelsaftale med briterne, hvis brexit skader fredsaftale i Nordirland.

I Washington advarer toppolitiker om, at brexitkrise kan forhindre handelsaftale mellem USA og briterne.

Den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, advarer om, at der ikke vil være nogen chance for en handelsaftale mellem USA og Storbritannien, hvis brexit ender med at underminere en fredsaftale, som Nordirland og Irland indgik langfredag i 1998.

- Uanset hvilken form brexit ender med at få, så kan det ikke tillades, at Langfredsaftalen bliver bragt i fare, siger Pelosi med henvisning til den såkaldte bagstopper-løsning i brexitaftalen med EU.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har sagt, at den irske "bagstopper" skal skrottes i en ny aftale.

En frihandelsaftale mellem USA og Storbritannien skal vedtages i den amerikanske kongres, hvor Demokraterne har flertal i Repræsentanternes Hus.

USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, sagde under et besøg i London i denne uge, at Washington med stor entusiasme vil støtte et no-deal brexit, hvis det er, hvad den britiske regering beslutter sig for.

Bolton sagde, at en frihandelsaftale med USA i den situation vil være en stødpude for briterne.

I forhandlingerne om brexit har den såkaldte bagstopper været én af de største sten i skoen. Det er en aftale om en ordning, der skal garantere, at grænsen mellem Irland og Nordirland kan forblive usynlig.

For at gøre dette muligt har briterne og EU fundet en løsning, hvor en egentlig grænse er overflødig: Briterne forbliver underlagt EU-regler i toldunionen - indtil en anden og permanent løsning er fundet.

I årene efter Langfredagsaftalen, der for 21 år siden formelt satte punktum for årtiers uro og væbnet konflikt i Nordirland, blev fysiske grænseposter fjernet.

Den usynlige grænse har bidraget til at dæmpe spændingerne, og for Irland er det et absolut krav, at grænsen skal forblive "friktionsløs".

EU har støttet Irland fuldt, og den britiske regering ønsker også en usynlig grænse.

Begge parter har tydeligt sagt, at bagstopperen ideelt set ikke skal tages i anvendelse. Men EU vil ikke risikere at stå med en åben grænse til et tredjeland, hvorfra varer, der ikke lever op til EU-standarder eller er tolddeklareret, kan trilles direkte ind i EU.

Derfor vil bagstopperen blive brugt, hvis det ikke lykkes for briterne og EU at enes om mere permanente handelsrelationer og et fremtidigt forhold, før en planlagt overgangsperiode om nogle år er udløbet.

Mange briter er imod bagstopperen, da de frygter, at de gennem denne vil blive ved med at være bundet til EU-regler.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce