Annonce
Mærkedage

Tour de rådhus: Et hus fuldt af historier

Byrådssalen er en vigtig del af rådhuset - og af rundvisningen. Foto: Søren E. Alwan
Det vrimler med gode fortællinger om Odder Rådhus, og Claus Buur fortæller dem gerne. Nede i kælderen kan man høre om, hvordan man lagde planer under den kolde krig.

Odder: Borgmesterkæden blev en gang stjålet og kom tilbage på mystisk vis. Historier og anekdoter var der mange af, da omkring 30 nysgerrige borgere tirsdag eftermiddag var på en guidet tur rundt i rådhuset. Guide var webmaster Claus Buur, der har arbejdet på rådhuset siden 2001.

- Nogle synes, det er et grimt hus. Men der er sindssygt mange detaljer. Der er store rør, store håndtag og store betonflader, og betonen på ydervæggene er den samme som på indervæggene. Og der er et rundt vindue, men kun ét, i bygningen. fortalte Claus Buur.

Turen begyndte ved den originale hovedindgang, der ligger ud mod Rådhusgade. Deltagerne kom også ud i rådhushaven, forbi borgmesterens kontor og rådhussalen og en tur ned i arkiverne i kælderen, som normalt er lukkede for offentligheden.

Det er ofte Claus Buur, der viser rundt, når der er gæster på rådhuset. Nogle gange er det udlændinge, der er på besøg.

- Nogle af dem tænker deres, når jeg siger, at nu går vi op til borgmesteren. Det kan man ikke gøre alle steder. Men her er det muligt at gå op til borgmesteren, hvis han har tid. Lige nu har Uffe (Jensen, borgmester, red.) ferie, men til rundvisningerne i august er han her og vil gerne hilse på, fortalte Claus Buur.

Annonce
Læg mærke til håndtaget på døren ind til byrådssalen. Det må være Odders største håndtag.

Claus Buur, rundviser

God til at fortælle

Gæsterne klarede sig fint uden at møde borgmesteren.

- Jeg kom for arkitekturen og for at se rådhuset, og Claus var god til at fortælle, mente Børge Juul-Andersen, der er fra Varde, men bor i sommerhus ved Saxild Strand.

Lone Vilstrup fra Odder var også tilfreds med turen.

- Det var rigtigt godt. Man plejer jo kun at komme her, når man har et ærinde, sagde Lone Vilstrup, som også er blevet gift i byrådssalen.

Den gemmer på et par detaljer, som Claus Buur kunne fortælle om. Håndtagene på dørene ind til salen er meget store, og så er der støbt en tommestok ind i betonen i den ene ende af rummet.

- Og se på vinduerne. Du kan gå udenfor og kigge lige ind i byrådssalen, når der er møde. Symbolet om åbenhed er vigtigt, fortalte Claus Buur.

Kæden blev stjålet

Borgmesterens kæde hænger på hans kontor, og engang i 2004 blev den stjålet.

- Mine piger gik i børnehave dengang, og de tænkte, at det må være det værste, de kan ske for en borgmester. De spurgte i børnehaven; Må vi ikke lave en kæde? Nogle af de andre lavede en æske til kæden, og borgmesteren blev meget rørt over det, fortalte Claus Buur.

Efter et stykke tid dukkede borgmesterkæden på mystisk vis op i postkassen hos et andet byrådsmedlem, og gerningsmanden blev aldrig fundet.

Nede i kælderens arkivrum gemmer der sig andre historier, blandt andet fra den kolde krig.

- Inde under byrådssalen var der et helt kommandocenter. Der var bårer, feltspader og gazebind. Hvis man skulle grave 10.000 mennesker ned, hvor skulle de så være? Det var der planer over, fortalte Claus Buur, inden alle gik op i virkeligheden igen.

Der er rundvisninger igen torsdag 11. juli og torsdag 1. august klokken 15 samt fredag 2. august klokken 10.

Oprindeligt er det døren ud mod rådhushaven, der er tænkt som hovedindgang, Rådhuset er tegnet af Friis og Moltke, og stilen hedder brutalisme, fortalte Claus Buur. Huset blev bygget i 1972 og udvidet i 1980. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce