Annonce
Mærkedage

Tour de rådhus: Et hus fuldt af historier

Byrådssalen er en vigtig del af rådhuset - og af rundvisningen. Foto: Søren E. Alwan
Det vrimler med gode fortællinger om Odder Rådhus, og Claus Buur fortæller dem gerne. Nede i kælderen kan man høre om, hvordan man lagde planer under den kolde krig.

Odder: Borgmesterkæden blev en gang stjålet og kom tilbage på mystisk vis. Historier og anekdoter var der mange af, da omkring 30 nysgerrige borgere tirsdag eftermiddag var på en guidet tur rundt i rådhuset. Guide var webmaster Claus Buur, der har arbejdet på rådhuset siden 2001.

- Nogle synes, det er et grimt hus. Men der er sindssygt mange detaljer. Der er store rør, store håndtag og store betonflader, og betonen på ydervæggene er den samme som på indervæggene. Og der er et rundt vindue, men kun ét, i bygningen. fortalte Claus Buur.

Turen begyndte ved den originale hovedindgang, der ligger ud mod Rådhusgade. Deltagerne kom også ud i rådhushaven, forbi borgmesterens kontor og rådhussalen og en tur ned i arkiverne i kælderen, som normalt er lukkede for offentligheden.

Det er ofte Claus Buur, der viser rundt, når der er gæster på rådhuset. Nogle gange er det udlændinge, der er på besøg.

- Nogle af dem tænker deres, når jeg siger, at nu går vi op til borgmesteren. Det kan man ikke gøre alle steder. Men her er det muligt at gå op til borgmesteren, hvis han har tid. Lige nu har Uffe (Jensen, borgmester, red.) ferie, men til rundvisningerne i august er han her og vil gerne hilse på, fortalte Claus Buur.

Annonce
Læg mærke til håndtaget på døren ind til byrådssalen. Det må være Odders største håndtag.

Claus Buur, rundviser

God til at fortælle

Gæsterne klarede sig fint uden at møde borgmesteren.

- Jeg kom for arkitekturen og for at se rådhuset, og Claus var god til at fortælle, mente Børge Juul-Andersen, der er fra Varde, men bor i sommerhus ved Saxild Strand.

Lone Vilstrup fra Odder var også tilfreds med turen.

- Det var rigtigt godt. Man plejer jo kun at komme her, når man har et ærinde, sagde Lone Vilstrup, som også er blevet gift i byrådssalen.

Den gemmer på et par detaljer, som Claus Buur kunne fortælle om. Håndtagene på dørene ind til salen er meget store, og så er der støbt en tommestok ind i betonen i den ene ende af rummet.

- Og se på vinduerne. Du kan gå udenfor og kigge lige ind i byrådssalen, når der er møde. Symbolet om åbenhed er vigtigt, fortalte Claus Buur.

Kæden blev stjålet

Borgmesterens kæde hænger på hans kontor, og engang i 2004 blev den stjålet.

- Mine piger gik i børnehave dengang, og de tænkte, at det må være det værste, de kan ske for en borgmester. De spurgte i børnehaven; Må vi ikke lave en kæde? Nogle af de andre lavede en æske til kæden, og borgmesteren blev meget rørt over det, fortalte Claus Buur.

Efter et stykke tid dukkede borgmesterkæden på mystisk vis op i postkassen hos et andet byrådsmedlem, og gerningsmanden blev aldrig fundet.

Nede i kælderens arkivrum gemmer der sig andre historier, blandt andet fra den kolde krig.

- Inde under byrådssalen var der et helt kommandocenter. Der var bårer, feltspader og gazebind. Hvis man skulle grave 10.000 mennesker ned, hvor skulle de så være? Det var der planer over, fortalte Claus Buur, inden alle gik op i virkeligheden igen.

Der er rundvisninger igen torsdag 11. juli og torsdag 1. august klokken 15 samt fredag 2. august klokken 10.

Oprindeligt er det døren ud mod rådhushaven, der er tænkt som hovedindgang, Rådhuset er tegnet af Friis og Moltke, og stilen hedder brutalisme, fortalte Claus Buur. Huset blev bygget i 1972 og udvidet i 1980. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce