Annonce
Aarhus

Trafikstyrelsens direktører og lokale toppolitikere mødes for at endevende letbanen

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) og regionsrådsformand Bent Hansen (S) mødes på torsdag med topledelsen i Trafikstyrelsen. Målet er, at Aarhus Letbane så hurtigt som muligt skal have de nødvendige godkendelser til at køre med passagerer. Arkivfoto

På torsdag håber borgmester Jacob Bundsgaard og regionsrådsformand Bent Hansen at komme et stort skridt nærmere en åbning af Aarhus Letbane. De to politikere holder møde med Trafikstyrelsens direktører.

Aarhus: Trafikstyrelsens topledelse, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og regionsrådsformand Bent Hansen (S) sætter sig nu ved samme bord for drøfte situationen omkring Aarhus Letbanes manglende tilladelser til at køre med passagerer.

Det sker på torsdag, hvor direktør Carsten Falk Hansen fra Trafikstyrelsen i selskab med vicedirektør Kåre Clemmensen kommer til møde i Aarhus.

Mødet tager afsat i en henvendelse fra Jacob Bundsgaard og Bent Hansen til Trafikstyrelsen. I den inviterer de to fremtrædende politikere styrelsens ledelse til møde.

- Vi er som interessenter bag selskabet meget optaget af, om der er noget, vi kan gøre for at fremme den igangværende proces. Det er svært for os at forstå, hvori problemerne består. Det er væsentligt for os at få en kort tidshorisont og en handlingsplan, som vi kan arbejde efter, forklarer borgmesteren og regionsformanden i henvendelsen til Trafikstyrelsen.

Annonce

Aarhus Letbane

Aarhus Letbane har en samlet strækning på 110 kilometer og består af både gamle nærbanetogskinner og 12 kilometer nybyggede skinner. Op mod 90 chauffører skal betjene de i alt 26 letbanetog. Togene blev produceret i både Schweiz og Tyskland for et beløb på 773 millioner kroner. Der er tale om to forskellige togtyper, Variobahn og Tango, der har en topfart på henholdsvis 80 og 100 kilometer i timen. Togene har plads til op til 256 passagerer.Hele letbanen har et budget på 3,5 milliarder kroner og finansieres af stat, kommune og region. Første strækning af Letbanen i Aarhus går fra banegården til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Første strækning har 12 stop.

Kuldsejlet åbning

Åbningen af Aarhus Letbane var oprindeligt planlagt til at finde sted i maj i år.

Men indvielsen blev udskudt, og et senere annoncerede letbaneledelsen et stort åbningsarrangement lørdag 23. september. Men begivenheden blev aflyst i sidste øjeblik, da Trafikstyrelsen ikke ville give Aarhus Letbane sikkerhedsgodkendelser til at køre med passagerer.

Efterfølgende var det forventningen, at letbanen ville blive klar til passagerkørsel i løbet af otte uger.

Stor bekymring

Men i begyndelsen af denne uge blev åbningen af letbanen igen udskudt.

Vicedirektør i Trafikstyrelsen, Kåre Clemmesen, vurderede, at letbanen tidligst kommer i drift midt i december. Og måske først endnu senere.

Aktuelt venter Trafikstyrelsen på en opdateret sikkerhedsvurderingsrapport fra letbanen. Aarhus Letbane forventer, at den er klar sidste uge i november.

I henvendelsen til Trafikstyrelsen udtrykker Bent Hansen og Jacob Bundsgaard stor bekymring for situationen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Annonce