Annonce
Aarhus

Skuddrama for 25 år siden: Tre dræbt på Aarhus Universitet

I morgen, 5. april, er det 25 år siden, at en 35-årig studerende gik ind i universitetets kantine og skød og dræbte to kvinder, inden han skød sig selv. Vi kigger tilbage.

AARHUS: I dag for 25 år siden skete det, som ingen troede kunne ske i Danmark. En mand gik ind i den daværende kantine på Aarhus Universitet på Trøjborg og begyndte at skyde omkring sig med et til lejligheden oversavet jagtgevær. Inden han låste sig inde på toilettet og skød sig selv, nåede han at dræbe to unge kvinder og såre to andre i angrebet, der altså fandt sted 5. april 1994.

Gerningsmanden var en 35-årig mandlig studerende fra Aarhus Universitet, som boede på et kollegium i Silkeborg. Han er efterfølgende blevet beskrevet som en stille enspænder, der ikke havde megen social omgang med andre, og som ikke engang naboerne rigtigt kendte. Derfor er motivet for drabene heller ikke blevet endeligt slået fast - det eneste, der dengang blev fortalt fra politiet, var, at man havde fundet et brev fra gerningsmanden, hvori han blandt andet skrev, at han "ikke kan mere".

- Gerningsmanden var syg og meget ensom - en mand stort set uden vennekreds. Det viser afhøringer af en række personer, og det viser vores gennemgang af en del breve og andre ting, vi har fundet på hans bopæl, lød det dengang fra leder af kriminalpolitiet i Aarhus, Gørup Merrild.

Annonce
Det var i bygningen her - som Aarhus Universitet efterfølgende er flyttet fra - at skyderiet skete. Foto: Axel Schütt

Studerende flygtede via lem

Men hvad skete der egentlig den dag for 25 år siden? Det har vi været i Århus Stiftstidendes arkiv for at finde svar på.

5. april, kort før klokken 11.30 går den 35-årige ind ad døren til Aarhus Universitets kantine på Niels Juels Gade i det nordlige Aarhus. Med sig i en taske har han et oversavet jagtgevær og 20 patroner, hvoraf han når at affyre fem. I første rum skyder han to gange, det ene skud rammer og dræber en 24-årig kvinde, mens en anden 23-årig kvinde overlever et skud i halsen. Her kaster en tredje kvinde en bog i ansigtet på gerningsmanden, dog uden at det stopper ham.

I næste rum skyder han igen to gange, igen dræbes en kvinde - en 27-årig - mens en anden bliver såret i ansigtet af hagl. Imens alt dette foregår, er tre studerende flygtet ud fra kantinen via en serveringslem, mens kantinebestyreren er flygtet ud ad et vindue i køkkenet.

Da han har affyret de fire skud, stopper gerningsmanden - hvorfor vides ikke - og går ned i bygningens kælder. Her låser han døren til et af toiletterne, hvor han retter geværet mod sig selv og begår selvmord.

'Jeg kan ikke holde dette her ud'

I dagene efter forsøger Aarhus at finde mening i skyderiet, der altså endte med at koste tre mennesker livet. Ingen vidste helt præcist, hvad der havde fået den 35-årige mand til at gå ind i kantinen og skyde omkring sig, men der var ingen tvivl om, at episoden havde en voldsom påvirkning på ansatte og studerende ved universitetet. Som lektor på Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Flemming Harrits, sagde til Århus Stiftstidende dagen efter hændelsen:

- Vi ved jo ikke noget. Vi ved bare, at det er en frygtelig hændelse, som berører os alle dybt, og det er vel også derfor, vi prøver at finde en forklaring.

Den samme stemning går igen i avisens reportage fra hændelsen, som blev trykt i avisen dagen efter.

- Rædslen stod malet i ansigterne på de studerende, der umiddelbart efter skuddramaet samlede sig i små grupper ude på gaden. Nogle af dem havde opholdt sig i kantinen og gav grædende og rystende vidneforklaring til politiet. Bagefter kunne man igen og igen høre dem sige: "Det kunne ligeså godt have været mig," skrev Ivar Rønsholdt 6. april 1994.

Her 25 år efter er vi ikke blevet meget klogere på motiv eller gerningsmand. Det eneste, der kan give indsigt i hans motivation, er nogle af de ting, der er blevet offentliggjort fra hans afskedsbrev:

- Jeg kan ikke holde dette her ud. Jeg vil først slå ihjel og så stoppe min egen tilværelse. Min bror skal have alt, hvad jeg har.

Århus Stiftstidende udkom i 1994 om eftermiddagen, og derfor var historierne om skyderiet på forsiden samme dag. Her i tredje udgave af tirsdagsavisen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce