Annonce
Aarhus

Skuddrama for 25 år siden: Tre dræbt på Aarhus Universitet

I morgen, 5. april, er det 25 år siden, at en 35-årig studerende gik ind i universitetets kantine og skød og dræbte to kvinder, inden han skød sig selv. Vi kigger tilbage.

AARHUS: I dag for 25 år siden skete det, som ingen troede kunne ske i Danmark. En mand gik ind i den daværende kantine på Aarhus Universitet på Trøjborg og begyndte at skyde omkring sig med et til lejligheden oversavet jagtgevær. Inden han låste sig inde på toilettet og skød sig selv, nåede han at dræbe to unge kvinder og såre to andre i angrebet, der altså fandt sted 5. april 1994.

Gerningsmanden var en 35-årig mandlig studerende fra Aarhus Universitet, som boede på et kollegium i Silkeborg. Han er efterfølgende blevet beskrevet som en stille enspænder, der ikke havde megen social omgang med andre, og som ikke engang naboerne rigtigt kendte. Derfor er motivet for drabene heller ikke blevet endeligt slået fast - det eneste, der dengang blev fortalt fra politiet, var, at man havde fundet et brev fra gerningsmanden, hvori han blandt andet skrev, at han "ikke kan mere".

- Gerningsmanden var syg og meget ensom - en mand stort set uden vennekreds. Det viser afhøringer af en række personer, og det viser vores gennemgang af en del breve og andre ting, vi har fundet på hans bopæl, lød det dengang fra leder af kriminalpolitiet i Aarhus, Gørup Merrild.

Annonce
Det var i bygningen her - som Aarhus Universitet efterfølgende er flyttet fra - at skyderiet skete. Foto: Axel Schütt

Studerende flygtede via lem

Men hvad skete der egentlig den dag for 25 år siden? Det har vi været i Århus Stiftstidendes arkiv for at finde svar på.

5. april, kort før klokken 11.30 går den 35-årige ind ad døren til Aarhus Universitets kantine på Niels Juels Gade i det nordlige Aarhus. Med sig i en taske har han et oversavet jagtgevær og 20 patroner, hvoraf han når at affyre fem. I første rum skyder han to gange, det ene skud rammer og dræber en 24-årig kvinde, mens en anden 23-årig kvinde overlever et skud i halsen. Her kaster en tredje kvinde en bog i ansigtet på gerningsmanden, dog uden at det stopper ham.

I næste rum skyder han igen to gange, igen dræbes en kvinde - en 27-årig - mens en anden bliver såret i ansigtet af hagl. Imens alt dette foregår, er tre studerende flygtet ud fra kantinen via en serveringslem, mens kantinebestyreren er flygtet ud ad et vindue i køkkenet.

Da han har affyret de fire skud, stopper gerningsmanden - hvorfor vides ikke - og går ned i bygningens kælder. Her låser han døren til et af toiletterne, hvor han retter geværet mod sig selv og begår selvmord.

'Jeg kan ikke holde dette her ud'

I dagene efter forsøger Aarhus at finde mening i skyderiet, der altså endte med at koste tre mennesker livet. Ingen vidste helt præcist, hvad der havde fået den 35-årige mand til at gå ind i kantinen og skyde omkring sig, men der var ingen tvivl om, at episoden havde en voldsom påvirkning på ansatte og studerende ved universitetet. Som lektor på Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Flemming Harrits, sagde til Århus Stiftstidende dagen efter hændelsen:

- Vi ved jo ikke noget. Vi ved bare, at det er en frygtelig hændelse, som berører os alle dybt, og det er vel også derfor, vi prøver at finde en forklaring.

Den samme stemning går igen i avisens reportage fra hændelsen, som blev trykt i avisen dagen efter.

- Rædslen stod malet i ansigterne på de studerende, der umiddelbart efter skuddramaet samlede sig i små grupper ude på gaden. Nogle af dem havde opholdt sig i kantinen og gav grædende og rystende vidneforklaring til politiet. Bagefter kunne man igen og igen høre dem sige: "Det kunne ligeså godt have været mig," skrev Ivar Rønsholdt 6. april 1994.

Her 25 år efter er vi ikke blevet meget klogere på motiv eller gerningsmand. Det eneste, der kan give indsigt i hans motivation, er nogle af de ting, der er blevet offentliggjort fra hans afskedsbrev:

- Jeg kan ikke holde dette her ud. Jeg vil først slå ihjel og så stoppe min egen tilværelse. Min bror skal have alt, hvad jeg har.

Århus Stiftstidende udkom i 1994 om eftermiddagen, og derfor var historierne om skyderiet på forsiden samme dag. Her i tredje udgave af tirsdagsavisen.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce