Annonce
Norddjurs

Efter tragisk letbane-ulykke: Mere sikkerhed på jernbaner

Fra første oktober er der ikke flere usikrede overkørsler tilbage på Grenaabanen. Desuden sætter transportministeren en oplysningskampagen igang. Foto: Kim Haugaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Transportminister Benny Engelbrecht vil på baggrund af den tragiske letbaneulykke i juli iværksætte en ny oplysningskampagne.

Trustrup: En norsk far og søn blev i juli dræbt ved en bom-løs letbaneoverkørsel ved Trustrup på Djursland. På baggrund af den ulykke havde transportminister Benny Engelbrecht tirsdag kaldt partiernes transportordførere sammen til et møde for at drøfte den generelle sikkerhed på de statslige jernbanestrækninger.

- Jeg ved, hvor meget hver eneste tragiske ulykke på jernbanen påvirker de indblandede familier, pårørende og lokoførere. Det skal vi gøre alt, hvad vi kan for at undgå. Vi arbejder derfor også på højtryk for at få sikret eller nedlagt overkørslerne på det statslige jernbanenet. Mit formål med at mødes med transportordførerne i dag var at give en generel status for arbejdet, så vi alle har et fælles udgangspunkt til at drøfte, om vi kan gøre endnu mere for at forbedre sikkerheden, siger Benny Engelbrecht.

- Jeg sætter samtidig nu gang i en oplysningskampagne, som skal øge opmærksomheden hos os alle, når vi krydser en overkørsel, siger han.

Annonce

Alle usikrede overkørsler væk på Grenaabanen

Banedanmark præsenterede på mødet desuden en status på arbejdet med at nedlægge eller opgradere overkørsler, som forligskredsen bag ”En grøn transportpolitik” igangsatte i 2009. Blandt andet kunne Banedanmark fortælle, at alle usikrede overkørsler på Grenaabanen er nedlagt eller opgraderet 1. oktober 2019.

Ved usikrede overkørsler ligger ansvaret for at sikre sig fri passage alene på trafikanten. Sikrede overkørsler kan enten være mærket med klokke og blinklys, en halvbom, der dækker halvdelen af vejen, eller helbom.

Siden 2009 har Banedanmark nedlagt eller opgraderet 388 overkørsler. Overkørsler, som kun er sikret med lys og klokke, er de også i gang med at opgradere. De skal med udrulningen af Signalprogrammet reduceres fra 84 til 12 frem mod 2026.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce