Annonce
Aarhus

Transplantationsrekord i Skejby trods covid: - Det er risikoen værd

Overlæge og professor Henrik Birn glæder sig over, at der på Aarhus Universitetshospital i Skejby i 2020 blev sat transplantationsrekord. Foto: Jens Thaysen
Aarhus Universitetshospital har gennemført et rekordstort antal transplantationer i 2020. Det er der både store menneskelige og en samfundsøkonomiske fordele ved.

SKEJBY: 2020 vil af mange blive husket som et rigtigt møg-år. Men for 461 patienter på Aarhus Universitetshospital var det også året, hvor de fik livet tilbage.

- Vi har transplanteret 102 nyrepatienter i år, og 73 af dem er med nyrer fra afdøde patienter. Det er der, så vidt jeg ved, ikke noget transplantationscenter i Danmark, der har gjort før, siger Henrik Birn, professor og overlæge ved Nyremedicinsk afdeling.

Der er mangel på nyrer til transplantation i Danmark. Lige nu står der godt 130 patienter på den århusianske venteliste, og i hele Danmark venter mere end 500 personer på en ny nyre.

De fleste af dem overlever kun, fordi de flere gange om ugen får renset blodet i et dialyseapparat. Det er et liv, hvor langt de fleste ikke er i stand til at passe et arbejde ved siden af dialysen. Så en transplantation kan være det, der giver dem "livet" tilbage.

- Der er en samfundsøkonomisk fordel ud over det rent menneskelige. Mange af dem, vi transplanterer, bliver i stand til at arbejde igen, fortæller overlægen.

Annonce

På venteliste

Ventetiden kan være lang.

- Det afhænger af blodtypen, men median-ventetiden, det er den tid halvdelen af patienterne venter, er i Danmark på et år til halvandet. Den gennemsnitlige ventetid er længere, fordi der er nogle få, der venter meget længe, forklarer Henrik Birn.

Transplantationer i 2020 på Aarhus Universitetshospital

  • Transplantationscenter gennemførte et rekordstort antal transplantationer: 16 hjertetransplantationer, 102 nyretransplantationer og 343 hornhindetransplantationer
  • I Danmark venter omkring 500 personer på en ny nyre, den gennemsnitlige ventetid er på to år
  • I 1990 indførte vi i Danmark det såkaldte "hjernedødskriterium", dermed kunne man transplantere organer fra patienter, der var døde, men stadigvæk havde blodcirkulation til organerne
  • To ud af tre danskere har taget stilling til organdonation
  • Man kan registrere sig som donor i organdonorregistret, på sundhed.dk, der indeholder information om borgernes ønsker til, om deres organer må bruges til transplantation og eventuelt forskning efter deres død
  • Man kan også vælge at udfylde et donor-kort, man kan bære på sig, eller nøjes med at fortælle sine pårørende hvad man ønsker

Er der ikke en risiko ved at transplantere midt under en pandemi?

- Heldigvis har vi her i Aarhus ikke set nogen ny-transplanterede få covid. Som transplanteret er man i øget risiko for at få et alvorligt forløb, fordi man har et immunsystem, der ikke er lige så stærkt som andre menneskers, og der er nogle af vores patienter, der er nyretransplanteret for længere tid siden, der har haft et meget alvorligt forløb, siger han.


Det er vigtigt, der er enighed om, og en fælles forståelse for, at det er det rigtige at gøre. Det værste der kan ske er, hvis folk kommer i tvivl om rimeligheden og etikken i forhold til transplantation, og donation

Henrik Birn


- På trods af Covid har vi holdt fast i at transplantere alle dem, vi havde mulighed for. Det er fordi vi vurderer, at den gevinst, der er ved at blive transplanteret, står mål med den risiko, der er ved at være ny-transplanteret, siger han.

Hvordan finder man donorerne?

- Det vigtigste er det arbejde, der er udført på de afdelinger, der finder donorerne. Intensivafdelingerne har været rigtig gode til at identificere og følge op på mulige donorer, siger han.

Henrik Birn opfordrer alle danskere til at lade sig registrere i donorregisteret. Foto: Jens Thaysen

Det er "følsomt" arbejde. Ikke alene skal personalet spørge de pårørende til en hjernedød, om de må "bruge" den dødes organer til at hjælpe et andet menneske. Det er også et arbejde, der ikke er det primære på en intensivafdeling, hvor det i første omgang handler om at redde liv.

-  Det er ikke patienter, de kan gøre noget for, så der er i virkeligheden tale om ekstraarbejde, for at en anden patient kan få et nyt hjerte, en lever eller en nyre. Derfor skal rosen gå til personalet på de afdelinger, siger Henrik Birn.

Han opfordrer alle borgere til at registrere sig i organdonor registret, som man finder på sundhed.dk. Det hjælper både personalet og ikke mindst de pårørende, der kan være i tvivl om afdødes ønsker.

- Der mangler nyrer. Der er patienter, der venter for længe og med mere end 500 på venteliste, er der desværre også nogle der dør, inden de når at blive transplanteret, siger han.

Annonce

Dødskriteriet

I 1990 indførte man hjernedødskriteriet i Danmark. Det betyder, man kan transplantere fra personer, der er hjernedøde; man er død, men hjertet slår.

Henrik Birn. Foto: Jens Thaysen

Forventningen var, at man ville få bedre donorer.

- Det er fordi organerne stadigvæk får ilt, når patienten er hjernedød. Når man er kredsløbsdød holder hjertet op med at slå og blodet stopper med at løbe rundt, siger Henrik Birn.

I Danmark har Folketinget i 2019 besluttet, at vi igen skal transplantere fra hjertedøde patienter.

- Det er vigtigt, der er enighed om, og en fælles forståelse for, at det er det rigtige at gøre. Det værste der kan ske er, hvis folk kommer i tvivl om rimeligheden og etikken i forhold til transplantation og donation, siger overlægen og fortæller, at der er nedsat en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen.

- Processen er undervejs, så jeg håber, vi kommer frem til de første transplantationer inden for en overskuelig tid, siger Henrik Birn.

Annonce

Ny nyre

I følge Henrik Birn, er det ikke alle kredsløbsdøde, der kan bruges. I Danmark vil man, lige som i England og Holland, benytte sig af det man kalder for "kontrolleret kredsløbsdød".

- Det er patienter, der er svært syge, og har en hjerneskade, der ikke er stor nok til, at de dør hjernedøden, men hvor alt behandling er udsigtsløs. Når man, lige som i dag, afbryder behandlingen, så ved man jo, at patienten vil dø. Det er i de situationer, man vil spørge de pårørende, siger han.

Blandt andet England, Holland og Spanien, benytter man igen hjertedødskriteriet. Og resultaterne er gode.

- For nyrernes vedkommende, fungerer de lige så længe som dem, vi får fra hjernedøde, siger han.

Betyder det så, at der vil være nyrer nok?

- Der er i hvert fald flere. Om det er nok, kan jeg ikke svare på, siger Henrik Birn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Midtbyskole tvunget til at spærre af for gæster med øl og smøger i skoletiden

Aarhus

Se den opdaterede vaccinationsplan: Den sidste dansker forventes at være fuldt vaccineret i uge 28

Annonce