Annonce
forside

Transportfirma må igen køre med sættevogne efter togulykke

Efter tre dages forbud må transportfirmaet Hector Rail genoptage kørsel med sættevogne til godstransport.

I tre dage har det været helt forbudt at køre med sættevogne monteret på såkaldte lommevogne, når gods skulle fragtes rundt på danske jernbaner.

Fredag har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen dog givet transportvirksomheden Hector Rail AB tilladelse til at genoptage brugen af de pågældende vogne. Det oplyser styrelsen.

Tidligere på ugen forbød transportmyndighederne med øjeblikkelig virkning brug af en sættevogn - en lastbiltrailer - sat fast på lommevogne efter en togulykke på Storebæltsbroen.

Ulykken skete 2. januar, da en sættevogn rev sig løs fra en lommevogn og ramte et modkørende passagertog. Siden viste en test lavet af Havarikommissionen, at der kan være risiko for, at sættevognene ikke låses forsvarligt fast til lommevognen, altså godstogsvognen.

Otte mennesker mistede livet i ulykken, mens 16 andre blev kvæstet.

Hector Rail er den første og hidtil eneste virksomhed, som har fået tilladelse til at køre med vognene.

Firmaet har sendt det nødvendige materiale i form af dokumentation for en kontrolprocedure, så fastlåsningsmekanismen er sikret på forsvarlig vis. Og det har fået Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at give virksomheden grønt lys til igen at fragte gods med den slags vogne på toget.

- Styrelsen noterer med tilfredshed, at det er muligt at kontrollere, om fastlåsningsmekanismen virker efter hensigten, at metoden er mulig at anvende i praksis og endelig, at den vejledning, som virksomhedens medarbejdere arbejder ud fra, forekommer godt illustreret og forståelig, lyder det på styrelsens hjemmeside.

Forbuddet har været rettet mod de virksomheder, som benytter sig af den pågældende metode til godstransport. Det gælder i første omgang i to uger. Herefter vil der blive taget stilling til, om det forlænges.

Det var ikke kun regler for de særlige vogne, som blev skærpet tirsdag.

Også vilkår for godstogenes fart i blæsevejr blev strammet. Dette påbud er der ikke pillet ved fredag.

Derfor skal hastigheden for godstransport med vindfølsomme køretøjer sættes ned til 80 kilometer i timen, når vindstyrken når stiv kuling, altså 15 meter i sekundet.

Ved stormende kuling - 20 meter i sekundet - forbydes godstransport med vindfølsomme køretøjer, og ved storm - 25 meter i sekundet - forbydes al godstransport.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce