Annonce
Aarhus

Travlhed på Marselisborg Lystbådehavn: Den Blå Promenade tager form

Den første del af arbejdet med Den Blå Promenade i Marselisborg Lystbådehavn er godt i gang.Foto: Jens Thaysen
Der arbejdes på højtryk på Marselisborg Lystbådehavn, så første etape af Den Blå Promenade kan stå færdig, når sejlsæsonen begynder.

AARHUS: På Marselisborg Lystbådehavn har de travlt med første etape af Den Blå Promenade, der skal knytte Tangkrogen tættere til byen, havnen og bugten. Trodser man mudder og regnvejr, kan man se, at det går fremad med etableringen af selve den 350 meter lange træpromenade.

- Arkil er entreprenrør på projektet. Og de er lige blevet færdige med at ramme de betonpæle ned, der skal bære promenaden ude i vandet, siger havnemester Thomas D. Fog.

Promenaden vil strækker sig fra jollernes slæbested inde i bunden af havnen til den anden side af galleribygningen i havnens vestlige ende, hvor den forsætter gennem et hul i stensætningen, så man kan komme helt tæt på vandet og nyde udsigten ud over bugten.

- Når først brædderne er lagt på plads om en måneds tid, kan man begynde at se, hvor imponerende det bliver, siger havnemesteren.

Der skal bruges 190 kubikmeter træ af træsorten azobé til bryggen, der bliver fire meter bred.

Annonce

Den nye del af Marselisborg Havn består af otte områder

1. Slæbestedet danner en naturlig ramme for begyndelsen af Den Blå Promenade, og havnens fascinerende liv.

2. Havnetorvet er centralt for det summende havneliv. De hyggelige randhuse skaber rammer om mange aktiviteter og oplevelser.

3. Tidevandshaven er vandhaver med særlig spiselig vegetation samt farver og dufte, der ændres i takt med årstiderne og skiftende vandstande.

4. På Bryggen skal læring og maritimt klubliv gå hånd i hånd. Bryggen skal invitere børn og unge til at møde havet både over og under overfladen.

5. I Galleriet byder billedkunstner, skulptør og fotograf, Jan Norman, velkommen til havnen.

6. Udsigten er afslutning på promenaden, her fortsættes trædækket ud gennem stenkastningen, og der skabes et gennemgående kig til Aarhusbugten - porten til vandet.

7. Strandengen. I modsætning til det tætte buskads, der idag lukker helt af for udsyn, skaber Lunden en større åbenhed og transparens mod bysiden.

8. Ankomsten er en indbydende markering af overgangen fra de store parkeringsarealer ved Tangkrogen til den grønne havn og kystens åbne landskab.

Et nyt samlingspunkt

Havnemesteren har travlt. Sejlsæsonen begynder 1. april.

- Lige nu er den bro, bådene fortøjer til ind mod land, væk, så vi er nok lidt på nakken af entreprenøren, fortæller Thomas D. Fog.

Sejlerne får den samme pladse til havnens 500 både, som de har i dag, en meget lækrere bro at gå på, og når promenaden står klar, kommer der også mere liv på havnen.

Den Blå Promenade er mulig takket være en donation på 15 millioner kroner fra Salling Fondene.

- Her i Aarhus ser vi, hvordan nye oaser kommer til. Og særligt ved vandet, der på mange måder er byens vartegn, skabes der samlingspunkter for århusianerne - og alle de, der besøger byen. Steder for nye oplevelser, men med vandet som centrum, sagde Karin Salling da hun i marts 2019 præsenterede projektet for offentligheden.

Hele herligheden er, om alt går vel, færdig engang sidst i 2021.

Sådan kommer der til at se ud, når det engang bliver sommer igen. Illustration: Marselisborg Lystbådehavn.
Mudder og store maskiner på Marselisborg Lystbådehavn. Foto: Axel Schütt
Den blå Promanade er under etablering på Marselisborg Lystbådehavn.Foto: Axel Schütt
Marselisborg Lystbådehavn.Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Aarhus Havn om corona-virus: - Vi regner med at blive påvirket snart

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce