Annonce
forside

Tre år med diesel under Femern truer

Tyskland vil udskyde elektrificeringen af jernbanen fra Femern mod Hamborg i tre år. Til gengæld vil de investere i en ny dobbeltsporet elektrificeret bane fire år før tid.

Når entreprenørerne i slutningen af 2021 er klar til at åbne en elektrificeret højhastighedsbane over Sjælland og via Femernbælttunnelen til Tyskland, vil de blive mødt af en enkeltsporet gammel jernbane, som ikke er elektrificeret, og som derfor ikke kan bruges af ellokomotiver fra Danmark. Det skriver Berlingske.

Annonce

Ifølge en orientering fra transportminister Magnus Heunicke (S) til Folketingets Transportudvalg har den tyske forbundstransportminister, Alexander Dobrindt, oplyst, at udbygningen af jernbanen fra Femern mod syd først vil være færdig tidligst i 2024. Det er tre år senere, end Tyskland ifølge traktaten om Femernbæltforbindelsen er forpligtet til og vil umiddelbart få som konsekvens, at især godstogene fortsat skal køre via Storebælt.

Til gengæld vil tyskerne fremrykke investeringen i en dobbeltsporet og elektrificeret jernbane, som ifølge traktaten mellem Danmark og Tyskland først skulle være færdig syv år efter åbningen af den faste forbindelse. Og fremrykningen af den dobbeltsporede jernbane på tysk side er forklaringen på, at Tyskland ikke vil bruge penge på at elektrificere den gamle banestrækning, som ikke skal bruges, når dobbeltsporet åbner.

Magnus Heunicke understreger, at udgangspunktet for tidsplanen er traktaten mellem Danmark og Tyskland. Men nu skal ministeren så hurtigt som muligt møde sin tyske kollega for at drøfte den tyske tidsplan.

»Det er positivt, at tyskerne vil investere mere i deres dobbeltspor, men omvendt får vi slet ikke det ønskede udbytte af Femernforbindelsen i de første år. Så hvis den tyske tidsplan skal komme på tale, skal der blive tale om entydige gevinster for blandt andet rejsetiden mellem Danmark og Hamborg,« siger Magnus Heunicke.

De praktiske konsekvenser af tre år med dieseltog på Femernforbindelsen har Transportministeriet endnu ikke haft tid til at undersøge nærmere Den truende tyske forsinkelse og udsigten til mindst tre år med dieseldrift fra Femern og sydover vil ikke påvirke fremsættelsen af anlægsloven for bygningen af Femernforbindelsen, der er lige på trapperne.

»Tunnelen skal stå i 100 år. Der er en forsinkelse, men også en fremrykning på tysk side, og den situation må vi så analysere,« siger Magnus Heunicke.

Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen (DF), er overrasket.

»Dette er jo helt på månen og utilstedeligt, at vi investerer i et så dyrt projekt, og når vi så kommer til Femern, så er der ingen strøm til togene. Det er grotesk.«

Kim Christiansen opfordrer ministeren til at »sætte sig igennem« over for sin tyske kollega.

»Jeg kan ikke få øje på tyskernes motiv. Myndighedsbehandlingerne i Tyskland har også været op ad bakke,« siger han. Hvis der skal ændres i den politiske aftale om Femern, skal hele aftalen åbnes, mener Kim Christiansen.

Han mener ligesom blandt andre Venstre, at den kommende nye Storstrømsbro skal finansieres af Femernbælt-projektet fremfor af infrastrukturfonden, der betaler for blandt andet nye veje i Danmark.

På dansk side er både en opgradering af jernbanen til Rødby og de forberedende arbejder til tunnelbyggeriet i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce