Annonce
Østjylland

Tre bjergbestigere fundet død på Mont Blanc

Sommeren 2018 har været usædvanligt dødelig for bjergbestigere på Mont Blanc. Fredag er tre fundet døde.

Redningsfolk har fredag fundet tre døde italienske bjergbestigere på bjerget Mont Blanc. Det oplyser det franske nyhedsbureau AFP.

Dermed fortsætter en usædvanlig hård sommer på alpebjerget. En lokal borgmester har tidligere oplyst det tyske nyhedsbureau dpa, at omkring ti personer årligt mister livet i dødsulykker på bjerget.

Alene i de seneste uger har en række ulykker ført til dødsfald blandt bjergbestigere på Mont Blanc.

I slutningen af juli omkom fire bjergbestigere i tre forskellige ulykker. Den ene - en italiensk bjergbestiger - faldt, efter at han nåede 3000 meters højde, og døde på stedet.

To kvinder døde, da rebet til deres guide blev kappet over, mens de klatrede mod bjergpasset Breche de la Meije.

Fire dage senere faldt tre bjergbestigere på vej ned fra en bjergside i Domes de Miage-bjergkæden.

Blot dagen efter fandt redningsfolk endnu en bjergbestiger dræbt af et fald ned på en klippe.

Ifølge det tyske nyhedsbureau er mindst 12 bjergbestigere omkommet på Mont Blanc i år, før fredagens ulykke tog livet af tre mere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce