Annonce
Aarhus

Tre finalister: En gård, et forsamlingshus og en park

Hørhavegården er en perle i skoven, lyder det fra Foreningen Bykultur. Foto: Flemming Krogh
Hvem skal have bykulturprisen Året Bernhard – Hørhavegård, Egå Forsamlingshus eller Langenæsparken. Du kan stemme på din favorit her på stiften.dk

AARHUS: Så er det tid til at stemme på, hvem der skal have 2019 udgaven af bykulturprisen, Årets Bernhardt.

Blandt 12 foreslåede kandidater har dommerkomitéen i Foreningen for Bykultur i Aarhus nomineret tre til finalen.

Det er Hørhavegården, Egå Forsamlingshus og Langenæsparken.

Du kan stemme på din favorit blandt de tre på stiften.dk frem til og med 10. juni. Når den endelige vinder er fundet, bliver prisen - en bænk med Årets Bernhardt-plakette - uddelt fredag 14.juni ved et festligt arrangement på vinderens hjemmebane.

Annonce

Årets Bernhardt

Her er alle to foreslåede kandidater til prisen Årets Bernhardt:
Egå Forsamlingshus
Hørhavegården
Langenæsparken
Finnebyen
Kulbroen
Jydsk Væddeløbsbane
Skt. Pauls Gade
Beboernes hus, Sølystgade
Gl. Kongsvang
Strandparken
Hjortshøj, projekt "Vimby"
Sankt Hans festen på "Højen" ved Væddeløbsbanen

Hørhavegården

Susanne og Martin Haaning købte i 2015 den bevaringsværdige og meget forfaldne Hørhavegård i Højbjerg.

Siden har de sat bindingsværksgården i stand helt fra bunden, så den nu fremstår meget smuk. Udover beboelse til parrets egen familie er gården indrettet med værelser til bed & breakfast og med en café.

I begrundelsen for at nominere Hørhavegården skriver Foreningen for Bykulturs dommerkomité blandt andet:

”Fra at være en forfalden, aflukket bygning, fremstår gården nu som en perle i skoven, som er åbnet op mod byen og skovens gæster. Foreningen Bykultur finder, at både den meget store arbejdsindsats for at redde huset og den nye åbne anvendelse berettiger til at blive nomineret til Årets Bernhardt.”

Egå forsamlingshus

Forsamlingshuset i Egå er opført i 1898 og har lige siden fungeret som samlingssted for byen.

Egå har forandret sig meget gennem årene, men det er lykkedes ved frivillig kraft at udvide de traditionelle aktiviteter i landsbyens forsamlingshus til blandt andet også at omfatte koncerter, vinsmagning og ølbrygning. Forsamlingshuset ejes af Medlemsforeningen Egå Forsamlingshus og drives af de mange foreninger og ildsjæle i lokalområdet.

Foreningen Bykultur finder, at Egå Forsamlingshus er et godt eksempel på, hvordan bygningskulturen kan være centrum for samling og aktiviteter gennem så mange år. Forsamlingshuset lever fuldt op til Bernhardt Jensens motto ”Forny og Bevar”.

Foreningen for Bykultur skriver om valget af Langenæsparken, at den er et eksempel på, hvordan nyere tids højhusbyggeri kan være rammen om et velfungerende boligkvarter med flere kvaliteter. Foto: Torben Børsen

Langenæsparken

Da Langenæs-kvarteret blev til fra omkring 1950, blev der stillet krav om, at det kommende byggeri både skulle tage hensyn til det kuperede terræn og fremstå som en harmonisk helhed.

For at sikre beboerne størst muligt friareal blev det accepteret at bygge i højden, og med bygninger i op til 14 etagers højde placeret på randen af det skålformede terræn friholdt arkitekterne et stort sammenhængende grønt areal.

Det grønne areal er der i årenes løb gjort en del indhug i og for at passe på det sidste ubebyggede område foreslog beboere at anlægge en ny sti, der skulle forbinde Langenæsstien, som gennemløber området, med ”Kirkestien” og vejen ned til Augustenborggade for derved at gøre det muligt at gå hele vejen rundt om området og ikke bare frem og tilbage på Langenæsstien.

I området er der anlagt tre bede med bærbuske, som Foreningen Bærbuske i Langenæsparken passer. Foreningen for Bykultur skriver om valget af Langenæsparken og Foreningen Bærbuske i Langenæsparken som en af finalisterne blandt andet:”Langenæsparken er et eksempel på, hvordan nyere tids højhus-byggeri kan være rammen om et velfungerende boligkvarter med flere kvaliteter. Foreningen for Bykultur finder, at det ved at gøre opmærksom på det fælles rum i Langenæsparken, er lykkedes at forstærke identiteten i kvarteret. Foreningen Bærbuske i Langenæsparkens aktiviteter viser på bedste vis, hvordan fællesskabet er styrket til fordel for alle der færdes i området.”

Foreningen Bykultur finder, at Egå Forsamlingshus er et godt eksempel på, hvordan bygningskulturen kan være centrum for samling og aktiviteter gennem så mange år. Privatfoto

 

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce