Annonce
Østjylland

Tre gode råd om at tabe sig

Anja Bilberg Nielsen kan vise vejen til et sundere liv - uden at gøre nogle ting forbudt. Det handler om at begrænse sig, at nyde det, man får. Foto: Lone Bering

1. Slip tankerne om at gå på kur

Hvis du har prøvet slankekure, har du sikkert også prøvet at tage det hele på igen. Så derfor er råd nr. 1 at slippe tankerne om slankekur.

Hvis du slipper tanker om slankekure, har du meget bedre muligheder for succes. Men det kræver samtidig, at du slipper tankerne om, at dine kommende forandringer er tidsbegrænsede. Med kure sker der stort set altid det samme: du taber dig, du føler afsavn, du falder tilbage i gamle vaner, du tager på igen. Slankekure arbejder ikke med den mentale del af et vægttab.

Ofte sker der også det, at slankekure ses som noget besværligt og en periode, hvor der ikke plads til den mad, som du elsker. Men din hverdag kan indeholde den mad, du elsker. Du skal "bare" have strategier til en livsstil, hvor du lærer at styre mængderne, fordelingen og opdager dine egne tankefælder og vaner.

Annonce

2. Fortæl en ny historie om dig selv

"Jeg er sådan en, der...."

... er sukkerafhængig. Jeg er sådan en, der let tager på. Jeg er sådan en, der ikke kan tabe sig." Hvad det er for nogle historier, du har om dig selv? Hvad fortæller du dig selv? Hvad fortæller du omverdenen? Har du udfordret disse tanker?

Uanset hvad det drejer sig om, så er der jo også noget betryggende ved at fastholde en tankegang. Tanker er også vaner. Vaner kan gøre tingene lettere, fordi vi ikke skal bruge så meget energi, når vi tænker og udfører en handling. Men spørgsmålet er, om det trygge altid er det bedste for os? For hvis vi altid er trygge, så bliver vi heller ikke udfordret. Hvis vi ikke bliver udfordret, så rykker vi os ikke og ser vores verden fra et nyt perspektiv.

En ny start kræver nye fortællinger.

3. Identificér what the hell-effekten

Det er den effekt, der gør, at vi selv oplever at "falde i", hvis vi f.eks. er på kur eller har forbudt os selv nogle fødevarer. Den indre dialog kan være noget i stil med: "What the hell, nu er jeg faldet i, så kan jeg kan lige så godt tage et stykke mere. Det betyder ikke noget, om det er et, to eller tre stykker kage"

Tankegangen får os til at spise mere og åbner op for de tilladte tanker. Så i stedet for at nøjes med det ene stykke kage, så bliver det en alt/intet tankegang.

Når du opfanger "what the hell-tanker" hos dig selv, kan du næste gang prøve noget andet. Øv dig i at nyde pizzaen, kagen, isen eller hvad det er - og stop i tide. Øv dig i, ikke at skælde dig selv ud. Det er aldrig for sent at ændre tingene. Små skridt betyder noget. Det næste sunde måltid betyder noget. Vejen til dit mål går op og ned, og når det føles op ad bakke, betyder det ikke, at alt er tabt. Det er her, du kan lære mest om dig selv og de vaner, du falder tilbage i.

Det fulde indlæg kan læses på www.anjabilberg.dk

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Sport

Kyniske Skjern vandt for syvende kamp i træk over Århus Håndbold

Annonce