Annonce
Erhverv

Tre nedslag: Sådan skal Gellerup og Toveshøj forandres

Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj anviser en række løsninger, der skal ændre området fra en ghetto til et attraktivt kvarter. På samme måde har Odense Kommune vedtaget en stor omdannelsesplan for Vollsmose. Arkivfoto: Kim Haugaard
Aarhus Kommune har for Gellerup - ligesom Odense Kommune har ift. Vollsmose - vedtaget en helhedsplan, der skal forandre området fra en ghetto til en attraktiv del af byen. Her er tre hovedpunkter.

Overblik:

Annonce

1. Nye veje

Gellerup og Toveshøj, som de to ghettoområder vest for Aarhus hedder, skal åbnes op mod resten af Aarhus. Det skal blandt andet ske med et nyt vejsystem, der sikrer gennemgående trafik i området samtidig med, at området bliver delt op i mindre kvarterer. Det vil gøre kvarteret mere tilgængeligt for bilister og for offentlig trafik mellem Gellerup og Aarhus Midtby. Samtidig skal en intern ringgade skabe cirkulation i bydelen og fremme forbindelserne mellem de nye kvarterer.

2. Projekter og nye byggerier

En brugervenlig bygade med caféliv og butikker, varierende byggerier med plads til en mangfoldig beboersammensætning, grønne åndehuller og arbejdspladser, er planlagt. Alt dette skal tilsammen være med til at sikre en dynamisk og attraktiv bydel. Der opføres både private byggerier, et stort nyt kollegium samt flere offentlige byggerier, herunder nye daginstitutioner, kontordomiciler med arbejdspladser og et nyt sports- og kulturcampus, der bliver en nyt bærende samlingspunkt i kvarteret.

3. Nye kvarterer

En af hjørnestenene i forandringen af Gellerup og Toveshøj er kvartersdannelser. Fra at være et stort, ensartet boligbyggeri bliver området opdelt i mindre kvarterer med hvert sit særtræk. De nye, mindre kvarterer skal være med til at give beboerne et tilhørsforhold til områderne, og der opføres forskellige boligtyper og ejerformer, således at det i Gellerup og Toveshøj vil være muligt at bo både i ejerbolig, almenbolig og lejebolig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce