Annonce
Aarhus

Tre trafikdrab på Genvejen på syv måneder

Genvejen i Hasselager syd for Aarhus. Arkivfoto: Kim Haugaard

Selv om der siden april har været tre trafikdrab og flere hårdt kvæstede bilister på Genvejen, er landevejen ikke en sort plet på Aarhus Kommunes ulykkesstatistik.

HASSELAGER: Siden april har tre trafikanter mistet livet på Genvejen, som forbinder Skanderborgvej og den sydlige del af Aarhus med motorvejsnettet.

Den få kilometer korte landevej benyttes hver dag af 14.000 bilister. Selv om Genvejen er øjeblikkets mest sorte trafikplet i Aarhus, optræder den ikke som et af de farlige områder i kommunens seneste trafiksikkerhedsstrategi.

Det bekræfter Pablo Celis, trafiksikkerhedsrevisor i Aarhus Kommune, overfor stiften.dk.

- Om en måned kommer der en ny vurdering af sorte pletter på trafiknettet i Aarhus Kommune. Den bygger på en fem-årig periode. Men lige umiddelbart er der ikke noget i støbeskeen i forhold til Genvejen, siger Pablo Celic.

Den seneste dødsulykke på Genvejen fandt sted tirsdag, da en 19-årig bilist mistede herredømmet over sin bil og livet, da han kørte ind i en minibus.

En 57-årig mand mistede livet 25. juli 2016, da han under en overhaling kørte frontalt sammen med en lastbil.

Og 15. april sidste år mistede en 45-årig mandlig motorcyklist livet, da han kort efter en overhaling med høj fart blev kastet af motorcyklen og slynget over i modsatte side af vejbanen, hvor han blev påkørt.

Der har samtidig været en stribe alvorlige ulykker indenfor de seneste år på den knap to kilometer lange strækning fra Skanderborgvej til henholdsvis af- og tilkørslerne Aarhus Syd Motorvejen og E 45 Østjyske Motorvej.

22. december blev en kvinde alvorligt kvæstet, da hun kørte ud fra Aarhus Syd afkørselsrampen. Hendes tilstand var en overgang kritisk, men blev senere betegnet som stabil. Og i september blev en mand klemt fast under en ulykke på Genvejen.

Annonce

Mange teorier om, hvor Genvejen er livsfarlig

Der er hos den almindelige århusianske bilist mange teorier om, hvorfor Genvejen er en særdeles farlig strækning. En af dem er, at vejen lægger op til, at der køres i høj fart - og at afstribningen er for sløset.

Vejen har en udformning, som Motortrafikvejen mellem Aarhus og Tirstrup havde i gamle dage. Netop denne strækning, der afløser den fire-sporede Djurlands Motorvejen blev i sin tid ombygget fuldstændigt, fordi der skete en stribe ulykker med dødelig udgang.

En anden teori om Genvejens farlige udforming er, at Genvejens Motorvejsbro gør oversigtsforholdene meget vanskelige. Men hvad der præcis spiller ind, ved ingen.

Ifølge tal fra Vejdirektoratet er der i perioden 2011-2015 sket otte ulykker med personskade på Genvejen, hvilket ikke er noget usædvanligt højt tal.

Men de seneste ulykker betyder formentlig, at Aarhus Kommune nu sammen med Østjyllands Politi vil dykke ned i tallene og reagere på dem. Det oplyser trafikrådmand Kristian Würtz til TV 2 Østjylland.

- Jeg har bedt vores tekniker rette henvendelse til Østjyllands Politi for sammen med dem at vurdere, om der er behov for at gøre noget, der kan øge sikkerheden på Genvejen, skriver Würtz til tv-stationen i en mail.

De sorte pletter i Aarhus Kommune, hvor der sker flest ulykker, er typisk de store kryds hvor byveje krydser Ringvejen. Eksempelvis Paludan Müllers Vej/Hasle Ringvej. Det absolut mest belastede område, når det gælder ulykker og uheld er Nørreport.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Annonce