Annonce
Aarhus

Tre ud af fire ulykker med cyklister sker i kryds: Problemet er ekstra stort i Aarhus

Det er svært ikke at få en klump i halsen og tårer i øjnene, når man står der og prøver at fatte det ufattelige: At en ung kvindes møde med en lastbils dæk kunne blive så fatalt. Foto: Kim Haugaard

I Aarhus Kommune sker tre ud af fire alvorlige cyklist-uheld i kryds. Tag den med ro i kryds, lyder rådet fra Sikker Trafik.

"Kære elskede Karen. Du er blevet taget fra os alt for tidligt."

Tirsdag skete der igen en cyklistulykke i Aarhus, da en 27-årig kvindelig cyklist blev dræbt i krydset Nordre Ringgade/Nørrebrogade af en højresvingende lastbil.

Ved siden af ulykkesstedet har familie og venner tændt lys, lagt blomster og skrevet en sidste hilsen. Til Karen, hvis liv uden varsel forsvandt.

Det er svært ikke at få en klump i halsen og tårer i øjnene, når man står der og prøver at fatte det ufattelige: At en ung kvindes møde med en lastbils dæk kunne blive så fatalt.

Det er så meningsløst, at man får lyst til at stille sig op ved krydset og råbe til de forbipasserende cyklister: Lad være med at stole på, at bilisterne og lastbilchaufførerne har set dig. Du kan ikke være sikker.

Tallene viser, at mellem 30 og 50 cyklister hvert år bliver involveret i alvorlige trafikuheld i Aarhus. Og at 76 procent af uheldene sker i kryds.

Med andre ord: Tre ud af fire gange, en cyklist kommer alvorligt til skade, sker det i et kryds.

Annonce
Foto: Kim Haugaard
Foto: Kim Haugaard

De farlige steder

Også på landsplan bliver mange cyklister kvæstet i kryds, men problemet er specielt stort i Aarhus.

Det kan skyldes det meget kuperede terræn i Aarhus, mener Anders Nielsen, bestyrelsesformand i Cyklistforbundets Aarhus-afdeling.

- Cyklister får nogle steder meget fart på, siger han.

- Et af de rigtig farlige steder i Aarhus er Krydset Nørreport/Kystvejen. Cyklisterne kommer kørende med god fart ned ad Nørrebrogade og Nørreport, inden de krydser Kystvejen og kører over til Aarhus Ø. Men oversigtsforholdene er langt fra optimale i krydset.

Samtidig er der mange cyklister, der kører ruten.

- Der er tre kollegier på havnen, så cykeltrafikken til stedet er stort, siger formanden.

Et andet sted, som ifølge formanden også er ekstremt farligt for cyklister, er krydset Viborgvej/Vestre Ringgade.

- Især når cyklisterne komme udefra og kører ind mod Aarhus, går det ofte galt. Cyklisterne kommer med høj hastighed, og der er rigtig meget biltrafik i krydset.

Han efterlyser, at flere kryds i Aarhus forsynes med blå farve, som viser cyklisternes bane og advarer bilisterne. Samtidig efterlyser han en mentalitetsændring fra både cyklister og bilister.

- Vi bliver nødt til at tage os lidt bedre tid, når vi bevæger os ind i et kryds. Det nytter ikke at være stresset og have for travlt, siger Anders Nielsen.

"Brug to sekunder mere"

At vi skal tage den mere med ro i trafikken er også er kardinalpunkt i den kampagne for færre cyklistuheld, som Sikker Trafik kører i øjeblikket.

"Brug to sekunder mere", er overskriften for kampagnen. Det gennemgående tema er, at de fleste alvorlige ulykker kunne have været undgået, hvis blot bilist og cyklist havde orienteret sig bedre.

Ifølge Sikker Trafik sker de alvorligste ulykker typisk, når en bil skal svinge til højre eller venstre og overser en cyklist, der skal lige ud.

Ulykkerne sker oftest i myldretiden og rammer både mænd og kvinder i alle aldre. Lang fra alle ulykker er højresvingsulykker. Til gengæld er det ofte dem, der får de værste konsekvenser. Især når der er en lastbil involveret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se listen og prisen: Kommunen har solgt 32 ejendomme siden 2007

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Annonce