Annonce
Østjylland

Trinbræt-folk besøger ministeren

<p>Da Hans Chr. Schmidt sidst var transportminister besøgte han Laurbjerg sammen med daværende folketingsmedlem Karen Jespersen. Arkivfoto</p>

Optimisme for den kollektive trafik til og fra Laurbjerg forud for Københavnertur.

Borgergruppen 'Trinbrættet tilbage til Laurbjerg' og ikke mindst formanden for gruppen Birgit Liin kæmper fortsat for at få toget til at standse i Laurbjerg, og i dag onsdag rejser hun sammen med borgmester Nils Borring og Flemming Nørgaard (V) til København for at mødes med transportminister Hans Chr. Schmidt.

Annonce

Optimistisk som Birgit Liin er, har hun store forventninger til mødet og ser det som et stort skridt i den rigtige retning til igen at få toget til at standse i byen.

»Vi vil tage tråden op fra Hans Chr. Schmidts to besøg i Laurbjerg i 2011, hvor han også var transportminister. Da luftede han muligheden for at Laurbjerg Station måske kunne åbnes som et forsøg. Vi håber, at han stadig har den holdning. Og hvis han har det, så handler det om at få en tilladelse til det og så få lavet en tidsplan for, hvornår et sådan forsøg kan begynde,« siger hun.

Birgit Liin tager det som et positivt tegn, at ministeren vil tage i mod Favrskov-folkene.

»Hvis ministeren ikke var interesseret, kunne han bare have sagt, at han ikke havde tid. Det var den besked, som vi fik fra den tidligere transportminister Magnus Heunicke (S), da borgmesteren forsøgte at mødes med ham,« siger Birgit Liin.

Indtil nu har Trafikstyrelsen afvist at genåbne stationen i Laurbjerg med det argument, at det vil forlænge rejsetiden for de øvrige passagerer, når toget skal standse i Laurbjerg.

Der er dog ikke lavet nogen egentlig analyse af dette. Men tidligere på året kom der en ny landstrafikmodel, hvor man kan gennemføre bedre beregninger af konsekvenserne for passagererne. I forbindelse med trafikforliget i juni blev der afsat penge til at DTU-Transport kunne lave en analyse.

Favrskov Kommune har hele vejen støttet borgergruppens arbejde og også afsat penge til etablering af et trinbræt.

I februar i år var Birgit Liin sammen med borgmester Nils Borring og flere andre fra Favrskov Kommune til foretræde hos Folketingets transportudvalg for at fortælle om trinbrættet.

Udvalget giver normalt ikke deres mening tilkende, men Favrskov-folkene fik dog kommentaren »I har en god sag« med hjem fra Christiansborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce