Annonce
Østjylland

Trinbræt-folk til Christiansborg

Kampen for et trinbræt i Laurbjerg har stået på i en del år. Arkivfoto

Store forventninger til foretræde for Folketingets transportudvalg.

Selv om Trafikstyrelsen ikke umiddelbart har intentioner om at genåbne trinbrættet i Laurbjerg, så kæmper de lokale fortsat for sagen. På torsdag skal Birgit Liin fra borgergruppen 'Trinbrættet tilbage til Laurbjerg' sammen med borgmester Nils Borring (S) og lederen af Venstres byrådsgruppe Flemming Nørgaard (V) til et møde med Folketingets Transportudvalg.

Annonce
Birgit Liin er optimistisk med hensyn til foretrædet for Folketingets Transportudvalg. Arkivfoto

Mødet er et såkaldt foretræde, hvor gæsterne har et kvarter til at redegøre for sagen. Transportudvalgets medlemmer har ikke mødepligt, men Birgit Liin har sikret sig, at nogle af udvalgets medlemmer vil være til stede.

Trinbræt i Laurbjerg

Prisen for åbning af trinbrættet er ifølge Trafikstyrelsen 15 mio. kr. COWI anslår i sin rapport en pris på 10,8 mio. kr.
Beregninger viser, at 200 mennesker dagligt vil køre til og fra Laurbjerg med toget.
Farskov Byråd har afsat fem mio. kr. til åbning af trinbrættet. Kommunen fik i 2013 Cowi til at lave en rapport om mulighederne for, at toget igen kan standse i Laurbjerg.

Fantastisk chance

»Selvom der kun er tale om et kvarter, så er det en fantastisk chance for at fortælle om sagen,« siger hun og glæder sig over, at der blandt Venstres og Enhedslistens folketingsmedlemmer er stor interesse for sagen.

»På de spørgsmål, som stilles i folketingssalen, kan vi se, at de har sat sig grundigt ind i sagen. Det tyder på, at de også mener, at sagen er vigtig,« tilføjer hun.

Når Birgit Liin siger 'sagen', så handler det ikke kun om ønsket om, togene skal standse i Laurbjerg, men også hele den kollektive trafik og ikke mindst den timedrift, som planen er at indføre mellem de store byer. »Det store spørgsmål er, om det kun er de store byer, som skal tilgodeses, eller om vi i landområderne også får en chance for at køre med tog,« siger Birgit Liin.

Rapport med fejl

På foretrædet vil de også gøre opmærksom på de fejl, som blandt andet Birgit Liin mener er i den Stationsoptimeringsrapport, som Trafikstyrelsen udsendte for et år siden. Blandt andet var tidstabet ved en standsning i Laurbjerg beregnet udfra, at Arriva-togene kører med 150 km/timen. Men da de kun kører med 120 km/t, mener Birgit Liin, at de må give et andet tidstab.

Hun undrer sig også over, at Trafikstyrelsen angiver en pris på 15 mio. kr. at åbne stationen, mens COWI i sin rapport anslår en pris på 10,8 mio. kr.

Forkert afstand

Når det gælder afstanden mellem Langå Station og Laurbjerg, mener Birgit Liin, at der er taget udgangspunkt i for lille et tal. Trafikstyrelsen udmåler afstanden fra Laurbjerg til Langå til ca. fire km i luftlinje, men ifølge Kraks rutevisning er der 7,3 km, altså næsten dobbelt så langt.

»Afstanden på kun fire km betyder jo, at der er mindre kundegrundlag for et stoppested i Laurbjerg. Vi er ca. 1.030 borgere i byen, men Trafikstyrelsen regner med 700, og det er en forskel på ca. 50 procent,« siger hun.

Mange busafgange angives som endnu en begrundelse for ikke at åbne trinbrættet, ifølge Trafikstyrelsen er der to buslinjer med 20 afgange på hverdage.

»Men de tager ikke højde for, at busserne ikke kører aften eller weekend,« lyder det fra Birgit Liin, som selv arbejder i Aarhus og har opgivet at køre med bus på arbejde, fordi der kun køres i dagtimerne.

»Det allervigtigste er, at Arriva har sagt, at de gerne vil standse i Laurbjerg, men det er heller ikke med i rapporten. Og Arrivas tilsagn er med til at få os til at tro på, at det kan lade sig gøre,« siger en optimistisk Birgit Liin før turen til København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce