Annonce
Aarhus

Spild af tid og tankemylder: Sådan undgår du coronapanik og angst

Mikael Thastum har ni gode råd til, hvordan man kontrollerer sin corona-angst. Foto: Axel Schütt
Psykologi-professor Mikael Thastum kender til angst, og hvordan man kontrollerer den. Man skal prøve at forholde sig rationelt til corona-pandemien, så angsten ikke får overtaget, og tankerne løber løbsk.
Annonce

AARHUS: Bygger du også depoterne op – både dem i spisekammeret og dem på sidebenene? Og mærker du alle Covid-19-symptomerne på egen krop, i takt med at du hører om dem?

Så er det ikke den rationelle hjerne, der styrer dine handlinger men underbevidstheden, der råber op om kriser og katastrofer.

- En almindelig overlevelsesmekanisme, når man er i en usikker situation, hvor man kan være bekymret for fødevaremangel, er at fylde lagrene op, siger Mikael Thastum, professor ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Det kunne enhver se i timerne efter statsministerens pressemøde 11. marts, hvor hendes opfordring til danskerne om ikke at hamstre, sendte nationen afsted i et amokløb mod supermarkedernes hylder med såvel fødevarer som toiletpapir.

- Situationen stiller store krav til folk om at tænke sig om, om at slå hjernen til. Det kan godt være, man på et grundlæggende biologisk niveau får en impuls, så man rent følelsesmæssigt har det sådan, at man må hamstre. Men så er det, man er nødt til at modarbejde nogle af de impulser, siger han.

Når man er angst, tænker man altid på det værste, der kan ske. Det mest katastrofale og de værste konsekvenser. Det definerende ved angst er, at det er ude i ekstremerne og også lidt urealistisk. Det handler om at forholde sig mere rationelt til sine tanker, for tanker er kun tanker

Mikael Thastum

Annonce

Spontane, rationelle handlinger

Den spontane handling at gribe så mange indkøbsposer som muligt og kaste sig ind i bilen, er ikke den optimale handling – man risikerer at blive smittet af alle de andre irrationelt tænkende individer. Og man risikerer at købe en masse, man ikke har brug for.

- Sådan er det i mange situationer. For eksempel er noget af det værste, man kan gøre, at lade børneopdragelse være op til spontaniteten. Spontant har man lyst til at lappe sin søn en ordentlig en i synet, men det er ikke videre hensigtsmæssigt. Så man er nødt til at slå hjernen til og tænke sig om. Det er helt centralt i den her tid, siger professoren.

Mikael Thastum er ansat ved CEBU, Center for psykologisk behandling til børn og unge. Han har særligt fokus på børn med angst.

- Når man er angst, tænker man altid på det værste, der kan ske. Det mest katastrofale og de værste konsekvenser. Det definerende ved angst er, at det er ude i ekstremerne og også lidt urealistisk. Det handler om at forholde sig mere rationelt til sine tanker, for tanker er kun tanker, siger han.

Hvad gør man med børns corona-bekymringer?

- Man skal svare på deres spørgsmål på en fornuftig og rationel måde og lære dem at få de her tanker ned på jorden, siger han.

Annonce

I isolation

Mikael Thastum har selv været 14 dage i isolation efter en skiferie til Italien.

- Jeg var sammen med en kammerat, der havde været med på skituren. Så jeg hyggede mig gevaldigt. Men jeg havde også en masse arbejde med, så det var nærmest et refugium, fortæller Mikael Thastum.

Hvordan kontrollerer du din egen angst for corona?

- Jeg bliver ikke særlig angst men forsøger at gøre det, myndighederne anbefaler. Når jeg handler i Rema, køber jeg stort ind, så jeg ikke skal derhen så tit. Jeg spritter hænder af og holder afstand til folk. Jeg kan ikke se, hvad jeg ellers kan gøre, måske bliver jeg smittet, men jeg har ikke KOL eller hjerteproblemer, jeg ryger ikke længere og forsøger at løbe tre gange om ugen for at holde lunger og hjerte i gang, siger han.

Som offentlig ansat arbejder han hjemmefra. Det betyder, at der er skruet ned for blusset under en række forskningsprojekter.

- Det kan ikke nytte noget at bekymre sig om, hvordan det kommer til at gå, for vi kan ikke gøre andet end at stille det hele i bero. Men det gør hele landet – ja, hele verden jo. Så må vi håbe, det løser sig. Jeg får min løn, men der er mange, der også er i en frygtelig økonomisk situation, siger han.

Ni gode corona-råd fra psykologiprofessoren

Anerkendt din angst
Det er helt normalt at blive angst og bekymret ved en oplevet fare eller trussel. Husk, at følelser kommer og går. Lad være med at forsøge at undgå angsten ved for eksempel overdreven trøstespisning, alkohol eller andet misbrug.

Slå tænkningen til
Angst og bekymring er nyttigt i moderate doser. Den hjælper os med at regulere vores adfærd, så vi handler hensigtsmæssigt (for eksempel holder afstand og vasker hænder). Hvis angsten og bekymringen bliver overvældende og forhindrer os i at handle smart, skyldes det typisk urealistiske tanker. Så er det vigtigt at tænke sig om og søge pålidelig information. Der ligger altid en tanke bag følelsen – find tanken, og undersøg, om den er realistisk.

Husk, at tanker bare er tanker
Undersøg dine angste tanker. Vær en tankedetektiv. Overdrevet angste tanker og vedvarende bekymringer er oftest urealistiske. Folk med tendens til overdreven bekymring tænker på to måder: De forventer, at noget dårligt sandsynligvis vil ske, eller de tror, at hvis der sker noget dårligt, så vil det være helt katastrofalt. Stil undersøgende spørgsmål til dine bekymrede tanker, og find frem til en mere realistisk tanke.


Lad være med at isolere dig socialt
Mennesket er et socialt dyr. Sørg for at opretholde kontakt til andre gennem de sociale netværk, telefon og lignende. Husk, at vi alle er i samme båd. Hvis du ikke kan kontrollere din angst – få en ven eller familiemedlem til at hjælpe dig med at undersøge tanken bag din angst.

Læg en plan for dine bekymringer
Hvis du ikke kan kontrollere dine bekymringer, kan det være en god ide at afsætte en halv time om dagen til at bekymre dig. Gem dine bekymringer til dette tidspunkt på dagen.

Husk hvad du har lært hjælper dig
Hvis du har en angstlidelse og har været i behandling – husk på, hvad du har lært, og gennemfør dine øvelser hver dag. Genoptag evt. kontakten til din behandler – det er nu muligt at få online-behandling.

Forsøg at mestre situationen smart
Skeln mellem det, du er nødt til at acceptere og ikke kan ændre på nu, og det, du rent faktisk selv kan gøre. Reserver kræfterne på det, du kan gøre noget ved, og affind dig med resten.

Hvis du føler dig trist og modløs
Noter hver aften tre ting, som du har sat pris på i løbet af dagen. Prøv hver dag at bruge mindst en halv time på en aktivitet, som giver dig glæde (eller som du kan huske tidligere har givet dig glæde) – for eksempel gå en tur – læg et puslespil – hør en podcast – eller hvad du nu kan lide.

Gør noget godt for andre
Noget af det, der hjælper mest på humøret, er altruistiske handlinger – at gøre noget positivt for andre.

Annonce

Vær ikke bange for spøgelser

Man skal prøve at affinde sig med det, man ikke kan gøre noget ved.

- Inden for sundhedspsykologien taler man om at ”mestre”. Man kan mestre på to forskellige måder. Enten ved at affinde sig med omstændighederne eller ved at handle aktivt. Hvad der er hensigtsmæssigt, afhænger af situationen.

- En undersøgelse blandt folk, der skulle gennemgå en hjerteoperation, viste, at de, der før operationen lagde ansvaret i lægernes hænder, klarede sig bedst rent psykologisk i perioden inden operationen, mens de, der efter operationen gjorde noget aktivt, motionerede for eksempel, klarede sig bedst efter operationen. Det er spild af energi og giver måske angst at prøve på at gøre noget ved det, der er ude af ens hænder, siger Mikael Thastum.

Der er kun én ting, den 66-årige professor er bange for.

- Jeg er mørkeræd og bange for spøgelser. Jeg ved, at hvis jeg først lader tankerne køre løs, så kan jeg forestille mig hvad som helst. Hvis jeg først får begyndt på det, bliver det rigtig slemt. Jeg har fundet en mekanisme, så jeg ikke kommer til at giver los for fantasierne. Det handler om at lade være med at tænke på det, afslører han.

Det er let at lade fantasien løbe af med sig, når man møder noget nyt og ukendt, der virker skræmmende. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lyt med: For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Annonce