Annonce
Indland

Trods dårlig stavning kan man blive dansklærer

Dansklærerforeningen mener ikke, der er nok sikkerhed for, at de kommende dansklærere mestrer skriftlig dansk. Minister slår fast, at studerende skal kunne dumpe på stavefejl.

Undervisningen for de unge, der lige nu læser til lærer med dansk som linjefag, er ikke på et fagligt forsvarligt niveau. Det mener Dansklærerforeningen, skriver Kristeligt Dagblad.

Annonce

På grund af mangelfuld undervisning og på grund af et system med en samlet bedømmelse af både mundtlige og skriftlige præstationer, kan studerende uden de tilstrækkelige kompetencer indenfor eksempelvis stavning og grammatik blive dansklærere. Sådan lyder det fra Torben Mundbjerg, formand for Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelsen.

»Der er selvfølgelig mange dansklærere, som har stor viden om sprog og grammatik. Men der er også nogle, der har svært ved det. Vi er bekymrede for, om alle bliver løftet fra det niveau, de har efter gymnasiet, fordi danskfaget på læreruddannelsen er blevet reduceret, og det derfor er svært for underviserne at komme i dybden med emner som sprogforståelse og grammatik,« siger Torben Mundbjerg til Kristeligt Dagblad.

Han har netop været med til at sende et brev til Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg med en opfordring til »at genetablere et forsvarligt fagligt niveau i danskfaget« på læreruddannelsen.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) slår fast, at det mundtlige ikke skal kunne hive en studerende igennem uddannelsen, hvis det skriftlige halter alvorligt. For ham er det afgørende, at de kommende dansklærere er dygtige både mundtligt og skriftligt. Ellers skal de ikke bestå, lyder det.

Ministeren henviser desuden til, at Venstre allerede har meldt ud, at der bør indføres en national sprogstrategi, så elever bliver bedre til at stave, bedre til grammatik og bedre til at sætte komma. Og strategien skal ikke kun omfatte elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, men også på læreruddannelser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Aarhus

Bruno har uddannet 400 til at spille jagthorn: - Jeg bliver ved med at spille, så længe jeg kan tygge smør

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce