Annonce
Indland

Trods dårlig stavning kan man blive dansklærer

Dansklærerforeningen mener ikke, der er nok sikkerhed for, at de kommende dansklærere mestrer skriftlig dansk. Minister slår fast, at studerende skal kunne dumpe på stavefejl.

Undervisningen for de unge, der lige nu læser til lærer med dansk som linjefag, er ikke på et fagligt forsvarligt niveau. Det mener Dansklærerforeningen, skriver Kristeligt Dagblad.

Annonce

På grund af mangelfuld undervisning og på grund af et system med en samlet bedømmelse af både mundtlige og skriftlige præstationer, kan studerende uden de tilstrækkelige kompetencer indenfor eksempelvis stavning og grammatik blive dansklærere. Sådan lyder det fra Torben Mundbjerg, formand for Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelsen.

»Der er selvfølgelig mange dansklærere, som har stor viden om sprog og grammatik. Men der er også nogle, der har svært ved det. Vi er bekymrede for, om alle bliver løftet fra det niveau, de har efter gymnasiet, fordi danskfaget på læreruddannelsen er blevet reduceret, og det derfor er svært for underviserne at komme i dybden med emner som sprogforståelse og grammatik,« siger Torben Mundbjerg til Kristeligt Dagblad.

Han har netop været med til at sende et brev til Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg med en opfordring til »at genetablere et forsvarligt fagligt niveau i danskfaget« på læreruddannelsen.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) slår fast, at det mundtlige ikke skal kunne hive en studerende igennem uddannelsen, hvis det skriftlige halter alvorligt. For ham er det afgørende, at de kommende dansklærere er dygtige både mundtligt og skriftligt. Ellers skal de ikke bestå, lyder det.

Ministeren henviser desuden til, at Venstre allerede har meldt ud, at der bør indføres en national sprogstrategi, så elever bliver bedre til at stave, bedre til grammatik og bedre til at sætte komma. Og strategien skal ikke kun omfatte elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, men også på læreruddannelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce