x
Annonce
Norddjurs

Trods merudgifter i millionklassen: Udvalg afviser at kunne skære yderligere

Udvalgsformand Lars Møller (S) og resten af voksen- og plejeudvalget i Norddjurs Kommune anser det ikke for at være muligt at spare flere penge, end man allerede har gjort på udvalgets område. Derfor har udvalget pure afvist at forholde sig til forvaltningens forslag om blandt andet at lukke Hedebocentrets varntvandsbassin i Grenaa, demenstilbuddet Oasen i Glesborg samt en gennemførsel af allerede annullerede besparelser inden for kommunens aktivitets- og cafétilbud. Arkivfoto
Beregninger viser, at voksen- og plejeudvalget i Norddjurs Kommune vil stå med et samlet merforbrug på 9,5 millioner kroner med udgangen af 2019. Men selvom forvaltningen foreslår en række konkrete sparemuligheder, afviser udvalget at være i stand til at skære mere væk.

Norddjurs: Når politikerne i Norddjurs Kommune i dag sætter sig sammen i rådsalen på Grenaa Rådhus, skal de blandt andet tage stilling til, hvordan uventede merudgifter på henholdsvis voksen- og plejeområdet og børne- og ungdomsområdet skal finansieres.

Men allerede forud for kommunalbestyrelsesmødet har et enigt voksen- og plejeudvalg afvist at forholde sig til de besparelsesforslag, som forvaltningen er kommet med i forsøget på at finde de 9,5 millioner kroner, som udvalgets merudgifter lige nu ser ud til at blive alene i 2019.

Det skyldes ifølge voksen- og plejeudvalgsformand Lars Møller (S), at der ikke er flere penge at spare.

- Med de besparelser, vi allerede har gennemført i voksen- og plejeudvalget her i Norddjurs, er vi presset helt i bund. Vi kan simpelthen ikke spare mere, fastslår han.

Annonce

Bruger mindre end andre

Som underbygning af sit eget udsagn henviser voksen- og plejeudvalgsformanden til et dokument, som har været behandlet ved denne måneds udvalgsmøde. Af dokumentet fremgår en række nøgletal, som viser det forventede udgiftsniveau på en række områder i Norddjurs sammenholdt med kommunens sædvanlige sammenligningskommuner.

Oversigten viser, at Norddjurs Kommune alene på ældreområdet allerede nu står til at bruge 13 millioner kroner mindre på ældrepleje og ældreomsorg i 2019 end sine sammenligningskommuner. Herudover viser tallene, at man bruger to millioner kroner mindre på voksne med særlige behov og syv millioner kroner mindre på sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse end sammenligningskommunerne.

- Tallene viser, at det ikke bare er mig og resten af udvalget, der hælder vand ud af ørerne og klynker for at undgå besparelser. Vores medarbejdere har simpelthen knoklet som gale for at få det tildelte budget til at hænge sammen. Og det er lykkedes dem. Men det er usandsynligt, at det skulle kunne lykkes at spare endnu flere penge, siger Lars Møller.

Vil undersøge alternativer

Udvalgets pure afvisning af forvaltningens udarbejdede spareforslag betyder, at ingen af forslagene vil komme til politisk behandling i kommunalbestyrelsen. Medmindre altså, at en af politikerne selv vælger at tage dem op.

I stedet har voksen- og plejeudvalget anmodet alle institutioner på udvalgets område om at udvise tilbageholdenhed med afholdelsen af udgifter i 2019. Hermed mener man at kunne opnå et driftsoverskud på cirka en million kroner, der skal bruges til at finansiere en del af merudgifterne på området.

Derudover indstiller udvalget til kommunalbestyrelsen, at man vil arbejde videre med tre forskellige scenarier, som vil gøre det muligt at opnå en bedre udnyttelse af kommunens personaleressourcer samt bremse udgiftsudviklingen på socialområdet: Flytningen af den nuværende demensenhed på Møllehjemmet i Auning til Farsøhthus i Allingåbro, en justering af tilbuddene til kommunens domsanbragte udviklingshæmmede borgere, samt muligheden for at lukke dele af Ørsted Bo- og Aktivitetscenter, som i dag har tomme pladser.

- Det er vigtigt at understrege, at der er tale om, at vi vil undersøge mulighederne for de her ting. Vi tvangsflytter ikke nogen og tager selvfølgelig hensyn til, at der er tale om sårbare borgere. For skal der gøres noget, skal det give mening, fastslår Lars Møller.

Kan de resterende 8,5 millioner kroner, som mangler, efter I har sparet en million kroner på mådehold, overhovedet findes i jeres budget i 2019?

- Nej, det kan de ikke. Vi kan ikke løfte den opgave internt i voksen- og plejeudvalget, og derfor har vi brug for fællesskabet i kommunalbestyrelsen til at finde pengene. For jeg forudser, at den her udfordring til en vis grad fortsætter de kommende år, siger Lars Møller.

Aftalepartier skal på banen

Dermed må man formode, at der i stedet er lagt op til, at aftalepartierne bag budget 2019 (Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti) sætter sig sammen og finder finansieringen til merforbruget på voksen- og plejeområdet et andet sted. Det er nemlig aftalepartierne, der skal træffe beslutningen, hvis en eller begge af de to bufferpuljer på hver 10 millioner kroner - som er en del af budgetaftalen for 2019 - skal sættes i spil.

Om aftalepartierne i samme ombæring vil vælge at diskutere, hvordan man kan løse problemet med merudgifter på kommunens børne- og ungdomsområde, vides ikke.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Campingpladser kan holde åbent for gæster i påsken trods corona

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce