Annonce
Danmark

Trods midlertidig aftale: Dansk fodbold er sendt til tælling

Konflikt-niveauet i dansk idræt ses ikke mage til andre steder. Det bunder i dansk organisations-tradition og personligt nid og nag og kan give store økonomiske konsekvenser, mener sportsøkonom Kenneth Cortsen.

Mads Bertelsen fra Tarup-Paarup i 2. division var en af de nødindkaldte spillere til landskampen i Slovakiet i onsdags. En slovakisk håndsrækning fik ham på benene igen efter en tur i græsset. Der skal tilsyneladende betydeligt flere hænder til at løfte det rigtige landshold og DBU op af det konfliktdynd, de er sunket ned ned i. Foto: Ritzau/Scanpix

Landshold: Danske idrætsfolk- og organisationer var sene til at emigrere fra amatør-idealerne til den professionelle, pengestyrede sportsverden. Til gengæld har de hurtigt lært at række ud efter pengetræernes frugter. Og i en grad så det har udløst konflikter af et omfang, man ikke ser tilsvarende i mange andre lande.

Den forløbne uges kulmination på regulær borgerkrig i dansk fodbold er et dramatisk eksempel af mange. Konflikten har flere lag og elementer i sig:

1

Konfliktniveauet er vokset sideløbende med en voldsomt stigende kommercialisering af international sport. Årsindtægter for atleterne er blevet eksorbitant meget større for aktørerne end for de fans, tilskuere og tv-seere, der er hele deres indtjenings forudsætning.

- I den aktuelle strid er begge parter afhængige af fodbolden, den er deres livsnerve. Derfor er det uforståeligt, at de ikke har kunnet lande et resultat, siger forsker i sportsøkonomi Kenneth Cortsen.

2

Ifølge de spredte, nogle gange modstridende, meldinger fra DBU på den ene side og spillerne og Spillerforeningen på den anden, er det ikke så meget kamphonoraret, der skiller.

Det er heller ikke spørgsmålet om spillernes kropslige pleje med et korps af massører og sundhedspersonale, eller spørgsmålet om at få egen kok med på landsholdsturene. Eller om de unge mænd skal fragtes i privatfly, så de kan komme bekvemt frem og ordentligt udhvilede hjem til træningen og millionindtægterne i deres udenlandske klubber.

Det er mere det, der kan forgylde parterne yderligere: kommercielle aftaler, sponsoraftaler.

DBU har brug for indtægter for at finansiere dansk fodbold, herunder landsholdet. For spillerne gælder det om at blive velhavende og få en livsindkomst i en fart, fordi man unægteligt bliver noget tidligere pensioneret i denne branche end i alle andre.

3

Skåret helt ind til det allermest forenklede ben handler konflikten om, at de to parters interesse i og behov for kommercielle aftaler kan medføre modsatrettede forpligtelser:

I hvor stort omfang kan DBU forlange, at f. eks. Christian Eriksen lader sig fotografere i landsholds-sponsoren Hummels røde spilledragt - udover dem, der knytter sig til aktionerne på kamp- og træningsbanerne - når han samtidig har nogle personlige forpligtelser med sin egen og sin klub, Tottenhams sponsor, Nike, der er direkte konkurrent til Hummel?

Præcist sådan en interessemodsætning fik for to uger siden DBU til at stævne landsholdsanfører Simon Kjær for en million kroner. Han havde, mente DBU, i sin personlige aftale med spillefirmaet Nordic Bet lukreret på sin landsholdsstatus i DBU - der har en sponsoraftale med Danske Spil.

4

Det særegne ved den danske konflikt er ... at den er dansk.

- Vi har set konflikter i afrikanske lande, men af en anden karakter. Og i amerikansk collegesport er et par retssager på vej, fordi der er en masse udenomsaktører, der tjener styrtende, mens atleterne ikke får noget ud over deres uddannelse.

- Men ellers står Danmark ret ene med den type konflikter, siger Kenneth Cortsen.

5

Det høje konfliktniveau bunder i dels en historisk dansk tradition for organisering og aftalestruktur, dels i personlige stridigheder og modsætninger mellem forhandlingsparterne, mener Kenneth Cortsen:

- Danmark er et foreningsland, vi samler os om interesser, og vi har en fagforeningstradition og nogle aftalemodeller, man ikke ser så udbredt ret mange andre steder.

- Det er jo ikke et par spillere, der mødes med et par DBU-folk og klapper tingene af. Det er Spillerforeningen, altså spillernes fagforening, der er i forhandlingslokalet med DBUs professionelle topledelse. Det gribes anderledes an her i landet, og det er måske derfor, vi ser nogle konsekvenser, man ikke ser andre steder, siger han.

6

I forhandlingslokalet løber man ind i et andet problem, som måske er det største, mener Kenneth Cortsen: forhandlere med en masse personligt nid og nag fra tidligere konflikter.

I offentligheden har Spillerforeningens direktør, Mads Øland, og DBUs direktør, Claus Bretton-Meyer, heller ikke ligefrem optrådt elskværdige over for hinanden.

- Når den slags principper og store pengesummer er i spil, bliver det meget komplekst. Så risikerer det let at køre op i en spids, hvis forhandlinger fanges i et følelsesladet personligt og subjektivt spil, der får hver især til at stå fast på sit, siger Kenneth Cortsen.

7

Konflikten har også rejst diskussion om, hvorvidt dansk fodbold skal rammes af sanktioner fra det europæiske fodboldforbund, Uefa.

Den irske landstræner Martin O'Neill opfordrede i flere engelske medier torsdag det europæiske fodboldforbund Uefa til iværksætte sanktioner mod DBU, hvis ikke striden var løst inden landskampen mod Wales i Aarhus på søndag.

Den kamp er en del af Uefa's nye officielle landsholdsturnering, Nations Cup, hvor Danmark er i pulje med Wales og Irland:

- Uefa bliver nødt til at reagere. En kamp med endnu et dansk vikarhold vil give Wales en massiv fordel, sagde Martin O'Neill, da det endnu var uafklaret, hvilket hold Danmark stiller med søndag.

8

Dét tema kan medføre alvorlige konsekvenser, sportslige som økonomiske, hvis flere landskampe i fremtiden risikerer aflysning eller afvikles med amatørspillere på grund af aftale-konflikter, mener Kenneth Cortsen:

- Hvis konflikten eskalerer yderligere, EM-kvalifikationsturneringen kommer i fare, og sponsorer mister interessen, vil dansk fodbold miste katastrofalt store millionindtægter, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce