Annonce
Aarhus

Trods nabo-protester: Flertal i Aarhus Byråd siger ja til byggeri i seks etager

Bygningen, der blandt andet huser en Netto i Thorvaldsensgade skal rives ned til fordel for et nyt hus med butik og boliger i seks etager og en højde som nabohusene. Det vil en ny lokalplan give mulighed for. Planen ser nu ud til at samle flertal i byrådet. Foto: Axel Schütt

Flertal i Aarhus Byråds tekniske udvalg anbefaler lokalplan, der baner vejen for nyt, højere byggeri på "Netto-grunden".

AARHUS: Planen om et nyt byggeri i seks etager i Thorvaldsensgade splitter byrådet, men projektet kan se frem til et ja fra flertallet af partier efter behandling i teknisk udvalg. Sagen kommer i byrådet til vedtagelse 28. november.

En række naboer har protesteret mod forslaget til "Thorvaldsens Park", der vil medføre, at den nuværende bygning med Netto-butik og arkitektkontor rives ned og erstattes af et nyt byggeri i seks etager med 26 lejligheder.

Protesterne er især gået på højden. Og flere er bekymrede for den nye parkeringslomme til lastbilers aflæsning af varer, der skal anlægges i den trafikerede Thorvaldsensgade. Herfra skal varer til butikken krydse cykelsti og fortov ind til butikken.

I dag kører 2.600 cyklister på strækningen, og det forventes at stige i takt med at Ceres-byen, Godsbanen og det nye Brokvarter langs Søren Frichs Vej udbygges, oplyser Teknik og Miljø. Desuden kørte der 17.500 biler i døgnet i 2014, som er den seneste optælling.

Annonce
I dag kører lastbilerne ind på grunden for at læsse af. I fremtiden skal det foregå fra en "lomme" i Thorvaldsensgade, der betyder, at cykelsti og fortov rykkes ind. De mange bilister, der i dag parkerer på grunden, må samtidig rundt om hjørnet i Vestergade og lede efter en korttidsplads, når det nye byggeri er opført. Foto: Axel Schütt

Parkering sløjfes

Naboer og fællesråd er desuden bekymret for trafikproblemer, fordi der ikke genskabes parkering til kunderne til Netto-butikken, da der kun laves underjordisk parkering til beboerne.

Teknik og Miljø svarer på kritikken, at målet i den overordnede Kommuneplan 2017 er at udvikle Aarhus ved fortætning. Om højden på 23,5 meter forklarer man, at det passer til nabobygninger i Thorvaldsensgade, der er mellem 21 og 23 m høje, og at den nye bygning desuden trapper ned mod åen.

Det, mener forvaltningen, sikrer mest muligt luft ned mod det offentlige område langs med åen, og vil give mindst mulig skyggepåvirkning af naboejendomme. Facaden vil dæmpe for trafikstøj på opholdsarealerne både langs åen og ved boligerne.

Og endelig trækkes den nye bygning længere væk fra åen end den nuværende bygning, så der er plads til sti og nyt bolværk langs med åen og en legeplads. Lokalt Kulturmiljøråd finder i sit svar, at det er fint, at byggeriet nedtrappes, og at der holdes afstand til åen.

Sådan præsenterer ejerne det nye byggeri i Thorvaldsensgade set fra den grønne kile. Visualisering: Eriksen Arkitekter

Forbehold hos mindretal

Vareudlevering hen over fortov og cykelsti sker mange steder i kommunen, og det er ikke sikkerhedsmæssigt uacceptabelt, svarer forvaltningen. Men hvis byrådet senere vedtager at lade en ny etape af letbanen gå gennem Thorvaldsensgade skal vareafleveringen flyttes til den modsatte side af vejen.

I forhold til parkering svarer Teknik og Miljø, at de fleste kunder kommer til fods og på cykel. Og kunder i bil kan parkere i de eksisterende tidsbegrænsede parkeringspladser i Vestergade.

Efter behandlingen af sagen i teknisk udvalg konstaterer udvalgets formand, Keld Hvalsø, at der er flertal for lokalplanen.

Et mindretal bestående af Enhedslisten og Alternativet tager dog forbehold, ligesom De Radikale er kritiske.

- Vi synes, projektet går ud over den grønne kile, siger Keld Hvalsø (EL) og fortsætter:

- Løbet er måske lidt kørt, fordi Stenhuggergrunden blev bebygget ved åen. Men det er ærgerligt, at fordi vi har lavet en fejl på nabogrunden, skal vi også tillade denne høje bygning, som kræver et tillæg til kommuneplanen. Når man står i det grønne areal på den anden side af krydset, bliver det et mastodontbyggeri at kikke ind i. Det er flot, ja, men det virker massivt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce