Annonce
Danmark

Trods store bekymringer: Miljøstyrelsen giver kæmpemæssig gasledning grønt lys

Gasledningen Baltic Pipe har fået sin endelige godkendelse, og snart går gravearbejdet i gang. Det er nemlig planen, at der skal åbnes for transport af gas i oktober 2022. Billedet er fra 2012, hvor Energinet lagde et gasrør mellem Egtved og den dansk-tyske grænse. Arkivfoto: Bent Sørensen
Miljøstyrelsen har givet sin endelige godkendelse til, at gasledningen Baltic Pipe må graves ned fra Houstrup Strand i Vestjylland til Faxe på Sjælland. Dermed skal der inden for få år strømme naturgas fra Norge til Polen gennem den danske muld til stor bekymring for landmænd og borgere.

Gasledning: Efter en lang proces med mange bekymringer fra borgere, landmænd og organisationer, har Miljøstyrelsen nu givet sin endelig tilladelse til, at den kæmpemæssige gasledning Baltic Pipe må graves ned på tværs af landet.

- Baltic Pipe projektet på land kan etableres og drives uden uacceptable påvirkninger af mennesker, miljøet og samfundet mv., skriver Miljøstyrelsen i sin endelige VVM-tilladelse, der også peger på, at der aldrig i Danmark har været ulykker på gastransmissionsnettet, hvor mennesker er kommet til skade.

Miljøstyrelsen skriver dog, at det kun kan ske under forudsætning af, at bygherren Energinet gennemfører visse afværgeforanstaltninger og tager en række hensyn til mennesker, natur og miljø. VVM-tilladelsen, der blev offentliggjort fredag, betyder, at der i oktober 2022 bliver åbnet for transport af naturgas fra norske gasfelter i Nordsøen til Polen via Danmark. Gassen skal strømme gennem en cirka 210 kilometer nyetableret gasrørledning fra Houstrup Strand i Vestjylland til Faxe på Sjælland, hvorfra den skal føres videre gennem Østersøen til Polen.

- Det er en stor milepæl for os. Det giver os noget ro, at vi ved, at vi kan køre videre med projektet, siger projektleder Søren Juul Larsen fra Energinet.

Annonce

Baltic Pipe

  • Baltic Pipe er en op mod 950 kilometer lang gasrørledning, der skal forbinde de norske gasfelter med det polske gasnet.
  • Gasledningen starter i Nordsøen fra den eksisterende Europipe II rørledning mellem Norge og Tyskland, går tværs over Danmark til Østersøen og videre syd om Bornholm til Polen.
  • Den vil krydse 13 danske kommuner.
  • Formålet med projektet er at skabe forsyningssikkerhed til Polen uafhængigt af Rusland.
  • Polen har forpligtet sig til at betale Danmark for at få fragtet naturgassen gennem Danmark.
  • Baltic Pipe forventes klar i oktober 2022.
  • Anslået pris: 12-16 milliarder kroner, hvoraf Danmark skal betale de seks milliarder kroner.
  • Kapacitet: Op til 10 milliarder kubikmeter gas om året svarende til fire gange Danmarks årlige gasforbrug.

Udskældt ledning

Siden Energinet søgte om tilladelse til at grave gasledningen ned i november 2017, er der blevet foretaget en række undersøgelser af miljøkonsekvenserne. I den forbindelse har borgere, myndigheder og organisationer haft mulighed for at komme til orde på borgermøder og gennem høringssvar, og her har bekymringerne været mange.

Avisen Danmark har tidligere beskrevet, at landmænd frygter for langvarige skader på dræn og jord, og at 12 landbo- og familielandbrugsforeninger er gået sammen i kampen for at sikre jordejernes rettigheder i forbindelse med nedgravningen af gasledningen på deres marker. Landmand H.C Gæmelke, der er formand for landboforeningen Jysk landbrug, har været en del af arbejdsgruppen, der har gået forrest i arbejdet på vegne af landmændene i projektområdet. Han tager tilladelsen til efterretning og siger, at den ser ud som forventet.

- Generelt er der ingen, der vil have den (gasledningen, red.). Men der er måske 90 procent, som har accepteret, at den kommer, siger han.

Bekymrede jordejere

Under seneste høringsfase modtog Miljøstyrelsen næsten 150 indvendinger og kommentarer til gasledningen. Her blev der blandt andet stillet spørgsmålstegn ved formålet og nødvendigheden af projektet herunder det klimamæssige og økonomiske rationale. Energinet har tidligere over for avisen Danmark forklaret, at gasledningen er et stort skridt i en grønnere retning for Polen, der i dag primært fyrer med kul, og at formålet med projektet blandt andet er at øge forsyningssikkerheden og sænke priserne for danske gasforbrugere.

Desuden bekymrer en lang række jordejere sig om, hvorvidt de får tilstrækkelig erstatning for skader på deres jord, ligesom borgere eksempelvis bekymrer sig om gasledningens placering på deres grund, om naturen og om støj og sikkerhed i forbindelse med anlægsfasen.

Grafik: Lean Poulsen Frosch

Krav til bygherren

Det fremgår af VVM-tilladelsen, at Energinet på baggrund af høringssvarene har indledt en dialog med en lang række jordejere, ligesom Miljøstyrelsen har stillet en række krav til Energinet i forhold til støj, støv, trafiksikkerhed, landbrugsjord, natur, kulturarv med videre.

- Det er svært at sige, om der er taget hensyn i tilstrækkelig grad. For nogen vil det være tilstrækkeligt, fordi de er blevet hørt, og ledningen er flyttet til en bedre placering. For andre er det ikke tilstrækkeligt, siger H.C Gæmelke.

Søren Juul Larsen forsikrer, at Energinet vil gøre sit til, at processen bliver så smertefri som muligt for jordejerne.

- Vi har stor forståelse for, at ikke alle er lige begejstrede for, at der kommer sådan en beslutning. Derfor går vi meget ydmygt til opgaven, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at få et godt samarbejde, siger han.

Ønsker man at klage over VVM-tilladelsen, skal de ske til Miljøstyrelsen senest 9. august.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Sikring af åen og havnen med et partnerskab for handling - nu!

Juletiden er lige om hjørnet, og julefrokostsæsonen banker på døren. På trods af at vi ved, at færden ved åen og havnen i Aarhus kan have fatale følger for feststemte århusianere, lader teknisk forvaltning vente på sig. Opsætningen af de termiske kameraer, som vi i Radikale foreslog sidste vinter, og byrådet vedtog i budgetforliget for et par måneder siden, kan ifølge rådmand Bünyamin Simsek nemlig først sættes op i 2020 af hensyn til budgetrammen. Men vi kan ikke vente. Bureaukratiske benspænd må ganske enkelt ikke være årsagen til, at endnu en drukneulykke får lov at ske. Det tyder på, at det ikke er ladsiggørligt at fremrykke investeringen i de termiske kameraer til 2019. Vi vil derfor i Radikale gerne opfordre til et livsnødvendigt og kreativt partnerskab. For hvis vi skal gå og vente på en permanent løsning, mens der er allermest brug for den, skal vi opsætte en midlertidig. For det er nu - i den kommende juletid - at vi har brug for den ekstra sikring af åen og havnen, og her, vi har mulighed for at redde liv. Vi tror ikke, at den nye kampagne ’Hvor våd skal din bytur være?’ er tilnærmelsesvist en god nok erstatning for de kameraer, vi venter på at få sat op. Spørgsmålet er også, om vi vil forhindre, at folk overhovedet falder i, med en hyggelig afskærmning i vintersæsonen? Vi har derfor et opråb til alle de kræfter, der vil og kan hjælpe. Både borgere, foreninger, beværtninger og kommunen. Måske har vi forskellige, kønne afskærmningsløsninger stående på et lager et sted, hvor de alligevel bare står og samler støv? Måske vil barerne omkring åen hjælpe til med at sikre deres festgæster mod en tur i det kolde, mørke vand på deres bytur? Vi kan endda pynte en midlertidig afskærmning med genbrugsjulebelysning, så vi også skaber endnu mere stemning i de kolde julemåneder, mens vi gør det mere sikkert at færdes ved åen og havnen. Mulighederne vil garanteret præsentere sig, hvis blot vi leder. Så det håber vi, at vi i fællesskab kan gøre. Det er alfa omega, at vi hurtigst muligt får sikret åen og havnen, for der er gået for lang tid allerede. Hver eneste dag, der går uden sikkerhedsforanstaltninger, jo mere alvorligt bliver det. For vandet bliver koldere, og juletidens mange, våde fester bliver flere og flere, hvilket giver byens natteliv et ekstra pres og skaber utryghed hos forældre. Vi ønsker os partnerskaber for handling – nu!

Annonce