Annonce
Erhverv

Troels Holch Povlsen køber lensgreve ud af De 5 Gaarde: Nu er kun prins Joachim medejer

Troels Holch Povlsen solgte for nylig ud af Hay, og nu har han tilgengæld købt mere af De 5 Gaarde. Foto: Flemming Krogh, Ritzau/Scanpix
Rigmanden Troels Holch Povlsen, som netop har solgt sin ejerandel af design-selskabet Hay, har nu købt en større bid af De 5 Gaarde.

Horsens: Troels Holch Povlsen har købt en større bid af selskabet De 5 Gaarde. Det viser oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Selskabet, som sælger delikatesser fra fem slotte og herregårde, herunder Holch Povlsens Gyllingnæs ved Odder, blev stiftet i 2001 af Troels Holch Povlsen. Siden blev lensgreve Bendt Wedell samt prins Joachim medejere.

Bendt Wedell ejede indtil 1. oktober 33 procent af selskabet, og det samme gjorde Troels Holchs Povlsens hustru, Merete Bech Povlsen, via selskabet Gyllingnæs A/S. Nu har Troels Holch Povlsen via sit selskab Nine United A/S overtaget både hustruens og Wedells aktier. Rigmanden ejer dermed 76,7 procent, mens resten af selskabet ejes af prins Joachim.

Bendt Wedell blev direktør for selskabet i 2016, men i forbindelse med frasalget af sine aktier har han overdraget direktørposten til Jeppe Blas Kvarning. Bendt Wedell bliver i selskabets bestyrelse.

Ifølge Landbrugsavisen.dk tager Bendt Wedell salget af kyllinger med sig. Den ny direktør fortæller til Landbrugsavisen.dk, at Bendt Wedell fremover vil sælge sine kyllinger fra Frijsenborg under eget varemærke.

Han forklarer også, at der ikke er tale om splittelse i ejerkredsen. "Det er en naturlig udvikling, at man nu vil fokusere indsatsen og have mere fokus på produkterne", siger han til avisen.

Annonce

De 5 Gaarde

De 5 Gaarde har eksisteret siden 2001 og er et koncept- og produktionssamarbejde mellem Gyllingnæs, Constantinsborg, Frijsenborg, Schackenborg og Wedellsborg.

De første produkter med varemærket De 5 Gaarde kom på hylderne i 2005.

Produktionen koncentrerer sig hovedsageligt om planteavl, mælkeproduktion på Gyllingnæs Gods samt kyllingeopdræt på Frijsenborgs gårde. Nu skal kyllinger fra Frijsenborg markedsføres under eget varemærke.

De seneste to år har selskabet De 5 Gaarde givet underskud. I 2017 var underskuddet før skat cirka 540.000 kroner, og i 2018 cirka en million kroner.

Egenkapitalen faldt i 2018 fra 7,1 til 6,3 millioner kroner.

For 2019 forventes et positivt resultat, fremgår det af ledelsens rapport i 2018-regnskabet

Der var sidste år seks ansatte tilknyttet selskabet.

Ny adresse i Storbritannien

De 5 Gaarde har hovedkontor på Havnen 1 i Horsens - den gamle toldbod, som er ejet af Troels Holch Povlsen og base for flere af hans selskaber.

Også designgiganten Hay har base i toldboden. Indtil for nylig ejede Troels Holch Povlsen også en stor del af Hay, men et amerikansk selskab har ad to omgange købt Holch Povlsens aktier, først en ejerandel på 33 procent og senest de sidste 34 procent. Det har køberen ifølge egne oplysninger betalt rundt regnet en milliard for.

I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har Troels Holch Povlsen desuden ændret sin adresse til Cole Park, Malmesbury, Storbritannien.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Med specialpatruljen i nattelivet: - De kriminelle kender os. På en vagt handler det om, hvem der først spotter hinanden   

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Østjylland

Danmarks største lågekalender: 24 låger spredt over cirka 15 kvadratkilometer i Mols Bjerge

Annonce