Annonce
Livsstil

Troelsens opskrit: Syltede pærer med saltkaramel og havgusost

Foto: Helle Troelsen
Denne kombination lyder måske underlig. Men det smager himmelsk. Jeg fik den af en veninde, der havde luret ingredienserne af, da hun spiste retten på en af de fine gourmetrestauranter i København. Nu er den blevet en klassiker, når vi får gæster til middag.

Syltede pærer

1 kilo pærer - skåret i både og udkernede.

6 dl. vand.

600 gram rørsukker.

2 vaniljestænger.

Revet skal af en økologisk citron.

1 dåse kondenseret mælk.

1 lille drys salt.

Lidt piskefløde.

Revet Havgusost eller Vesterhavsost.

Annonce

Fremgangsmåde

Bring en gryde med vand i kog tilsat sukker, citronskal, korn og stængler fra vaniljestang. Klargør imens pærerne. Når lagen koger og sukkeret er opløst, hældes pærerne i og lad dem koge i 20 minutter. Hæld dem på skoldede glas, eventuelt tilsat lidt atamon.

Den uåbnede dåse med kondenseret mælk stilles i en gryde med så meget vand, at den er dækket helt. Kog dåsen i 3 timer under låg. Hold øje med, at vandet hele tiden dækker dåsen, ellers eksploderer den, og du har karamel i hele køkkenet. Lad dåsen køle af, inden du åbner den. Nu er den kondenserede mælk blevet til den lækreste bløde karamel. Smag den til med lidt salt, så den kun lige får en let saltet smag.

Inden servering blødgøres karamellen til en mere flydende konsistens ved at varme den lidt op i en gryde tilsat et skvæt fløde, som røres til en tyktflydende karamel.

Retten serveres med afkølede syltede pærer i bunden. Ovenpå lægges karamellen og øverst revet Havgusost - eller Vesterhavsost. Pynt eventuelt med et par blade af citronmelisse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce