Annonce
Aarhus

Truer flere busruter: Ekstra udgifter til letbanen og rejsekort koster

I flere år er Region Midtjyllands udgifter til at køre busser steget mere end forventet. Men det er ikke den eneste forklaring på, at regionen vil spare 40 millioner kroner på busdriften. To andre forklaringer er uventede udgifter til Aarhus Letbane og rejsekoret. Arkivfoto

Der skal spares 40 millioner kroner på busserne. Selve busdriften er blevet markant dyrere, men det forklarer ikke hele sparekravet. Busbesparelsen skal også dække et uventet minus i Aarhus Letbane og tårnhøje udgifter til rejsekortet.

ØSTJYLLAND: Passagerne i de regionale blå busser har ingen grund til at sende varme tanker til rejsekortet eller Aarhus Letbane.

Rejsekortet og letbanen bærer nemlig en del af ansvaret for, at Region Midtjylland arbejder med at nedlægge og beskære busruter for 40 millioner kroner.

Fra 2012 til i dag er udgifterne til at holde busserne kørende ganske vist steget. Men andre elementer i den kollektive trafik er i mindst lige så høj grad ramt af voksende og uforudsete udgifter, og de regninger indgår også i busbesparelserne.

- For en almindelig passager i en af regionens busser er det fortvivlende. Det er fint, at regionen vil styrke den kollektive trafik med letbane og rejsekort. Men politikerne glemmer at tænke på folk, der aldrig kommer til at se skyggen af letbanen eller bruge rejsekortet. De risikerer at miste deres lokale bus og har ingen forståelse for, at helt andre dele af den kollektive trafik bærer en del af ansvaret, siger Martin Godsk, initiativtager til protestgruppen Bevar Vores Busser med 3.200 medlemmer.

Annonce

Spareplanen og busserne

Region Midtjylland arbejder med at beskære den regionale busdrift med 40 millioner kroner. Nedskæringerne skyldes, at udgifterne til kollektiv trafik gør stadig mere ondt i regionens økonomi.

Siden 2007 er den kollektive trafik vokset fra at fylde 40 procent til nu 56 procent af budgettet i afdelingen for Regional Udvikling.

Efter et langt tilløb har Region Midtjylland offentliggjort en såkaldt bruttoliste over mulige lukninger og omlægninger af busruter. Bruttolisten rummer 21 busruter i Østjylland, og over hele Østjylland risikerer små byer at miste busforbindelser.

I fremtiden vil Region Midtjylland kun betale for busruter med regional betydning på tværs af kommuner. Regionens håb er, at blandt andre de østjyske kommuner vil overtage regningen for at drive de mere lokale busruter.

Det håb har indtil videre fået en kold skulder af kommunerne. Men regionen og kommunerne forhandler om fremtiden for busserne.

I august sidste år overrakte protestbevægelsen "Bevar Vores Busser" en kasse med underskrifter mod busbesparelser til nuværende regionrådsformand Anders Kühnau (S). Dengang udskød regionsrådet spareøvelsen til i år. Arkivfoto: Morten Dueholm

Soleklar analyse

Region Midtjylland vil beskære den regionale busdrift med 40 millioner kroner.

Avisen har læst Region Midtjyllands budgetter, regnskaber og analyser for at blive klogere på elementerne i den varslede besparelse. Det tegner et billede af, at spareøvelsen ikke kun handler om dårlig økonomi i busdriften.

I en analyse fra Midttrafik sættes der ord på baggrunden for de stigende udgifter til den kollektive trafik. Analysen fortæller om problemerne med at holde budgetrammen.

- Region Midtjyllands ramme er udfordret af en betydelig merudgift til tog- og letbanedrift, rejsekort og Bus IT samt en opdrift i køreplanstimepriserne betydeligt over omkostningsniveauet, konkluderer analysen.

Debat på bagkant

Regionens budgettal for den kollektive trafik fortæller om uventede udgifter til at drive Aarhus Letbane.

Forventningen er, at letbanen i 2021 er i normal drift med stabile passagertal. Ifølge budgettal vil regionens årlige udgifter til letbanen til den tid være 12 millioner kroner større end tidligere forudset.

- Vi må se i øjnene, at driften af Aarhus Letbane er blevet dyrere end forventet. På den led er letbanen en del af udfordringen for udgifterne til den kollektive trafik, siger regionrådsformand Anders Kühnau (S).

På Københavns Universitet følger professor og trafikforsker Mogens Fosgerau letbane-projekterne i Aarhus, København og Odense.

Ifølge Mogens Fosgerua har initiativer omkring letbaner det fælles træk, at der i lang tid er stærkt fokus på selve finansieringen og etableringen af skinner samt indkøb af tog.

- Men på et tidspunkt bliver det hverdag og almindelig drift. Så opstår der diskussioner om letbanens konsekvenser for den samlede kollektive trafik. Diskussionen omkring udgifterne til letbanen og busbesparelserne i Region Midtjylland er sådan set en diskussion på bagkant. Debatten burde være taget, da beslutningen om at etablere letbanen blev virkelighed. Dengang skulle folk forstå, at en krone til kollektiv trafik kun kan bruges en gang, forklarer Mogens Fosgerau.

Rejsekort koster

Rejsekortet spiller også en rolle for Region Midtjyllands stigende udgifter til den kollektive trafik.

Introduktionen af rejsekortet i 2014 har vist sig at være en alvorlig økonomisk lussing.

I 2018 er rejsekortets drift i forbindelse med busrejser budgetteret til at koste Region Midtjylland 22,3 millioner kroner. Dertil kommer yderligere en udgift på tre millioner kroner i forbindelse med rejsekortets drift ved Aarhus Letbane.

Region Midtjylland har hele tiden været skeptisk over for rejsekortet, men det blev alligevel indført. Det skyldtes, at kortet var udbredt i andre danske regioner.

- Derfor kunne vi ikke gøre andet. Desværre har vores skepsis vist sig at være berettiget. Fra begyndelsen var rejsekortet alt for dyrt, og det er desværre stadig en meget dyr løsning med konsekvenser for regnskabet for kollektiv trafik, fortæller Anders Kühnau.

De dyre busser

Region Midtjylland har ikke splittet sparekravet på 40 millioner kroner op i detaljer.

Det er altså ikke synligt, hvor meget de stigende omkostninger til busdriften fylder i forhold til den uventede regning til letbanedriften og de store udgifter til rejsekortet.

- Opsplitningen er ikke lavet i budget 2018, da det ville være udtryk for en politisk prioritering - og Regionsrådet udskød den til 2019. Derfor er der alene indlagt et tilpasningsbehov, forklarer kontorchef Henning Salling fra økonomi og mobilitet ved Region Midtjylland.

- Men der er ingen tvivl om, at udgifterne til selve kørslen med busserne også stiger mere end tidligere budgetteret, tilføjer regionrådsformand Anders Kühnau.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce