Annonce
Kultur

Truet kulturarv: Danmarks smukkeste vandmølle skal kåres og århusiansk mølle er med i kampen

Skovmøllen kan blive kåret som Danmarks Smukkeste Skovmølle. Foto: Jens Thaysen
Er Danmarks smukkeste vandmølle Moesgaard Skovmølle? Det er der nok mange århusianere, der mener. Nu kan de med deres stemme være med til at sikre titlen til den smukke perle i det sydlige Aarhus.

HØJBJERG: Der var engang, hvor Danmark var velsignet af tusindvis af vandmøller, der lå strategisk placeret ud over det ganske land. De første af slagsen kan dateres helt tilbage til før år 1.000.

Men alt har sin tid - og i dag er der ikke mange vandmøller tilbage. Faktisk er der kun cirka 30 fungerende møller tilbage i Danmark. Af de 30 er de fleste smukt istandsat og møllerne fortæller nutiden om vandkraftens historie.

Organisationen Historiske Huse har besluttet at kåre Danmarks smukkeste vandmølle. 17 er udvalgt til konkurrencen, og det kommer nok ikke var på mange århusianere, at den smukke Moesgaard Skovmølle er med i slutfeltet.

Skovmøllen er ganske vist midlertidig ude af drift, da møllen skal have nyt vandhjul, men det er stadig muligt at nyde bygningerne udefra. Når det nye hjul er færdigmonteret, vil møllen igen male.

Første gang møllen omtales skriftligt er tilbage i 1570, hvor den var én ud af tre møller hørende under Moesgaard. I 1797 opføres underetagen til den eksisterende møllebygning, der i 1852 fik tilføjet endnu en etage i forbindelse med at møllens produktionsapparater blev udvidet kraftigt.

Omkring år 1910 etableres det udvendige savværk, som stadig er i funktion på dage med rigeligt vand i Giber Å.

Annonce

Moesgaard Skovmølle

I dag drives Moesgaard Skovmølle af et møllerlaug under Moesgaard Museum.

Produktionen tager udgangspunkt i de gamle danske kornsorter som énkorn, emmer, spelt, ølandshvede samt svedierug som sælges fra den lille butik i undermøllen.

Levende kulturarv

Konkurrencen 'Danmarks Smukkeste Vandmølle' foregår i perioden 11.-24. november 2019 på historiskehuse.dk. Her kan danskerne stemme på deres favorit vandmølle, og der er mulighed for at se en film, der præsenterer alle mølleanlæggene.

- Konkurrencen skal vise danskerne de fantastiske mølleanlæg og samtidig sætte fokus på behovet for at kommunerne passer på dem og sikrer den vandtilførsel, som er nødvendig for vandmøllernes bevaring. De meget få velfungerende vandmøller, vi har tilbage, er levende kulturarv, som fortæller et vigtigt stykke danmarkshistorie. De kan ikke genskabes, hvis først de tørrer ud og går til grunde, siger Birthe Iuel, præsident for Historiske Huse.

Ingen vand - ingen vandmølle

I flere århundreder gjorde møllerne god gavn og skabte velstand for befolkningen i Danmark. Først til at formale korn, men senere hen også i forbindelse med industriel produktion i blandt andet klædeindustrien og papirproduktion. Endelig blev de fra slutningen af 1800-tallet og frem også brugt til at at producere el.

I løbet af 1900-tallet mistede møllerne så betydningen i Danmark.

Samtidig er der kommet øget fokus på natur og miljø. Blandt andet skal EU's vandrammedirektiv, som kommunerne igennem mange år har arbejdet for at implementere, sikre, at fisk kan bevæge sig op af vandløb og yngle. I flere tilfælde har det betydet, at man har ført vandet helt eller delvist uden om fungerende vandmøller eller ændret vandstanden, så møllerne mister vandet.

Og uden vand dur går møllehjulene først i stå - derefter går de til, ligesom udtørring kan skade de bygningsdele, der normalt står i vand.

- Det er helt afgørende, at vi benytter de muligheder, der ligger i fx EU's vandrammedirektiv for at gøre undtagelser af hensyn til kulturarven og sikre vandtilførslen til disse steder. Med kåringen af Danmarks Smukkeste Vandmølle håber vi at sætte fokus på alle de enestående steder, vi risikerer at miste, hvis ikke de får tilført vand, understreger Birthe Iuel.

Danmarks Vandmøller

  • I 1950’erne foretog Nationalmuseet en registrering, der viste, at der har været omkring 3000 vandmøller i Danmark. I dag er der ca. 300 tilbage – men kun omkring 30 er funktionelle møller.
  • 56 danske vandmøller er bygningsfredede.
  • 12 har fået en udvidet fredning, der dækker fx mølledam, mølleløb eller stensatte brinker.
  • Læs mere om vandmøllernes historie og udvikling her.

De 17 kandidater

Seks eksperter har udvalgt de 17 møller, der konkurrerer om titlen som Danmarks Smukkeste Vandmølle.

Der er lagt vægt på møllernes tilstand, hvor meget er bevaret af den oprindelige struktur, og hvor velholdt er mølleanlægget, samt i hvilken grad omgivelser og landskab understøtter kulturarvsværdierne. Kandidaterne til titlen som Danmarks Smukkeste Vandmølle er vidt forskellige og dækker både kornmøller, hammermøller, papmøller og flere andre typer af møller.

De nominerede kandidater er:

  • Bruunshaab Gl. Papfabrik (Viborg)
  • Bundsbæk Mølle (Skjern)
  • Børkop Mølle (Børkop)
  • Kelddal Mølle (Nibe)
  • Moesgaard Skovmølle (Højbjerg)
  • Vibæk Mølle (Sydals)
  • Å Mølle (Lemvig)
  • Grubbe Mølle (Faaborg)
  • Lillemølle (Ørbæk)
  • Vejstrup Mølle (Vejstrup)
  • Ventepose Mølle (Svendborg)
  • Sønder Broby Mølle (Broby)
  • Blåbæk Vandmølle (Faxe)
  • Hellebæk Hammermølle (Hellebæk)
  • Lyngby Nordre og Søndre Mølle (Kongens Lyngby)
  • Slusegårds Mølle (Aakirkeby)
  • Tadre Mølle (Hvalsø)
Møllen omtales første gang skriftligt i 1570 som én ud af tre møller hørende under Moesgaard. Foruden en vandtrukken kværn til formaling af korn bestod møllen også af en stampe, sandsynligvis til forarbejdning af klæde. I 1797 opføres underetagen til den eksisterende møllebygning og i 1852 tilføjes endnu en etage i forbindelse med at møllens produktionsapparater udvides. Møllen har et overfaldshjul, kornmølleri og udvendigt vandrevet savværk, der stadig fungerer. Møllen hører under Moesgaard Museum og der er også en restaurant på stedet. Foto: Historiske Huse
Foto: Jens Thaysen
Moesgaard Skovmølle ligger idylisk placeret. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce