Annonce
Udland

Trump benåder officerer beskyldt for krigsforbrydelser

John Gastaldo/Reuters
Kontroversielle benådninger har ført til kritik af Trump for at undergrave det militære retssystem.

USA's præsident, Donald Trump, benåder to officerer, som er beskyldt for krigsforbrydelser i Afghanistan.

Derudover har han givet en soldat fra den amerikanske flådes specialstyrker (en Navy Seal, red.) sin rang tilbage, efter at han var blevet degraderet for handlinger i Irak.

Kritikere frygter, at Trumps handlinger vil underminere militær ret og sende et signal om, at ugerninger på slagmarken tolereres.

De benådede er løjtnant Clint Lorance og major Mathew Golsteyn.

Derudover har Trump givet besked om, at Edward Gallagher fra flådens specialstyrker skal have den rang tilbage, som han besad, før han blev kendt skyldig i en militær retssag tidligere på året.

- I over to hundrede år har præsidenter brugt deres beføjelser til at give en ny chance til individer, der fortjener det. Det inkluderer de personer i uniform, der har tjent vores land, skriver Det Hvide Hus i en meddelelse.

- Disse handlinger er i overensstemmelse med denne lange forhistorie.

En talsmand for det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, uddyber, at præsidenten som øverstbefalende for de væbnede styrker er en indbygget del af det militære retssystem.

Løjtnant Clint Lorance blev i 2013 anklaget for på ulovlig vis at have beordret nedskydningen af to mænd i Kandahar-regionen i Afghanistan. Han blev fundet skyldig i drab.

Sidste år blev major Mathew Golsteyn anklaget for at dræbe en afghansk mand. Det skal være sket, mens han var udstationeret i 2010. Hans retssag var ikke ikke gået i gang, da han blev benådet. Men Golsteyn erklærede sig uskyldig.

Gallagher, en højtrangeret Navy Seal, var anklaget for en række krigsforbrydelser under sin udstationering i Irak i 2017.

I juli frikendte en militærdomstol ham for at have dræbt en tilfangetagen IS-kriger ved at stikke en kniv i halsen på ham.

Den fandt ham dog skyldig i på ulovlig vis at posere med liget. Det førte til, at han blev degraderet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Pressemeddelelse fra Det Hvide Hus
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce