Annonce
Udland

Trump: Forhold til Frankrig ser snart rosenrødt ud

Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Macron retter angreb mod Tyrkiet på NATO-møde og beskylder landet for at samarbejde med stedfortrædere for IS.

Der har været lagt op til et sammenstød mellem præsidenterne fra USA og Frankrig om Natos rolle og handel på Natos topmøde i London.

Men helt så skarpt bliver det ikke trukket op på et pressemøde i den britiske hovedstad mellem de to: Donald Trump og Emmanuel Macron.

Macron har for nylig i et interview omtalt Nato som "hjernedødt". Det fik tidligere på dagen Trump til at sige, at det var "modbydeligt" sagt af Macron.

Men på pressemødet, hvor de to præsidenter sidder sammen, lyder der andre toner fra Trump.

Trods uenighed mellem de to, så tror han, at "tingene i løbet af kort tid vil se rosenrøde ud" mellem USA og Frankrig.

Det er også en henvisning til den handelsstrid, der er mellem USA og Frankrig. Frankrig har indført en digital skat, der rammer de amerikanske techgiganter, og Trump har svaret igen med told på fransk vin.

Trump siger advarende, at findes der ikke en løsning, så kan Frankrig blive ramt af mere told fra USA.

- Vi har lagt told på vin, og vi har fastlagt andre toldsatser. Vi vil helst ikke gøre det, men det er sådan, det vil fungere, siger han.

De to præsidenter deltager i Natos topmøde tirsdag og onsdag i Storbritannien.

Macron efterlyser især klarhed fra Tyrkiets side på to afgørende punkter: Hvorfor har Nato-landet Tyrkiet i år købt det avancerede russiske S-400 luftværnssystem, som ikke er teknisk foreneligt med Natos militærmaskine. Og hvorfor har Tyrkiet truet med at blokere for en sluterklæring fra topmødet, hvis ikke medlemslandene tilslutter sig, at de kurdiske militsfolk i Syrien er "terrorister".

Macron har tidligere udtrykt vrede over, at Tyrkiet ikke rådførte sig med de øvrige Nato-allierede, da det tidligere på efteråret trængte ind i det nordøstlige Syrien for at fordrive den kurdiske milits YPG.

Macron minder på pressemødet om, at YPG er Natos allierede, og at det er Tyrkiet, der placerer sig på den forkerte side ved at samarbejde med stedfortrædere for IS i det nordøstlige Syrien.

- Den fælles fjende er terrorgrupperne. Jeg er ked af at sige det, men vi har ikke den samme definition af terrorisme, påpeger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftner med ballade og knivstikkeri

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce