Annonce
Udland

Trump går rettens vej for at undgå udlevering af skattepapirer

Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Trump lægger sag an mod kongresudvalg for at forhindre, at det kan kræve hans skattepapirer udleveret.

USA's præsident, Donald Trump, lægger sag an mod et udvalg i Kongressen og flere embedsmænd i delstaten New York.

Det sker som et forsøg på at forhindre, at hans skattepapirer bliver udleveret til udvalget i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal.

- Vi har indsendt et søgsmål i dag som led i vores bestræbelser på at stoppe chikanen mod præsidenten, siger Trumps advokat Jay Sekulow sent tirsdag aften dansk tid.

Søgsmålet har nærmere bestemt til formål at spænde ben for en lovændring, som blev vedtaget i delstaten New York i begyndelsen juli.

Lovændringen har banet vej for, at tre kongresudvalg i Washington kan kræve at få udleveret Donald Trumps skattedokumenter fra New York.

- Chikanen har ikke noget legitimt formål. Disse handlinger, som Repræsentanternes Hus og embedsmænd i New York har begået, er intet andet end en politisk afstraffelse, siger Trumps advokat.

Det var ventet, at Trump ville gå rettens vej for at forsøge at forhindre udleveringen af dokumenter om hans skattebetaling i New York.

Demokraterne har længe krævet indblik i præsidentens økonomi.

Det er det udvalg i Repræsentanternes Hus, der står for at gennemgå og udarbejde anbefalinger til regeringens budgetter, som har udbedt sig præsidentens skatteoplysninger.

Trump har lige siden valgkampen op til præsidentvalget i 2016 nægtet at udlevere sine selvangivelser.

Det har fået Demokraterne til at rejse flere og flere spørgsmål om, hvad der gemmer sig i den mangeårige forretningsmands skattepapirer.

New Yorks justitsminister, Letitia James, forsvarer i en pressemeddelelse delstatens lovændring.

Hun mener, at udleveringen af Trumps skattepapirer "vil bringe lys over præsidentens økonomi og give gennemsigtighed til millioner af amerikanere, som efterspørger sandheden".

- Trump har hele sin karriere gemt sig bag søgsmål, tilføjer hun.

- Men jeg kan forsikre ham om, at ingen er hævet over loven, ikke engang den amerikanske præsident.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Annonce