Annonce
Udland

Trump indfører nødretstilstand i Louisiana før orkan

Seth Herald/Ritzau Scanpix
Myndigheder frygter, at uvejr kan blive så kraftigt som orkanen Katrina i 2005. Indbyggerne forbereder sig.

USA's præsident, Donald Trump, har erklæret nødretstilstand i den sydlige delstat Louisiana, som fredag ventes at blive ramt af orkanen Barry. Det oplyser Det Hvide Hus.

Myndighederne frygter, at uvejret kan blive så kraftigt som orkanen Katrina i 2005, og erklæringen fra præsidenten frigør penge og ressourcer til en truende katastrofe.

I New Orleans og andre kystbyer i Louisiana forbereder indbyggerne sig på voldsomme vindstød, ekstreme nedbørsmængder og mulig oversvømmelse. Det rapporterer USA's nationale orkancenter, NHC.

Centret rapporterer, at stormen er taget til i styrke og er tæt på 22,5 meter per sekund. Ifølge NHC vil Barry kunne medføre livstruende oversvømmelser ved kysten og i flodområder. Der ventes regnmængder på op mod en halv meter i dele af delstaten.

Orkanen Katrina fra 2005 er den mest ødelæggende i amerikansk historie. Store områder blev oversvømmet. Mindst 1200 mennesker omkom, hovedsageligt i New Orleans. Katastrofen medførte, at 75 procent af New Orleans stod under vand.

Uvejret fredag ventes imidlertid ikke at ramme New Orleans direkte, men storbyens vestlige kant.

Borgmesteren i New Orleans, LaToya Cantrell, siger, at myndighederne ikke har givet ordre til evakueringer, men han understreger, at voldsom nedbør vil kunne medføre et sammenbrud i pumper, som skal holde gaderne i den lavtliggende by frie for vand.

Louisianas guvernør, John Bel Edwards, advarer om, at situationen kan blive meget alvorlig:

- Desto flere oplysninger vi får, desto mere frygter vi at stå over for ekstreme regnmængder.

Flere indbyggere i New Orleans, der har katastrofen i 2005 i klar erindring, siger, at de ikke tør nogen chancer.

- Vi er på vej væk. Det er floden, som bekymrer os mest, siger Betsey Hazard, som sammen med sin mand og to små børn bor tæt op ad Mississippi.

- De siger, at floden ikke går over sine bredder, men vi har en på fem år og en på ti måneder, siger hun.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce