Annonce
Østjylland

Trump om Sessions: Jeg har ingen justitsminister

Præsident Donald Trump kommer i nyt interview med sin hidtil måske hårdeste kritik af Jeff Sessions.

- Jeg har ingen justitsminister.

Sådan lyder USA's præsident Donald Trumps seneste kritik af hans egen justitsminister, Jeff Sessions.

Interviewet blev gennemført tirsdag i Det Ovale Værelse af mediet The Hill og blev offentliggjort onsdag aften amerikansk tid.

Selv om det ikke er første gang, præsidenten kritiserer justitsministeren, så mener republikanske analytikere ifølge mediet, at de hårde ord kan være et tegn på, at Sessions' dage i Trumps regering kan være talte.

Donald Trump har flere gange kritiseret Jeff Sessions for at erklære sig inhabil i specialanklager Robert Muellers undersøgelse af Ruslands formodede indblanding i det amerikanske valg.

Præsidenten mener, at Sessions har været for dårlig til at beskytte ham i sagen.

Donald Trump gentager i interviewet med The Hill kritikken af Sessions og siger, at justitsministeren har været meget "uretfærdig", og at han er meget "skuffet" over Sessions.

Præsidenten kritiserer også justitsministeren, der er kendt for en hård kurs over for indvandrere, for at være for blød på området.

- Jeg er ikke glad for grænsen. Der er mange ting, jeg ikke er glad for - det er ikke kun dette (ruslandsundersøgelsen, red.), siger Donald Trump i interviewet.

Brian Darling, der er strateg for Republikanerne, mener, at Jeff Sessions formentlig får lov at beholde sit job indtil midtvejsvalget i november - men ikke meget længere.

- Jeg forventer, at Sessions får Rumsfeld-behandlingen efter valget, siger han til The Hill.

Han henviser til tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld, der trak sig efter midtvejsvalget i 2006, hvor Demokraterne genvandt flertallet i Repræsentanternes Hus og Senatet på grund af stor modstand mod krigen i Irak.

Jeff Sessions har endnu ikke kommenteret præsidentens seneste kritik.

I august blev han af præsidenten anklaget for ikke at have kontrol over justitsministeriet.

Ved den lejlighed forsvarede Sessions sig i en erklæring.

- Så længe jeg er justitsminister, vil ministeriet ikke lade sig påvirke af politiske interesser på upassende vis, sagde han dengang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce