Annonce
Debat

Trump står i gunstig position til genvalg

Trump: 20. juli er det to et halvt år siden, Donald Trump flyttede ind i Det hvide Hus med det besnærende slogan: "Make America great - again". Trump er lige fyldt 73 og annoncerede i tilsyneladende god form sin genvalgskampagne i Florida sidste måned midt i mellem statsbesøg i Storbritannien, G20 topmøde i Japan og lynvisit hos Kim Yong un i Nord Korea .

Og udsigterne for Trumps genvalg ser faktisk gunstigere ud end længe: De seneste meningsmålinger fra ABC-News/Washington Post viser, at Donald Trumps popularitet er den højeste nogensinde. Den er nået op på 44 procent og dermed steget med fem procent i forhold til måneden før.

Meget kan imidlertid nå at ændre sig, og det afhænger især af, hvem der bliver Demokraternes præsidentkandidat.

Det centrale spørgsmål for vælgerene er stadig præsidentens troværdighed: Hvad er det egentlig, der driver Trump?Er det forretninger og private interesser - eller banker hans hjertevirkeligt for USA? Det umiddelbare svar er: Vi kan ikke vide det med sikkerhed - endnu.

De fleste amerikanere er nok ikke mere i tvivl om, at Trump er en ægte patriot i ordets positive forstand. Men mange finder ham også overdreven populistisk og enfoldig, når han gang på gang henviser til sit "America First". Flere af Trumps tidligere medarbejdere har betegnet ham som egenrådig og lidt af en enspændernatur, der sjældent lytter til sine rådgivere, endsige læser sine briefing-papirer. Andre beskriver Trump som en buldrebasse og typisk alfa-han, der handler på pludselige indskydelser med sine evindelige tweets og udfald i medierne.

Kaster vi nu et blik på, hvad Trump har opnået af konkrete resultater, springer det straks i øjnene, at det fra alle sider anerkendes, at præsidenten ihærdigt og konsekvent forsøger at indfri de valgløfter, han har afgivet, bl.a. en skattereform, genforhandling af frihandelsaftalen med Canada og Mexico og øget fokus på byrdefordelingen mellem Natos medlemslande.

Men grænsemuren er stadig Trumps vigtigste valgløfte, som måske kan gå hen og blive afgørende for hans genvalg: Her har præsidenten endnu ikke har leveret en eneste meter af den planlagte omkring 500 kilometers udvidelse af muren - eller grænsehegnet ,som den betegnes i dag. Til gengæld har Mexico - efter Trumps trusler om betydelige toldforhøjelser - lovet at sende flere tusinde ekstra grænsegendarmer til den sydlige grænse mod Guatemala. Men det er næppe nok til at tilfredsstille Trumps amerikanske kernevælgere.

Det er derfor spørgsmålet, om Trump her 'rammer muren' i en budgetstrid, der kan gå hen at blive et afgørende tilbageslag for hans genvalg i 2020.

Erhvervslivet og den internationale finansverden ser fortsat positivt på Donald Trump. Her er der gennemgående tilfredshed at spore over opsvinget i USA i løbet af Trumps første to et halvt år ved magten. Mens realvæksten i BNP lå på godt to pct. i 2018 - ventes denne i år at nå op på pænt over tre pct. Som følge heraf er arbejdsløsheden nu den laveste i 49 år. Og aktieindeksene bevæger sig fortsat på rekordniveauer.

I forbindelse med den delvise offentliggørelse af Robert Muellers såkaldte "Russiagate"-rapport er der tilsyneladende ikke dukket afsløringer op, der direkte belaster Trump. Men der kan stadig komme nye ubehagelige oplysninger, hvis hele rapporten skulle blive gjort tilgængelig for Kongressen. Men indtil videre er hans kampagne for genvalg i fuld gang.

Annonce
Jørgen D. Siemonsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Mand fundet død i Aarhus Havn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce