Annonce
Udland

Trump tager afstand fra tilråb mod muslimsk kongresmedlem

Erin Scott/Reuters
Donald Trump var ikke glad for sine tilhængeres "send hende tilbage"-råb rettet mod kongresmedlem Ilhan Omar.

USA's præsident, Donald Trump, forsøger torsdag at dysse en konflikt mellem ham selv og fire kvindelige kongresmedlemmer en smule ned.

Trump tager således afstand fra de tilråb, der onsdag aften kom fra præsidentens tilhængere ved et vælgermøde i delstaten North Carolina.

Da Trump her talte om det nyvalgte muslimske kongresmedlem Ilhan Omar, besvarede de mange tilskuere ved i kor at råbe "send hende tilbage, send hende tilbage, send hende tilbage".

- Jeg var ikke glad for det. Jeg var uenig i det. Men så igen, det var ikke mig, der sagde det. De gjorde. Og jeg var uenig i det, siger Trump torsdag.

37-årige Ilhan Omar er muslim og fra Somalia. Hun kom til USA som flygtning i 1997 og blev allerede som barn amerikansk statsborger.

Striden mellem Trump og Ilhan Omar samt tre andre kvindelige kongresmedlemmer opstod søndag. Her tweetede Trump, at fire kvindelige demokrater i Kongressen "skulle tage hjem og rette op på de fuldstændig ødelagte og kriminalitetsramte lande, de kom fra".

Trump har undgået at nævne kvindernes navne, men ifølge amerikanske medier har det hele tiden stået klart, hvem der er tale om.

Det drejer sig om Alexandria Ocasio-Cortez, Ilhan Omar, Ayanna Pressley og Rashida Tlaib. Af disse er Ilhan Omar den eneste, som er født uden for USA.

Alle fire kvinder er ikkehvide og nyligt valgt til Kongressen. De har også alle markeret sig som stærke kritikere af Donald Trump.

Præsidentens angreb på de fire kvinder på Twitter søndag fik tirsdag Repræsentanternes Hus til at stemme for at at fordømme Trumps udtalelser.

- Vi fordømmer kraftigt præsident Donald Trumps racistiske kommentarer, der har legitimeret og forøget frygten for og hadet mod nye amerikanere og farvede personer, lød det fra Repræsentanternes Hus.

Den kritik fik dog ikke Trump til at beklage sine udtalelser.

- Kritikken bekymrer mig ikke, for mange er enige med mig, lød det fra Trump ved et pressemøde i Det Hvide Hus mandag.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce