Annonce
Aarhus

Tryghed er en af varerne på hylden

"Vi vil gerne gøre en indsats for mere tryghed," siger Gert Bisgaard, leder af det forebyggende arbejde hos Østjyllands Politi. Foto: Boll-
Østjyllands Politi tilbyder udvalgte borgere en tryghedssamtale.

Aarhus: En af de nye 'varer' på hylden hos Østjyllands Politi er tryghedsopfølgninger.

- I døgnrapporten forsøger vi at spotte borgere, der kan være særligt udsatte, som vi kontakter for at skabe tryghed. Det kan for eksempel være ældre, der bor alene, og som har været udsat for tricktyve, der har givet sig ud for at være fra hjemmeplejen, siger vicepolitiinspektør Gert Bisgaard, der er leder af Forebyggelsesafdelingen i Østjylland.

- Når borgere anmelder en forbrydelse, bliver de afhørt, hvor der alene er fokus på opklaringen. Det har tryghedssamtalerne ikke. De har blandt andet det formål, at borgerne finder ud af, at vi følger op på anmeldelsen. Vi kan for eksempel fortælle dem, hvad vi gør i den type sager. Og vi tager os tid til at høre borgernes oplevelser. Måske kan vi rådgive dem, hvis de er i tvivl om deres fordør er sikker. Og vi kan høre, om de har nogen at ringe til, hvis det skulle ske igen.

- Nogle gange kontakter vi folk telefonisk, andre gange tager vi ud til dem, og det bliver rigtig godt modtaget, siger Gert Bisgaard.

Annonce

Også hele kvarterer

En tilsvarende indsats kan være rettet mod boligkvarterer, hvor der har været mange indbrud eller uro i en periode.

- I de tilfælde laver vi ofte et samarbejde med viceværterne, siger Gert Bisgaard.

- Det sker, at folk skriver på Facebook-grupper, at der er problemer med urolige unge, der samles. Hvor alle er enige om, at Politiet ikke gør noget ved det. Men vi kan ikke følge diverse Facebook-sider. Vi vil meget hellere have, at folk kontakter os direkte. For tryghed ér et område, hvor vi gerne gør en indsats. Eventuelt ved mere aktivitet på gadeplan, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Sport

Genlæs livebloggen: Endnu et VM-drama - Danmark holder liv i OL-håbet med sejr over Holland

Annonce