Annonce
Aarhus

Tunnel under Rådhusparken? Letbanens etape 2 kan ændre midtbyen markant

På Nehrus Alle er der masser af plads til letbanens skinner, master og køreledninger. Det er der ikke på for eksempel Nørre Allé og Klosterport, hvor Aarhus Kommune overvejer at anlægge en del af letbanens anden etape. Foto: Scanpix

Det bliver en stor udfordring at føre letbanens næste etape gennem midtbyen. Seks løsninger er i spil.

AARHUS: Mens Aarhus Letbane stadig bøvler med at få lov til at køre med passagerer på første etape, er Aarhus Kommune i fuld gang med at planlægge letbanens etape 2.

Planlægningen har været i gang længe, men blev ramt af noget af en showstopper, da det viste sig at koste over 100 millioner kroner at sende letbanetoget ned ad ingeniørernes foretrukne rute, Vester Allé.

Så meget vurderer AffaldVarme og Aarhus Vand i hvert fald, at det vil koste at flytte de store varme- og vandledninger, der ligger under Vester Allé og Thorvaldsensgade.

Heldigvis har forslaget til linjeføring været ude i en idéfase, hvor masser af mennesker har bidraget med alternative forslag.

Ud af de mange forslag har kommunens eksperter håndplukket seks forslag til alternative letbaneruter. De forelægges Magistraten på mandag.

Hvilke forslag, politikerne vælger, afhænger af, hvad de vil med letbanen.

Annonce

Letbanens etape 2

Letbanens etape 2 består af tre forskellige etaper.Den længste skal gå mellem Midtbyen og Brabrand. Planen er at føre den gennem midtbyen, op ad Viborgvej til Hasle Torv. Derfra til Gellerupparken ned til Silkeborgvej.

Etape to skal gå mellem Lisbjergskolen og Hinnerup.

Den tredje etape skal forbinde Aarhus Ø med letbanens første etape.

Hurtigt eller langsomt

Vil de gerne, at den bringer folk langt ind i midtbyen, så de nemt og bekvemt kan stå af toget og gå i gang med at handle?

Eller foretrækker de, at letbanetoget hurtigst muligt kører gennem midtbyen, så pendlere hurtigt kan komme frem til kontorstolen på arbejdspladsen op ad Viborgvej, i Hasle, Gellerupparken eller et andet sted på etape 2-ruten.

Tunnel under Rådhusparken

Hvis det sidste er tilfældet, vælger de en løsning, hvor letbanen i stedet for Banegårdspladsen og Park Allé føres ud i Banegraven og derfra gennem Sonnesgade til Godsbanen.

Og herfra ad Carl Blochs Gade til Thorvaldsensgade - og videre op ad Viborgvej.

En anden løsning, der hurtigt bringer letbanen gennem midtbyen, er at grave en tunnel under Rådhusparken og Musikhusparken, der kan føre toget frem til Godsbanen.

Eventuelt med et stop under Musikhuset, så man kan gå direkte fra letbanetoget op til Musikhusets foyer.

Teknisk kan det lade sig gøre. Men som der står i notatet:

"Det vil være dyrt - specielt hvis der skal etableres et underjordisk standsningssted ved Musikhuset".

Stort tog - smalle gader

Hvis politikerne hellere vil have en letbane, der bringer oplandets borgere tæt på midtbyens mange butikker, så skal de acceptere voldsomme forandringer i de snævre gader.

Og Kirkens Korshær skal måske ud at lede efter et andet hovedkvarter i Aarhus.

Et af de forslag, som teknikerne gerne vil arbejde videre med, bringer letbanen gennem Busgaden, over Klostertorv og Klosterport til Nørre Allé, hvor toget skal dreje til venstre.

Her på hjørnet ligger Kirkens Korshærs hovedkvarter i vejen for skinnerne. Så meget i vejen, at bygningen må væk, hvis toget skal have plads til sit sving.

I karambolage med ejendom

Man kan også sende letbanen ind i det centrale Aarhus ad Hans Hartvig Seedorffs Stræde og J.M Mørks Gade. Men også her kommer den i karambolage med en hjørne-ejendom.

Et forslag om at sende letbanen hen over Vesterbro Torv og til venstre ad Vesterbrogade er også i spil.

Pladsproblemerne med den brede letbane i byens ældste, smalle gader kan løses ved at dele sporene. For eksempel kan letbanen den ene vej køre via Vester Alle og den anden vej via J. M. Mørks Gade og Hans Hartvig Seedorffs Stræde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Aarhus

Bruno har uddannet 400 til at spille jagthorn: - Jeg bliver ved med at spille, så længe jeg kan tygge smør

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce