Annonce
Aarhus

Tunnel under Rådhusparken? Letbanens etape 2 kan ændre midtbyen markant

På Nehrus Alle er der masser af plads til letbanens skinner, master og køreledninger. Det er der ikke på for eksempel Nørre Allé og Klosterport, hvor Aarhus Kommune overvejer at anlægge en del af letbanens anden etape. Foto: Scanpix

Det bliver en stor udfordring at føre letbanens næste etape gennem midtbyen. Seks løsninger er i spil.

AARHUS: Mens Aarhus Letbane stadig bøvler med at få lov til at køre med passagerer på første etape, er Aarhus Kommune i fuld gang med at planlægge letbanens etape 2.

Planlægningen har været i gang længe, men blev ramt af noget af en showstopper, da det viste sig at koste over 100 millioner kroner at sende letbanetoget ned ad ingeniørernes foretrukne rute, Vester Allé.

Så meget vurderer AffaldVarme og Aarhus Vand i hvert fald, at det vil koste at flytte de store varme- og vandledninger, der ligger under Vester Allé og Thorvaldsensgade.

Heldigvis har forslaget til linjeføring været ude i en idéfase, hvor masser af mennesker har bidraget med alternative forslag.

Ud af de mange forslag har kommunens eksperter håndplukket seks forslag til alternative letbaneruter. De forelægges Magistraten på mandag.

Hvilke forslag, politikerne vælger, afhænger af, hvad de vil med letbanen.

Annonce

Letbanens etape 2

Letbanens etape 2 består af tre forskellige etaper.Den længste skal gå mellem Midtbyen og Brabrand. Planen er at føre den gennem midtbyen, op ad Viborgvej til Hasle Torv. Derfra til Gellerupparken ned til Silkeborgvej.

Etape to skal gå mellem Lisbjergskolen og Hinnerup.

Den tredje etape skal forbinde Aarhus Ø med letbanens første etape.

Hurtigt eller langsomt

Vil de gerne, at den bringer folk langt ind i midtbyen, så de nemt og bekvemt kan stå af toget og gå i gang med at handle?

Eller foretrækker de, at letbanetoget hurtigst muligt kører gennem midtbyen, så pendlere hurtigt kan komme frem til kontorstolen på arbejdspladsen op ad Viborgvej, i Hasle, Gellerupparken eller et andet sted på etape 2-ruten.

Tunnel under Rådhusparken

Hvis det sidste er tilfældet, vælger de en løsning, hvor letbanen i stedet for Banegårdspladsen og Park Allé føres ud i Banegraven og derfra gennem Sonnesgade til Godsbanen.

Og herfra ad Carl Blochs Gade til Thorvaldsensgade - og videre op ad Viborgvej.

En anden løsning, der hurtigt bringer letbanen gennem midtbyen, er at grave en tunnel under Rådhusparken og Musikhusparken, der kan føre toget frem til Godsbanen.

Eventuelt med et stop under Musikhuset, så man kan gå direkte fra letbanetoget op til Musikhusets foyer.

Teknisk kan det lade sig gøre. Men som der står i notatet:

"Det vil være dyrt - specielt hvis der skal etableres et underjordisk standsningssted ved Musikhuset".

Stort tog - smalle gader

Hvis politikerne hellere vil have en letbane, der bringer oplandets borgere tæt på midtbyens mange butikker, så skal de acceptere voldsomme forandringer i de snævre gader.

Og Kirkens Korshær skal måske ud at lede efter et andet hovedkvarter i Aarhus.

Et af de forslag, som teknikerne gerne vil arbejde videre med, bringer letbanen gennem Busgaden, over Klostertorv og Klosterport til Nørre Allé, hvor toget skal dreje til venstre.

Her på hjørnet ligger Kirkens Korshærs hovedkvarter i vejen for skinnerne. Så meget i vejen, at bygningen må væk, hvis toget skal have plads til sit sving.

I karambolage med ejendom

Man kan også sende letbanen ind i det centrale Aarhus ad Hans Hartvig Seedorffs Stræde og J.M Mørks Gade. Men også her kommer den i karambolage med en hjørne-ejendom.

Et forslag om at sende letbanen hen over Vesterbro Torv og til venstre ad Vesterbrogade er også i spil.

Pladsproblemerne med den brede letbane i byens ældste, smalle gader kan løses ved at dele sporene. For eksempel kan letbanen den ene vej køre via Vester Alle og den anden vej via J. M. Mørks Gade og Hans Hartvig Seedorffs Stræde.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce