Annonce
Kultur

Tusinder får glæde af Frandsens pilgrimsrejse

Italieneren Marco Bertellotti i gang med mosaikken. Foto: Axel Schütt.

Stor udsmykning på vej af berømt dansk kunstner i VUCs bygning i Aarhus.

AARHUS: Erik A. Frandsen er en af kongehusets yndlingskunstnere, ikke mindst Kronprins Frederiks. Aarhus Universitet har en del værker af ham, og i disse dage får en anden læreanstalt i byen nogle fornemme værker af kunstneren op på sine vægge.

På VUC på Dalgas Avenue 2 er italienske eksperter i gang med at montere det storstilede kunstværk "Mnemosyne" i foyeren ved indgangen. Det er et værk i mange dele på vægge, gulv og med neonlys fra loftet.

En del af kunstværket omfatter 562.000 glasstiftmosaikker på tre vægmotiver, der hver er syv meter høje. Det hele bliver lavet i kraft af en donation fra Ny Carlsbergfondet.

- Vi ville gerne have en god udsmykning og søgte penge hos Ny Carlsbergfondet. Vi er meget taknemlige for beløbet, og at kunstneren blev Erik A. Frandsen var et pletskud. Vi havde på skolen talt om ham som en mulighed, så det passede os fint, da fonden foreslog ham, siger rektor Erik Ernø-Kjølhede.

Det italienske firma, som udfører opgaven, har store erfaringer med den slags og arbejder over hele verden. Det har arbejdet sammen med Erik A. Frandsen i 15 år og blandt andet lavet mosaikkerne på Aarhus Universitet. Lige nu er italienerne i gang med et monument for Beatles-trommeslageren Ringo Starr i Los Angeles i Californien, forklarer 47-årige Manrico Bertellotti, der er anden generation i virksomheden, der har hjemsted i Pietrasantani i Toscana. Både hans far og søn er med i Aarhus.

Annonce
Erik A. Frandsens værk bliver diskuteret. Fra venstre Peter Flejsborg fra Galleri Profilen samt Henrik Tagesen og Charlotte Sandberg fra VUC. Foto: Axel Schütt.

Pilgrimsvandring

Værkerne på væggene er lavet efter skitser, som Erik A. Frandsen har tegnet på en pilgrimsvandring, han foretog for et par år siden. De viser netop vandrere, for eksempel en gammel mand med en moderne taske.

- I begyndelsen diskuterede vi, hvilke farver der skulle på, men efter at have set lokalerne og efter nærmere overvejelse besluttede Erik A. Frandsen, at både mosaikkerne og neonlyset skal stå i sort-hvidt, forklarer Peter Flejsborg fra Galleri Profilen i Grønnegade i Aarhus.

Peter Flejsborg er konsulent på projektet.

"Mnemosyne"

Værket "Mnemosyne" bliver officielt indviet fredag 25. august kl. 14, og det bliver herefter muligt for alle at gå ind fra gaden og se det i VUCs åbningstid

Flyttede ind i 2015

VUC flyttede ind i bygningen i 2015 efter at have købt den af byggematador Olav de Linde. Bygningen har tidligere rummet Ingeniørhøjskolen, der nu er flyttet til Navitas på Aarhus Havn. VUC var tidligere på fire andre adresser i byen, men er nu samlet under ét.

Cirka 6000 elever vil færdes i bygningen om året foruden gæster, lærere og andet personale.

Byggeriet, der er tegnet af arkitekterne A. Mogensen og N. Christian Skjøth, er renoveret nænsomt og smagfuldt. Der er skabt mere lys ved at bryde hul i en mur i foyeren, og et helt nyt bibliotek er lavet i et tidligere maskinrum, hvor nogle gamle, smukke vinduer og en dør er bevaret.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce