Annonce
Kultur

Tv-thriller med vold og moral: 'Fred til lands' giver gode gys og kræver svar på, hvor langt et menneske vil gå for at beskytte sine kære

Der er langt fra Morten Hee Anderens roller i "Herrens veje" og "Sygeplejeskolen" til voldspsykopaten Mike i "Fred til lands". Morten Hee Andersen siddende, og Mads Rømer liggende. Foto: Tine Harden/DR
Den lovende thriller, "Fred til lands", vil ikke kun skræmme. Den kræver også svar på, hvor langt et menneske vil gå for at beskytte sine kære.

Anmeldelse: Første afsnit af "Fred til lands" sætter ens koncentration på hård prøve. Samtidig med, at den psykologiske thriller lynintroducerer en stak mulige hoved- og bipersoner, bliver plottet ridset op, så det er svært ikke at lade sig irritere af det opskruede tempo, det indviklede persongalleri og de mange skift mellem nutid, fortid og mareridt. Men bider man sig fast, bliver man - i takt med at fortælletempoet daler - belønnet med et isnende drama om menneskeskæbner fastholdt i et sindrigt spind af had og hævn. - Hvis det her var et civiliseret samfund, slog vi ham ihjel, siger lægen, hvis søn halvandet år tidligere er blevet kørt ihjel, sandsynligvis af psykopaten Mike. Ustraffet terroriserer Mike byens indbyggere, for han kender alles laster og tøver hverken med af afsløre dem eller opdigte endnu grovere rygter, hvis han føler sig truet. Hvorfor Mike er blevet et bestialsk umenneske, har vi til gode at få at vide.

Men vi ved, at en gruppe beboere har fået nok af hans rædselsregime og tøvende bakker op om lægens opfordring til selvtægt. En fremmed, der har mærket krigens rædsler på egen krop, er ene om at forsvare anstændigheden og retssamfundet. Men inderst inde ved vi, at hans høje moralbegreber blive sat på en umenneskelig prøve, inden serien slutter.

Annonce

Om "Fred til lands"

"Fred til lands"

Fire stjerner

DR, søndag 6. oktober. Psykologisk thriller i otte afsnit. Hovedforfattere: Christian Torpe og Marie Østerbye. Konceptuerende instruktør: Louise Friedberg. Episode-instruktører: Martin de Thura og Søren Balle. Komponist: Colin Stetson.

Medvirkende: Morten Hee Andersen, Claus Riis Østergaard, Anders Juul, Lene Maria Christensen, Jesper Riefensthal, Mads Rømer, Marijana Jankovic, Dar Salim, Sylvester Byder og Frieda Krøgholt.

Tv-serien er optaget i den lille fynske by Ebberup.

Sendes de følgende syv søndage kl. 20.00.

Et livs smerte

Med sin giftiggrønne colorgrading og usminkede udlevering af almindelige menneskers uperfekthed adskiller "Fred til lands" sig fra forgængerne "Herrens veje" og "Lykke-Per", som var spækket med dvælende nærbilleder og lækre kameravinkler. Desto mere rørende er det, den ene gang hvor kameraet zoomer ind på lægens hånd, da han fjerner lagnet fra sin døde søns ansigt. I dét billede ligger et livs smerte. Morten Hee Andersen, Lene Maria Christensen og Dar Salim, der ofte medvirker i blockbuster-serier, er klogeligt hevet væk fra komfortzonen og spiller personer, der ligger langt fra roller, vi er vant til at se dem i. Claus Riis Østergaard, Mads Rømer og Jesper Riefenstahl, hvis tv-bagkataloger ikke er helt så omfattende, brænder igennem og giver handlingen det ekstra skud "hvad ville jeg selv have gjort"-autensitet, som holder mig klinet til skærmen.

Universelt spørgsmål

Trods glimrende skuespil og en historie, der har potentiale til at holde mig søvnløs, er der andet, der trækker ned: Seriens insisteren på at sætte alle personer i spil på én gang, og københavner-klichéen om provinsen som indbegrebet af skidenbrune møbler og smagløst blomstertapet.

Og hvorfor overhovedet stedfæste dramaet til den fynske flække Ebberup, når personerne taler med hver sin dialekt, og seriens centrale spørgsmål - "Hvor langt vil man gå for at beskytte den, man elsker?" - er universelt.

Claus Riis Østergaard spiller lægen Peter, der går mentalt i opløsning, da hans søn bliver slået ihjel, og morderen går fri. Foto: Tine Harden/DR

Vold og ondskab

Christian Torpe og Marie Østerbye er ophavsmænd til feelgood-serierne "Rita" og "Hjørdis". I "Fred til lands" bygger parret videre på Torpes erfaring som serieskaber på Stephen King-klassikeren "The Mist". Med en handling gennemsyret af følelsesmæssigt armod, ildevarslende gru, blodig vold og ubegribelig ondskab virker sendetidspunktet søndag kl. 20 som et fejlvalg, for familievenlig er serien ikke. Men glæd dig til de kommende syv afsnit, hvor grænserne mellem civilisation og barbari, moral og selvtægt, bliver kridtet endnu tydeligere op, inden de nødvendigvis må forplumre, efterhånden som hævnlyst, begær og instinkt går amok.

Jeg er hooket.

Dar Salim (stående) spiller den irakiske tilflytter, Milad, der forsøger at tale Peter (Claus Riis Østergaard) og Bibi (Lene Maria Chrisensen) fra at gribe til selvtægt. Foto: Tine Harden/DR
Da Peter (Claus Riis Østergaard) ved byfesten forsøger at dræbe sin søns morder, må Bibi (Lene Maria Christensen), Milad (Dar Salim) og John (Mads Rømer) slæbe ham væk. Foto: Tine Harden/DR
I første afsnit af" Fred til lands" er Mike (Morten Hee Andersen) stadig kun på skitseplanet. Senere går psykopaten amok i en afsindig blanding af ufølsomhed, ondskab og rendyrket grusomhed. Foto: Tine Harden/DR
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Sport

Luften er blevet renset i Århus Håndbold: Bagspiller tilbage i truppen til tirsdagens kamp mod Skjern

Annonce