Annonce
Udland

Tyrkiet vil ikke genoptage offensiv mod kurdere i Syrien

Pool/Reuters
Aktuelt er der ingen grund til at indlede ny operation i Syrien, oplyser Tyrkiet efter udløb af våbenhvile.

Tyrkiet vil ikke genoptage sin militære offensiv i Syrien mod kurdiske styrker.

Det meddeler Tyrkiets forsvarsministerium natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- På nuværende tidspunkt er der ingen grund til at indlede en ny operation, skriver ministeriet i en meddelelse.

Tyrkiske styrker indledte den 9. oktober en offensiv mod kurdiske styrker i det nordøstlige Syrien. Men torsdag i sidste uge accepterede Tyrkiet efter aftale med USA at indstille kamphandlingerne i fem døgn.

Tyrkiet stillede som betingelse, at den kurdiske YPG-milits trak sig tilbage fra den såkaldte sikre zone i området inden tirsdag aften. Zonen er et bælte langs Syriens nordøstlige grænse, som Tyrkiet vil gøre til et sikkert område.

Frem for alt er det afgørende for Tyrkiet, at zonen er fri for medlemmer af YPG. Tyrkiet anser YPG som en terrorbevægelse på grund af organisationens påståede forbindelser til kurdiske oprørere inde i Tyrkiet.

Tirsdag sagde Redur Kalil, der repræsenterer kurderne i det nordøstlige Syrien, at kurderne fuldt ud har levet op til aftalen.

- Vi har fuldt ud overholdt betingelserne for våbenhvileaftalen. Vi har trukket alle vore militær- og sikkerhedsstyrker væk fra området, hvor der er militære operationer. Lige fra Ras al-Ain i øst til Tell Abyad i vest, sagde han.

På et møde tirsdag i Sotji i Rusland aftalte Rusland præsident, Vladimir Putin, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at militærstyrker fra de to lande i fællesskab vil patruljere i det nordøstlige Syrien sammen med syriske grænsevagter.

Men den stribe land langs grænsen som ifølge aftalen med Rusland skal patruljeres, dækker et areal, som er mere end tre gange så stort, som det område aftalen mellem USA og Tyrkiet omfatter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rusland er en vigtig allieret for Syriens præsident, Bashar al-Assad.

YPG og den lokale kurdiske ledelse i det nordøstlige Syrien har været USA's allierede i kampen mod Islamisk Stat og det selvudråbte kalifat i Syrien og Irak.

Amerikanske soldater har i årevis været til stede i området sammen med deres kurdiske allierede, men for godt to uger siden meddelte USA's præsident, Donald Trump, at soldaterne ville blive trukket ud.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce